Forslag om skærpede miljøstraffe og havvind til udlandet bortfalder

Et direkte opgør med ulovlig håndtering

Lovforslaget var et direkte opgør med de senere års højprofilerede sager om ulovlig håndtering af byggeaffald og forurenet jord, hvor organiserede netværk har kunnet tjene store summer, fordi bødeniveauet reelt ikke har afskrækket dem. Ifølge lovforslagets bemærkninger lagde ministeriet op til en generel fordobling af bødeniveauet for overtrædelser af både miljøbeskyttelsesloven og jordforureningsloven.

Firdobling af bødeniveau for specifikke overtrædelser

For visse lovovertrædelser gik forslaget endnu videre. Eksempelvis i sager om manglende screening og anmeldelse af bygge- og anlægsaffald:

"Det er dog Miljø- og Ligestillingsministeriets vurdering, at der bør ske en firdobling af det vejledende minimumsbødeniveau for overtrædelse af regler om anmeldelse af bygge- og anlægsaffald [...] Dette, da anmeldelse, screening og kortlægning er en væsentlig forudsætning for at sikre sporbarhed, der er essentiel for håndhævelse."

Desuden foreslog ministeriet, at bøder for økonomisk motiveret miljøkriminalitet fremover skulle fastsættes til to gange den skønnede økonomiske fortjeneste – en skarp forhøjelse fra den hidtidige praksis, hvor bøden oftest kun udgør en fjerdedel af besparelsen. Forslaget nåede dog kun til 1. behandling og er nu bortfaldet. Et nyt Folketing skal derfor starte forfra med lovgivningsprocessen, hvis straffene for miljøsvineri skal strammes.

Ændret trusselsbillede og nye bemyndigelser

Loven ville have givet miljøministeren en bred bemyndigelse til at fastsætte krav om beredskabsplanlægning, sikkerhedsforanstaltninger og udmelde konkrete sektorberedskabsniveauer. Af lovbemærkningerne fremgik det tydeligt, at trusselsbilledet er ændret markant:

"En mistanke om, at et angreb er nærtforestående, igangværende eller har været udført, vil være tilstrækkeligt grundlag til at fastsætte og udmelde et sektorberedskabsniveau. Det vil heller ikke være et krav, at angreb eller risiko for angreb vedrører et dansk område."

Opbakning med forbehold fra branchen

Under høringsfasen bakkede store dele af branchen, herunder Dansk Industri og DANVA, op om intentionerne, men der var også malurt i bægeret. Sammenslutningen af Danske Småøer udtrykte bekymring for, om loven ville kvæle den frivillige drift af små ø-vandværker under tunge dokumentationskrav, mens andre høringsparter savnede klarhed over finansieringen af merudgifterne. Ligesom miljøbøderne er dette forslag nu bortfaldet efter dets 1. behandling [5].

Forløsning af vindpotentialet i Nordsøen og Østersøen

Målet med forslaget er at forløse det fulde vindpotentiale i Nordsøen og Østersøen. Ved at koble produktionsanlæg på havet direkte til lande med et stort strømunderskud, aflastes det danske elnet, mens eksporten af grøn strøm øges. Lovforslaget lagde op til, at udenlandske transmissionsselskaber skulle have mulighed for at eje og drive ilandføringsanlæg i Danmark og – på visse betingelser – kunne fritages for specifikke krav i den danske elforsyningslov. Under høringen var der betydelig interesse fra markedsaktører som CIP og tyske 50Hertz, men forslaget kom altså ikke over målstregen inden den igangværende folketingssamling sluttede [8].

Bortfald af EU's brint- og gasmarkedspakke

Sideløbende hermed bortfaldt L 104756, der skulle have sikret gennemførelsen af EU’s brint- og gasmarkedspakke. Lovforslaget, som også ramte muren ved 1. behandling [5], skulle have opdateret reglerne for gasmarkedet og pålagt Energinet at udskille sine brintaktiviteter i en særskilt juridisk enhed (Energinet Brint A/S) for at undgå krydssubsidiering mellem gaskunder og fremtidige brintkunder. Udbygningen af infrastrukturen til Power-to-X og brint er afgørende for energibranchen, og bortfaldet efterlader nu branchen i et midlertidigt lovmæssigt vakuum.

Konsekvenser for borgerne

Særligt L 104527 havde direkte konsekvenser for de borgere, der rammes af større vej- eller jernbaneprojekter. Hensigten var, at staten i højere grad skulle overtage ejendomme under hensyntagen til borgernes gener og værditab, mens de statslige ankemuligheder blev strammet til borgernes fordel. Begge lovforslag krævede konsekvensændringer i hele 77 eksisterende love. Paradoksalt nok havde forslagene frist for ændringsforslag på selve valgdagen den 24. marts 2026 [2] og er nu endegyldigt bortfaldet.

Kommunale retningslinjer for vedvarende energi

Også spørgsmålet om grænser for vedvarende energi i landskabet blev parkeret. Et beslutningsforslag fra Danmarksdemokraterne og Dansk Folkeparti om at tvinge kommunerne til at vedtage faste retningslinjer for solceller og vindmøller på land (B 103744) nåede frem til 2. behandling [5]. Forslaget ville sikre borgerne faste afstandsgrænser og krav om uvildig gratis rådgivning, men faldt også for valgdatoen.

Emballageafgift og klimahandling

Anderledes ser det dog ud for Dansk Folkepartis beslutningsforslag om at beskytte det danske erhvervsliv ved at rulle implementeringen af EU's emballageafgift i Danmark tilbage (B 103758). Udvalget nåede netop at afgive betænkning i sagen [5]. Statussen "Betænkning afgivet" betyder, at sagen var kommet væsentligt længere end de andre, men da forslaget aldrig opnåede en 3. behandling før valget lukkede tinget [8], blev det i realiteten også sat på pause. Slutteligt forsvandt to beslutningsforslag (B 49 og B 30) om henholdsvis et nyt nationalt center for klimahandling og forhandlinger om grønne rammer for erhvervslivet diskret ud af systemet som værende bortfaldne.