Objektive fartøjsdata fra en Black Box koster en muslingefisker syv point, og en landmand mister sit økologitilskud, da klagenævnet fastholder erhvervsdrivendes strenge ansvar for regelkendskab.
Et elektronisk data-spor fra en fiskekutters Black Box fældede en muslingefisker, mens en klage over fejl i IT-systemet ikke kunne redde en landmands manglende ansøgning om økologitilskud. De seneste afgørelser fra Miljø- og Fødevareklagenævnet demonstrerer en konsekvent tilgang, hvor ansvaret for at overholde detaljerede regelsæt og frister ubetinget placeres hos de støttemodtagende erhvervsdrivende.
En fartøjsfører og licensindehaver i muslingefiskeriet i Løgstør Bredning forsøgte sig med en kreativ forklaring, da Fiskeristyrelsen registrerede sejlads uden for de tilladte fiskekasser ad flere omgange i 2023.
Objektive data afviser fiskerens forklaring
Ifølge fiskeren foregik der intet ulovligt fiskeri; redskaberne var hejst op, og besætningen kørte blot stålwirer frem og tilbage i skibets lastrum som følge af elektriske problemer med spillet.
Den forklaring fandt Miljø- og Fødevareklagenævnet dog usandsynlig. Nævnet lagde afgørende vægt på de objektive data fra fartøjernes Black Box, der fortalte en anden historie. Hastighedsmønsteret på de omstridte ruter var under fire knob, og data viste, at de to spil blev kørt ind og ud på præcis samme tidspunkt – en manøvre, styrelsen påpegede ville føre til sammenfiltring, hvis wirerne blev kørt direkte ud i et lastrum fyldt med muslinger.
Hårde sanktioner og tildeling af klip
"Nævnet har ikke fundet grundlag for at tilsidesætte oplysningerne modtaget fra fartøjernes Black Box og konstaterer samtidig, at klager ikke har fremlagt dokumentation for andre placeringer af fartøjerne end dem, der er fastlagt ud fra disse data."
Resultatet blev en tildeling af syv klip – de såkaldte point – i fiskerilicensen. I EU's regelsæt er tildeling af point en af de hårdeste administrative reaktioner, og nævnet fandt, at der forelå den fornødne grovhed i sagen. Der blev især lagt vægt på risikoen for skader på havmiljøets bundforhold samt påstande om værdikonfiskation og bødekrav, der oversteg 50.000 kroner.
EU-dommens principper om landmænds eget ansvar
Betydningen af erhvervsdrivendes egen pligt til at overvåge og kende støtteregler kom ligeledes til udtryk i en sag, hvor en landbruger forsøgte at opnå udbetaling af økologisk arealtilskud for 2025. Landbrugerens tilsagn var imidlertid formelt udløbet den 31. august 2024, men han anførte, at ansøgningssystemet var "skjult og vildledende", og at en mangelfuld vejledning burde tillægges vægt.
Krav om gyldigt tilsagn og særlig agtpågivenhed
Miljø- og Fødevareklagenævnet afviste dog anmodningen blankt med henvisning til Bekendtgørelse om økologisk arealtilskud § 34, stk. 2, der kræver et gyldigt og aktivt tilsagn. Nævnet støttede sig desuden direkte til praksis fra EU-Domstolen i den meget citerede Demmer-dom (Sag C-684/13).
"Nævnet bemærker i den forbindelse, at der er tale om en erhvervsrettet støtteordning, hvor det efter praksis fra EU-domstolen påhviler støtteansøgeren at udvise særlig agtpågivenhed ved indgivelse af støtteansøgningen og at gøre sig bekendt med støttebetingelserne."
Ingen beviser for IT-fejl redder ansøgningen
Der blev ikke fundet holdepunkter for, at der reelt var fejl i de digitale ansøgningssystemer. Den utilsigtede forglemmelse gav således hverken ret til forlængelse eller dispensation, og landbrugeren mistede derfor hele sin udbetaling for året.
Oversigt over tendenser i nævnets praksis
Afgørelserne fra foråret 2026 illustrerer de strenge krav, der stilles på tværs af miljø- og landbrugslovgivningen. Nedenstående tabel opsummerer de primære retsprincipper for sagerne:
| Lovområde | Tvistepunkt | Myndighedernes praksis | Afgørende faktor |
|---|---|---|---|
| Fiskerikontrol | Fiskeri i forbudszoner | Udstedelse af 7 strafpoint | Elektronisk data fra fartøjets Black Box vægtes højest |
| Økologitilskud | Udløbet tilsagnsperiode | Afslag på udbetaling trods it-klager | Demmer-dommens krav om særskilt agtpågivenhed |
| Naturpleje | Misligholdt markpleje | Op til 76 % fradrag og tilbagebetaling | Sanktionstrappen ved gentagelsestilfælde |
| Fiskeristøtte | Timetal ved redskabssyning | Nedsættelse af timer til standardtal | Kravet om markedspriser fra uvildige rådgivere |
Skærpede sanktioner og krav om tilbagebetaling for naturpleje
En landbruger mærkede for alvor konsekvensen af mangelfuld naturpleje, da en sag om græs- og naturarealer udløste både kraftige sanktionsfradrag og krav om tilbagebetaling.
Manglende høstslæt og ulovlig samhegning
For én af landbrugerens marker havde vedkommende undladt at tage det lovpligtige høstslæt inden den fastsatte dato i september, hvilket automatisk udløste en reduktion af tilskuddet på 32,50 %. Værre stod det til med to andre arealer, hvor en kontrol afslørede, at der slet ikke gik dyr på arealet, hvilket var i strid med Bekendtgørelse om tilskud til pleje af græs- og naturarealer § 14, stk. 3. Endvidere var det ene naturareal ulovligt samhegnet med en konventionel mark.
Skærpende omstændigheder ved gentagelse
Da klageren tidligere havde haft en tilsvarende overtrædelse tilbage i 2018, blev der benyttet en skærpende faktor for gentagelse. Dette førte til en samlet og mærkbar nedsættelse af årets tilskud på 76,18 %.
Bortfald af tilsagn og tilbagebetalingskrav
Myndighederne stoppede imidlertid ikke her. For marken, der stod helt uden afgræsning, vurderede nævnet, at formålet med at beskytte biodiversiteten var endegyldigt forspildt. Det resulterede i et bortfald af tilsagnet og dertilhørende krav om tilbagebetaling af allerede udbetalte midler for tidligere år, med hjemmel i Bekendtgørelse om tilskud til pleje af græs- og naturarealer § 38, stk. 2. Landbrugerens påstand om, at det var urimeligt, ændrede ikke på udfaldet.
Familiære forhold kan ikke begrunde højere tidsforbrug
Prisen for manuelt arbejde skal kunne stå mål med gennemsnitlige markedspriser for at være fuldt ud støtteberettiget. Det princip kom i spil i en tilsagnsændring for en kystfisker, der havde ansøgt om tilskud til 895 timers manuelt arbejde for montering af særligt dyneema-net på sine 179 åleruser, for at forhindre skader fra sæler.
Fiskerens eget budget og tidsestimat
Fiskeren argumenterede i sit budget for et tidsforbrug på omtrent fem timer pr. dobbeltruse. Han pointerede ærligt over for myndighederne, at han ikke var en 'professionel syerske', samt at opgaven blandt andet skulle løses i samarbejde med hans 80-årige far. Fiskeristyrelsen indhentede dog en faglig udtalelse fra DTU Aqua, der estimerede, at opgaven – ved normal arbejdshastighed – tager maksimalt to til tre timer per ruse.
Styrelsens nedskrivning baseret på markedspriser
Styrelsen nedskrev derfor det godkendte timetal fra fem til tre timer. Nævnet stadfæstede dette indgreb og henviste til Bekendtgørelse om tilskud til investeringer i kystfiskeri § 2, stk. 1, der fastslår, at projekter kun kan modtage tilskud svarende til dokumenterede, rimelige markedspriser.
"Dermed kan det forhold, at klager af helt konkrete årsager anvender længere tid på opgaven, efter nævnets vurdering, heller ikke føre til et andet resultat."
Lighedshensyn vægter tungere end praksis
Afgørelsen fastslår dermed som et bærende princip, at lighedshensynet for ordningen kræver, at tilskudsmodtagere får samme støttebeløb for den samme vare eller tjenesteydelse, fuldstændig uagtet hvor længe den enkelte ansøger rent faktisk er om at færdiggøre arbejdet i praksis.
