Forsyningstilsynet afviser KL-strid om gæsteprincip og fjerner solcelletarif

Overblik over aktuelle sager

Nedenfor gennemgås tre højaktuelle afgørelser, der på hver sin måde får mærkbare økonomiske og praktiske konsekvenser for aktørerne på det danske energimarked.

Gæsteprincippet under pres

Sagen udspringer af, at netselskaberne stiller som ultimativt krav, at kommunerne som vejmyndighed skal fravige gæsteprincippet, når der skal opstilles transformerstationer for at forsyne nye offentlige ladestandere med strøm. Normalt betyder gæsteprincippet, at "gæsten" (netselskabet) selv skal betale, hvis en ledning eller transformer senere skal flyttes på grund af kommunens vejarbejde. Ved at kræve princippet fraveget, tvinger netselskaberne i praksis kommunerne til at påtage sig denne økonomiske risiko.

Afvist som et civilretligt anliggende

Kommunerne og KL argumenterede for, at kravet var udtryk for misbrug af en monopolstilling og dermed i strid med Elforsyningsloven § 6d, der pålægger netvirksomheder at stille deres ydelser til rådighed på objektive og rimelige vilkår.

Forsyningstilsynet valgte dog at afvise sagen med en rent forvaltningsretlig begrundelse: Kommunerne er slet ikke at betragte som en part i netvirksomhedernes tilslutningsbestemmelser.

Tilsynet fastslog i afgørelsen:

"Forsyningstilsynet vurderer, at Holbæk Kommune og Rudersdal Kommunes klage(r) angår et civilretligt spørgsmål. Dette skyldes, at kommunerne klager over, at netvirksomhedens tilslutningsbestemmelser påfører kommunen en pligt som ejendommens ejer. Der er således ikke tale om et forhold, der er reguleret af tilslutningsbestemmelserne, idet tilslutningsbestemmelserne alene regulerer forholdet imellem elkunder og deres netvirksomhed."

Da det ifølge Elforsyningsloven § 5 er de private ladeoperatører, som kommunerne har indgået aftaler med, der er at anse som elkunder, har kommunerne ikke den fornødne individuelle interesse, der kræves for at klage under elforsyningslovens system. Tvisten efterlader kommunerne i et retsligt tomrum, hvor infrastrukturen risikerer at strande i et civilt slagsmål om arealer og fremtidige flytteomkostninger.

Indsigelse mod effektiviseringskrav

For at sikre, at monopolselskaber drives effektivt og ikke overlader unødige regninger til forbrugerne, fastsætter Forsyningstilsynet årligt et effektiviseringskrav, som trækkes direkte fra selskabets tilladte indtægtsramme. Tilsynet havde i december 2025 fastsat kravet for Evida for året 2026, men selskabet gjorde indsigelse og påviste regulære beregningsfejl i tilsynets Excel-ark. Blandt andet var udregningen af et lønindeks forskudt med et helt kvartal.

Konsekvenser af tilsynets fejl

Udover Excel-fejlene måtte Forsyningstilsynet erkende, at de havde handlet i strid med deres egen faste forvaltningspraksis. Myndigheden havde fremskrevet ældre indeks med nye indeks, før de gamle formelt var udløbet. Samtidig valgte tilsynet efter kritik at trække en praksisændring tilbage, hvor de havde forsøgt at ændre beregningsperioden for industriens totalfaktorproduktivitet.

I afgørelsen om at genoptage og ændre kravet konkluderer tilsynet:

"Efter en samlet vurdering finder Forsyningstilsynet det mest hensigtsmæssigt og rimeligt, at praksisændringen tilbagekaldes for så vidt angår effektiviseringskravet for 2026. Forsyningstilsynet har derfor i nærværende afgørelse ændret den periode, som indgår i beregningen, således at det i stedet er tallene for årene 2014-2023, der anvendes."

Summen af disse korrektioner betyder, at Evidas krav til effektivisering lempes markant. Kravet nedsættes med hele 8.384.000 kroner, så det samlede effektiviseringskrav for 2026 lander på 20,68 millioner kroner.

Introduktion af egenproducentbidrag

Overgangen til den nye tarifmodel indvarsler et endegyldigt farvel til den udskældte rådighedstarif og rådighedsbetaling. I stedet introduceres et egenproducentbidrag. Formålet er at skabe en omkostningsægte tarifering, hvor de kunder, der reelt benytter nettet til deres overskudsstrøm, bærer en retfærdig del af distributionsomkostningerne. Særligt virksomheder, skoler og boligforeninger med anlæg i størrelsesordenen 30-50 kW vil opleve en ændring i deres løbende omkostningsstruktur, mens almindelige villakunder med små anlæg slipper lidt billigere.

Hjemmel og tidsbegrænsning af godkendelsen

Forsyningstilsynet lægger i afgørelsen vægt på hjemlen i Elforsyningsloven § 73b, hvorefter branchens organisationer kan udarbejde vejledninger til standardisering af tariffer på tværs af landet.

"Afgørelsen er truffet i medfør af § 73 a, stk. 1, i elforsyningsloven, jf. § 4 i metodebekendtgørelsen. Nærværende afgørelse er godkendt med vilkår og tidsbegrænsning, således at godkendelsen gælder frem til udgangen af 2027."

Tidsbegrænsningen på to år er indsat, fordi tilsynet stadig anser nogle af grundantagelserne bag beregningen af egenproducentbidraget for at være forbundet med usikkerhed. Godkendelsen giver dog netselskaberne grønt lys til udrulningen, og Sunds Net forventes at have taget den nye tarifmetode i brug senest den 1. juli 2026.