Klagenævn underkender kommunalt pesticidforbud i BNBO uden konkret bevis

Krav til risikovurdering af grundvand

Miljø- og Fødevareklagenævnet understreger i sin afgørelse, at der skal opstilles tre klare kriterier, før der kan nedlægges forbud: Der skal være grundvandsdannelse, en nedadrettet gradient, og strømningsretningen skal påvise, at vandet faktisk ender i boringens filter.

Nævnet formulerer den mangelfulde sagsbehandling således i sin afgørelse:

"Geologiske og hydrologiske forhold skal ses i sammenspil med hinanden, hvor grundvandsdannelsen er central for sårbarhedsvurderingen, idet grundvandsdannelsen bevirker, at forurenende stoffer fra overfladen, kan trænge ned i grundvandsmagasinerne. Efter nævnets opfattelse, er det således ikke muligt, at foretage en vurdering af områdets sårbarhed, på baggrund af de foreliggende oplysninger."

Fund af pesticider var ikke nok

Det faktum, at der efterfølgende var fundet små mængder af pesticidet DMSA i en af boringerne, var ikke nok til at redde kommunens afgørelse. Konstatering af pesticider kan ifølge nævnet "ikke tilsidesætte en vurdering af grundvandsdannelse og strømningsretning". Sagen er derfor hjemvist til fornyet behandling.

Manglende partshøring førte ikke til ugyldighed

Manglende partshøring er en tilsidesættelse af garantiforskrifterne i Forvaltningsloven § 19, stk. 1, hvilket som udgangspunkt medfører, at en afgørelse bliver ugyldig. Men i dette tilfælde valgte Miljø- og Fødevareklagenævnet alligevel at opretholde kommunens påbud.

Årsagen findes i lovens karakteristika. Forbuddet mod reklameskilte i det åbne land er absolut, og der kan ikke dispenseres fra det. Nævnet konkluderede derfor:

"Efter Miljø- og Fødevareklagenævnets opfattelse udgør den manglende partshøring dog ikke en væsentlig retlig mangel, som i den konkrete sag kan føre til påbuddets ugyldighed. Det er således nævnets vurdering, at Vejen Kommune ikke [...] kunne have truffet en anden afgørelse på baggrund af eventuelle bemærkninger fra ejer og lejere af skiltet."

Objektiv vurdering af det åbne land

Nævnet vurderede objektivt ud fra luftfotos og Google Streetview, at skiltet vitterligt stod i "det åbne land", uanset at der var en bygrænse og en tankstation i relativ nærhed. Afgørelsen viser dermed tydeligt grænserne for, hvornår en formel forvaltningsretlig fejl kan bruges som løftestang til at få omstødt et materielt lovkrav.

Ingen klageret for naboer

Men klagerne nåede aldrig at blive realitetsbehandlet. Miljø- og Fødevareklagenævnet afviste dem blankt med henvisning til Naturbeskyttelsesloven § 86, stk. 1, som udtømmende opremser, hvem der har klageret. Listen inkluderer adressaten, offentlige myndigheder og visse foreninger – men ikke naboer.

"Ejere af nærliggende ejendomme er således ikke klageberettigede, da nabohensyn/-interesser ikke er beskyttet efter naturbeskyttelsesloven."

Lovens formål er at beskytte samfundsmæssige interesser

Dermed understreges det, at naturbeskyttelseslovens formål udelukkende er at beskytte natur- og landskabsværdier i en bred, samfundsmæssig forstand, og at loven ikke kan anvendes af privatpersoner til at beskytte deres individuelle udsigts- eller nabointeresser.

For advokater og rådgivere understreger sagerne vigtigheden af at kende lovens præcise formål, før en klageproces indledes, da selv de mest veldokumenterede argumenter om landskabelig påvirkning falder til jorden, hvis klageren mangler formel retlig interesse.