Få overblik over de seneste ændringer i miljøretten, herunder nye vejledninger om beholderkontrol, ændrede kvælstofafgifter og restriktioner for fiskeri i Østersøen i 2026.
De nyeste miljøretlige udmeldinger i januar 2026 peger i én retning: strengere vilkår – og mere professionaliseret kontrol – på tværs af landbrug, energi, infrastruktur og havmiljø.
Miljøretten starter 2026 med en markant blanding af akutte driftsvilkår (fiskeri i Østersøen), systemskifte i kontrolregimer (akkrediteret inspektion og certificering), tekniske følgeændringer i afgiftsret (kvælstofafgiftens periodisering) og tungere miljøhensyn i planlægning og anlæg (grundvand, § 3-natur og støj i store projekter). Samtidig strammes forbrugerbeskyttelsen i forsyningssektoren gennem en mere præcis myndighedskontrol med spildevandstakster, hvor “hvile i sig selv” igen bliver det praktiske nøgleprincip.
Hurtigt overblik
| Område | Hovedbevægelse | Hvem mærker det først |
|---|---|---|
| Landbrug | Kontrol løftes ind i akkrediterede rammer | Landmænd, biogasaktører, kommunale tilsyn |
| Energi | Verifikation koncentreres hos akkrediterede certificeringsorganer | Industrivirksomheder med overskudsvarme, rådgivere |
| Skat og miljø | Perioder og frister harmoniseres med kalenderåret | Gødningsvirksomheder, registrerede aktører |
| Havmiljø | Direkte fiskeri begrænses og bifangst styrer adgangen | Fiskere i ICES 22–32 |
| Infrastruktur | Planlægning kobles tættere til grundvand, støj og natur | Projektudviklere, naboer, myndigheder |
Kontrol som fagdisciplin og som marked
Det mest gennemgående træk er, at kontrollen bevæger sig fra “ordning og praksis” til standardiseret, dokumenterbar overensstemmelsesvurdering. For beholdere sker det via inspektion efter ISO-17020 og uafhængighedskrav, og i energisammenhæng via akkrediterede certificeringsorganer.
Fra jura til markedsskifte
Det er ikke kun jura: det er også et markedsskifte, hvor adgang til at levere kontrol i stigende grad knyttes til akkreditering og auditspor. Se baggrund om akkrediteret inspektion hos DANAK.
Dokumentationens betydning
Når kontrol bliver en akkrediteret ydelse, bliver “dokumentationen” reelt en del af driftsgrundlaget – på linje med egenkontrol, miljøledelse og tilsynsberedskab.
Beholderkontrolvejledning
Den nye beholderkontrolvejledning erstatter 2019-vejledningen og udfolder en ordning, hvor kommunerne fortsat er tilsynsmyndighed, men hvor selve kontrollen i stigende grad forankres i akkrediteret inspektion. Vejledningen præciserer bl.a., hvilke beholdere der typisk er omfattet (åbne/lukkede beholdere til flydende husdyrgødning/ensilagesaft fra 100 m³ og opefter), samt hvordan kontrolintervallet skærpes til minimum hvert 5. år, når beholdere ligger tæt på § 3-beskyttede vandmiljøer i relevante terrænsituationer.
Ansvar og praktisk håndtering
Et centralt praktisk punkt er også ansvarsplaceringen: “brugeren” bærer som udgangspunkt pligten, men ved flere brugere kan ansvaret glide til ejer eller den, der tilfører mest. Samtidig beskrives bestillingspligt og frister (bl.a. bestilling senest 6 måneder før frist), rapportflow til kommune og håndtering af supplerende eftersyn og “ud af drift” som alternativ til kontrol, hvilket kan få direkte betydning for driftsplanlægning og forsikringsdialog ved konstaterede svagheder.
Energieffektiviseringsordning for overskudsvarme
Et høringsudkast om energieffektiviseringsordningen for overskudsvarme lægger op til et tydeligt kontrolskifte, hvor verifikation fremover knyttes til akkrediterede certificeringsorganer frem for en todelt model med både certificeringsorganer og “eksterne uvildige eksperter”.
Konsekvenser for virksomheder og rådgivere
I praksis betyder det, at virksomheder, som vil anvende ordningen, skal indrette compliance, tidsplaner og budgetter efter certificeringsorganernes processer, kapacitet og dokumentationskrav – og at rådgivermarkedet samtidig kanaliseres ind i en mere formaliseret rolle (enten som del af certificeringssetup eller som intern forberedelse).
Baggrund og overgangsordninger
Baggrunden beskrives som lav efterspørgsel på ekspertsporet, hvilket også harmonerer med ordningens oprindelige logik om energigennemgange og løbende efterprøvning, som tidligere blev forklaret af Energistyrelsen i forbindelse med ordningen, se fx Energistyrelsens baggrund. Høringssporet gør det til et “nu eller aldrig”-tidspunkt for aktører, der har investeret i ekspertgodkendelser, at få overgangshensyn belyst.
Kvælstofafgiftens teknik og hvorfor kalenderåret betyder noget
Et høringsudkast til ændring af kvælstofafgiftsloven viser, hvordan miljøregulering og afgiftsret “låser” hinanden: Når den nye reguleringsmodel for næringsstoffer lægger op til en planperiode efter kalenderåret, følger afgiftslovens frister og henvisninger med.
Nye frister og periodisering
Forslaget beskriver især (1) en omlægning af planperioden fra høstår til kalenderår, (2) en tilsvarende flytning af fristen i regelsættet om godtgørelse for registrerede virksomheder, og (3) en kæde af konsekvensrettelser, hvor henvisninger til tidligere gødskningsret udskiftes til den nye hovedlovs terminologi.
Administrative lettelser
Den praktiske effekt er ikke “højere eller lavere afgift” her og nu, men derimod færre periodiseringsbrud mellem gødningsregnskab, registrering og afgiftsadministration – og dermed færre situationer hvor fejl opstår i skæringsdatoer. Baggrundsmæssigt ligger ændringen i forlængelse af arbejdet med en ny udledningsbaseret markregulering, som Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø har beskrevet i forbindelse med lovforberedelsen, se fx SGAVs orientering.
Forbud mod direkte fiskeri efter torsk og sild i Østersøen i 2026
Straksreguleringen fastlægger vilkår for fiskeri i ICES-underområde 22–32 og gør det til et grundvilkår, at direkte fiskeri efter torsk er forbudt både i ICES 22–24 og 25–32, mens adgangen i stedet i praksis styres af bifangstgrænser, redskabstyper og reaktionsmekanismer ved gentagne overskridelser.
Bifangstloft og sanktioner
Bifangstloftet differentieres bl.a. mellem mindre maskestørrelser (lavere bifangstprocent) og udvalgte redskabskategorier med højere tilladt bifangst, og der kobles et sanktionsspor på, hvor fartøjer ved gentagne overskridelser enten kan vælge en frivillig havneperiode eller risikere bøde og i sidste ende tilbagekaldelse af tilladelser med mængdefradrag. Samtidig indføres lukkeforbud i udpegede perioder og områder med snævre undtagelser for små fartøjer og visse fiskerier i lavvandede zoner, kombineret med logbogspligt og forudgående melding til myndighederne.
Regler for sildefiskeri
For sild fastlægges der tilsvarende forbud mod direkte fiskeri i ICES 22–24, med en bifangstmodel og en afgrænset mulighed for visse fartøjer under 12 meter, hvis der foreligger årsmængder/ordningsadgang; den samlede struktur understreger den miljøretlige logik om at reducere fiskeritryk på pressede bestande ved at flytte fiskeriet fra målretning til stramt kontrolleret “uundgåelighed”. Myndighedsresumé og løbende meddelelser findes også hos LFST.
Miljøhensyn i store infrastrukturprojekter
Miljøhensynene i 2026-opdateringerne handler ikke kun om “klassisk forurening”, men om planlægningsretlige genveje og de betingelser, der sættes i stedet.
Landsplandirektiv for højspændingsstation og kabelovergangsmaster
Landsplandirektivet udlægger areal til højspændingsstation i Høje-Taastrup og kabelovergangsmaster i Ishøj og tillægger bestemmelserne retsvirkning som kommuneplan, hvilket juridisk betyder, at udpegningen og rammerne kan bære projektet uden den sædvanlige lokalplan- og landzonetilladelsesvej.
Grundvand og støjhensyn
Miljøretligt er de bærende elementer især (1) konkrete hensyn til grundvand gennem krav om placering af tekniske anlæg uden for BNBO og en ramme, der skal sikre målopfyldelse for grundvandsforekomster i OSD og indvindingsoplande i tråd med vandrammedirektivets målsætninger, (2) støjhåndtering via mulighed for nødvendig støjafskærmning med sigte på Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier, jf. Miljøstyrelsens generelle ramme om støjgrænser, og (3) materialehensyn i byggeriet (bl.a. fravalg af zink og kobber i tagrender/tage/udendørs klimaskærme) samt landskabelig indpasning.
Baggrund for projektet
Baggrunden hænger sammen med nettilslutning af Energiø Bornholm, som Plan- og Landdistriktsstyrelsen tidligere har beskrevet i høringsforløbet, se fx Planinfo.
Udbygning af rute 18 nord om Herning
I debatoplægget om miljøkonsekvensvurdering for udbygning af rute 18 nord om Herning er det miljøretligt centrale, at projektets realisering forudsætter en håndtering af både § 3-natur, vandmiljø og støj – og at “afværge” i praksis betyder arealbeslag, erstatningsnatur og tekniske løsninger til vejvand.
Konkrete miljøpåvirkninger
Materialet beskriver bl.a. direkte påvirkning af en række beskyttede naturområder, behov for erstatningsnatur, samt konkrete vandmiljøhensyn (herunder et ekstra filterbassin, hvor et stofniveau allerede ligger højt), mens støjbilledet ændres for naboer ved øget trafik og hastighed.
Proces for borgere og lodsejere
For virksomheder, lodsejere og borgere ligger den praktiske adgang i, at miljøkonsekvensvurderingen ikke bare er en rapport, men en proces, hvor bemærkninger kan blive afgørende for linjeføring, afværgepakke og ekspropriationsdialog. Vejdirektoratet har samlet projektets MKV-materiale og temaer online, se fx projektsiden.
Spildevandstakster og hvile i sig selv som forbrugerbeskyttelse
Vejledningen om spildevandstakstkontrolbekendtgørelsen går tæt på kommunalbestyrelsens rolle i legalitetskontrollen med betalingsvedtægter samt variable og faste vandafledningsbidrag og gør “hvile i sig selv”-princippet operationelt som et dobbeltskridt.
Nødvendige udgifter og balance
For det første må takster kun dække nødvendige udgifter til de almindelige forsyningsaktiviteter (med få udtrykkelige særhjemler), og for det andet skal der over en årrække være balance mellem indtægter og udgifter, hvor kontantprincip og begreber som akkumuleret likviditet, rimelig driftskapital og investeringsplan får betydning for, om taksterne reelt “driver forsyningen” eller ophober midler uden klar sammenhæng.
Gennemsigtighed for forbrugerne
Vejledningen fremhæver samtidig gennemsigtighed som en forbrugerbeskyttelse: betalingsvedtægter og ændringer skal håndteres efter klare processkridt, og forbrugere (både private og erhverv) skal kunne se leveringsbetingelser, opkrævningsvilkår, renter og gebyrtyper, hvilket i praksis kan få betydning i tvister om opkrævning, forskelsbehandling og hjemmel.
Praktiske opmærksomhedspunkter de næste uger
Her er en opsamling på de vigtigste handlinger for de berørte brancher i den kommende tid, fordelt på sektorer:
Landbrug, biogas og energi
- Landbrug og biogas bør allerede nu indtænke, at inspektionsrapporter bliver en “nøglebillet” i kommunal sagsbehandling, og at uklare bruger- og ejerrelationer omkring beholdere bør afklares skriftligt, før kontrol bestilles.
- Virksomheder med overskudsvarme bør kortlægge, om deres nuværende verifikationssetup kan bære en model, hvor certificeringsorganer er eneste adgang, og om kontrakter og interne ressourcer matcher et mere auditbaseret regime.
Fiskeri og anlægsprojekter
- Fiskere bør sikre, at logbog, meldinger og landingsrutiner understøtter bifangstdokumentation i praksis, fordi gentagne overskridelser i realiteten kan blive en driftsstopper – også uden at nogen “målretter” efter forbudte arter.
- Projektaktører og naboer omkring store anlæg bør læse miljømaterialet med fokus på afværge som vilkår (grundvand, § 3-natur, vejvand, støj) og ikke kun på projektets hovedtegninger, da det ofte er vilkårene, der afgør den faktiske hverdagsbelastning og myndighedskrav i anlægs- og driftsfase.
