Nye regler for klimatilpasning og cirkulær økonomi præger miljøretten

Indberetningsbekendtgørelsen flytter tilsynet tættere på projekterne

Indberetningsbekendtgørelsen samler og konkretiserer vandselskabers pligter til at anmelde og indberette nøgledata til Vandsektortilsynet, herunder årligt debiteret vandmængde, relevante anmeldelser efter vandsektorlovens rammer samt detaljerede oplysninger om klimatilpasningsprojekter for tag- og overfladevand og projekter om terrænnært grundvand. Praktisk betyder det, at selskaberne skal kunne levere en sammenhængende “datasporbarhed” fra projektets tidsplan og formål til omkostningsopdeling og eventuel finansiering/meromkostningsdeling med andre parter, hvilket forventeligt vil øge behovet for interne kontroller, ensartede projektmodeller og tættere koordinering med kommunale spildevandsplaner og serviceniveaukrav. (Baggrunden harmonerer med statens linje om at klimatilpasse “de rigtige steder til det rette niveau” uden unødige udgifter, jf. bl.a. Energistyrelsens evaluering af regnvandsreglerne: Energistyrelsen).
Læs mere her: Lovguiden – Indberetningsbekendtgørelsen

Omkostningsbekendtgørelsen skærper grænsen for takstfinansiering

Omkostningsbekendtgørelsen går direkte ind i miljørettens klassiske konfliktpunkt mellem klimahensyn og betalingsretlige rammer ved at afgrænse, hvilke udgifter spildevandsforsyningsselskaber kan indregne i bidrag, når de klimatilpasser for tag- og overfladevand, håndterer terrænnært grundvand eller indgår aftaler med andre parter. Særligt markant er kravet om, at indregning knyttes til det serviceniveau, selskabet er forpligtet til at opfylde eller fastsætte, og at der skal kunne dokumenteres en selskabsøkonomisk omkostningseffektiv løsning; samtidig gives der kun snævre muligheder for “supplerende tiltag” med et udtrykkeligt loft, der i praksis lægger pres på projektindhold, udbudsstrategi og grænsefladen til kommunale løsninger. For borgere og virksomheder er det den type regulering, der typisk kan aflæses i takststabilitet, i hvilke projekter der faktisk realiseres, og i hvor tydeligt det bliver, hvad man betaler for.
Læs mere her: Lovguiden – Omkostningsbekendtgørelsen

Beregningsbekendtgørelsen standardiserer samfundsøkonomien ved terrænnært grundvand

Beregningsbekendtgørelsen fastlægger en konkret metode til at beregne samfundsøkonomisk hensigtsmæssighed ved forsyning af områder med grundvandssænkende foranstaltninger og skubber dermed klimatilpasning af terrænnært grundvand fra “lokal problemhåndtering” i retning af en mere ensartet, efterprøvbar beslutningsmodel. Metoden kræver bl.a. geografisk projektinddeling, fare- og skadeskortlægning, scenarieudvikling og beregning, og den peger eksplicit på brug af offentlige datagrundlag, herunder HIP, som også indgår i den nationale udvikling af varsling og datadeling om oversvømmelser (jf. GEUS). For rådgivere, kommuner og forsyninger er det en klar besked om, at “mavefornemmelse” og ad hoc-argumentation får sværere ved at bære store investeringer, når beslutningsgrundlaget samtidig bliver et tilsyns- og takstspørgsmål.
Læs mere her: Lovguiden – Beregningsbekendtgørelsen

Miljøvurdering uden for staters jurisdiktion bliver en konkret compliance-opgave

Bekendtgørelsen om miljøvurdering af planlagte aktiviteter i områder uden for staters jurisdiktion etablerer en dansk proces for screening og miljøkonsekvensvurdering af aktiviteter under dansk jurisdiktion eller kontrol, når de foregår på åbent hav, og den lægger vægt på forebyggelse, afbødning, håndtering og ikke mindst kumulative effekter. Et centralt element er koblingen til en international informationsinfrastruktur gennem en “clearing house”-mekanisme, som skal understøtte transparens og adgang til oplysninger. Reglerne skal ses i lyset af Danmarks ratifikation af BBNJ-aftalen og den politiske ambition om bedre beskyttelse af det åbne hav (jf. Miljø- og Ligestillingsministeriet). For aktører med offshore-projekter, forskningsaktiviteter eller platformsløsninger betyder det i praksis flere proceskrav og større fokus på dokumentation, også dér hvor den direkte fysiske påvirkning kan være svær at afgrænse.
Læs mere her: Lovguiden – Bekendtgørelse om miljøvurdering af planlagte aktiviteter i områder uden for staters jurisdiktion

Lov om reparation af varer gør reparation til et retskrav i flere situationer

Lovforslaget om reparation af varer implementerer EU’s “Right to Repair”-linje og etablerer en ny retlig konstruktion, hvor fabrikanter i nærmere afgrænsede varekategorier pålægges en direkte reparationsforpligtelse efter forbrugerens anmodning, også uden for den klassiske reklamationsramme. Samtidig foreslås ændringer i købeloven, der skubber markedet i retning af reparation ved bl.a. at gøre reparationsmuligheder til et relevant parameter i mangelsvurderingen og ved at belønne reparationsvalget med fristmekanismer. Set fra et miljøretligt perspektiv er det et tydeligt skifte fra affalds- og ressourcepolitik til adfærdsregulering via privatret, og det harmonerer med EU’s formål om at gøre reparation mere attraktivt frem for udskiftning (jf. EU’s vedtagelsesproces omtalt af Rådet for Den Europæiske Union). For producenter og importører handler compliance nu ikke kun om garanti og reservedele, men om at undgå design- og softwaregreb, der reelt blokerer uafhængig reparation.
Læs mere her: Lovguiden – Forslag til lov om reparation af varer

Praktisk pointe: Når reparation gøres mere “normal”, bliver dokumentation af reservedele, værktøj, softwareopdateringer og tredjepartsadgang i stigende grad en del af virksomhedens ESG- og produktansvarsstyring.

Emballageforordningen kræver en juridisk oprydning og nye nationale værktøjer

Lovforslaget om ændring af miljøbeskyttelsesloven har til formål at etablere supplerende danske bestemmelser, der kan fungere side om side med EU’s emballageforordning, herunder ved at justere rammerne for udvidet producentansvar, pant- og retursystemer og myndighedsudpegning, samtidig med at nationale overlap fjernes. I praksis er det en “maskinrumslov”, der skal sikre, at forordningens direkte krav kan administreres, håndhæves og sanktioneres nationalt, bl.a. via bemyndigelser og mulighed for at henlægge opgaver til private organisationer under offentligt tilsyn. Konteksten er, at producentansvar på emballage allerede har udløst betydelige administrative og økonomiske diskussioner i Danmark, herunder politisk fokus på forenkling og byrder (jf. Miljø- og Ligestillingsministeriet). For virksomheder betyder det, at emballagejuridik i stigende grad bliver et kontinuerligt compliance-område, hvor registrering, datakvalitet, gebyrlogik og kontraktstyring i værdikæden får samme tyngde som klassiske miljøgodkendelser.
Læs mere her: Lovguiden – Ekstern høring af lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse (supplerende bestemmelser til emballageforordningen)

Udskydelse af rapporteringskrav ændrer tempoet i virksomhedernes grønne styring

Høringen om to bekendtgørelser efter årsregnskabsloven lægger op til at udskyde krav om bæredygtighedsrapportering for en afgrænset gruppe af store virksomheder, bl.a. efter tærskler for nettoomsætning og antal ansatte, og til at fastholde en overgang, hvor de hidtidige regler om samfundsansvar anvendes i en periode. Det miljøretlige “aftryk” ligger i, at bæredygtighedsrapportering i praksis er blevet en af de vigtigste drivere for systematisk miljødata, leverandørkrav og investeringsprioritering. En udskydelse kan give luft i implementeringen, men den kan også skabe usikkerhed om forventninger i værdikæder, hvor krav ofte “flyder nedad” fra rapporteringspligtige virksomheder. Samtidig spiller EU’s forenklingsspor ind, herunder drøftelser om ændret anvendelsesområde og administrative lettelser, som Erhvervsstyrelsen løbende adresserer (jf. Erhvervsstyrelsen).
Læs mere her: Lovguiden – Høring om 2 bekendtgørelser i medfør af årsregnskabsloven – udskydelse af bæredygtighedsrapportering

Livgardens Kaserne viser, hvor langt projektbekendtgørelser kan gå

Udkastet til bekendtgørelse om midlertidige indkvarteringsfaciliteter på Livgardens Kaserne er et tydeligt eksempel på “projektregulering”, hvor der foreslås omfattende fravigelser fra bl.a. planlovens planlægningskrav og udvalgte miljø- og naturbestemmelser, samt en markant ændring af klageadgangen, så den almindelige nævnsadgang afskæres og klage i stedet samles hos ressortministeren. Den juridiske logik bygger på den særlige lovramme for forsvars- og beredskabsprojekter, som netop er designet til at kunne accelerere udvalgte projekter gennem værktøjer om proces, fravigelser og klage (beskrevet af Forsvarsministeriet). Miljøretligt rejser det velkendte spørgsmål om proportionalitet og retssikkerhed, men det skaber samtidig en mere forudsigelig tidslinje for bygherre og entreprenører, fordi konflikter flyttes fra nævnsprøvelse til en mere politisk-administrativ klagekanal.
Læs mere her: Lovguiden – Høring over udkast til bekendtgørelse om gennemførelse af bygge- og anlægsprojekt i forbindelse med etablering af midlertidige indkvarteringsfaciliteter på Livgardens Kaserne i Gothersgade

Kalvebod overhalingsspor erstatter miljøbeskyttelseslovens generelle værktøjer med specialregler

Høringen om to bekendtgørelser vedrørende overhalingsspor ved Kalvebod lægger op til et særregime for forurening og gener i anlægsfasen, hvor miljøbeskyttelseslovens almindelige rammer for den type gener ikke skal anvendes, og hvor reguleringen i stedet sker via projektspecifikke regler om arbejdstider, støjhåndtering og en kompensationsmodel for naboer ved særligt belastende aften- og natarbejde. Retligt er konstruktionen interessant, fordi den kombinerer fravigelse med en standardiseret kompensationsmekanisme og en tvistvej til Ekspropriationskommissionen, hvilket i praksis kan ændre incitamenter i projektstyringen. Projektets baggrund og samfundsmæssige formål er tæt knyttet til kapacitet på Øresundsbanen og den fremtidige trafik, som bl.a. Sund & Bælt har beskrevet i deres projektkommunikation (jf. Sund & Bælt).
Læs mere her: Lovguiden – Udkast til bekendtgørelse om forurening og gener fra etablering af overhalingsspor ved Kalvebod og bekendtgørelse om kompensation som følge af forurening og gener fra etablering af overhalingsspor ved Kalvebod