Historisk reform erstatter landbrugets gødningskvoter med udledningskvoter fra 2027. Samtidig suspenderer Forsvaret miljøregler ved havneudvidelse, og nye partikelfilterkrav indføres.
Forsvaret sætter miljøloven ud af kraft og afskærer borgeres klageadgang for at udvide Flådestation Korsør, alt imens dansk landbrug står over for et enormt paradigmeskift, hvor gødningskvoter afløses af direkte kvælstofudledningskvoter.
Dansk landbrugspolitik undergår i disse tider en massiv transformation. Som en udløber af den bredt forankrede aftale om et Grønt Danmark har Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø sendt tre centrale bekendtgørelser i høring, der sammen udgør fundamentet for fremtidens udledningsbaserede markregulering (UMR). Det betyder et fundamentalt opgør med årtiers praksis, hvor landbruget er blevet reguleret ud fra den mængde gødning, der blev tilført markerne. Relateret dokument: Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø – Bekendtgørelser til udledningsbaseret markregulering er i høring.
Overgang til outputbaseret regulering
I det nye system flyttes fokus til, hvor meget kvælstof der reelt udvaskes og ender i kystvande og grundvand. Hver enkelt landbrugsvirksomhed tildeles en konkret udledningskvote for sit kystvandopland. Derudover introduceres en basisudvaskningsgrænse, som sætter et absolut loft over nitratudvaskningen fra rodzonen for at beskytte grundvandet. For at give erhvervet en vis fleksibilitet vil det være muligt at opspare ubrugte udledningskvoter i femårige perioder, ligesom kvoter kan overdrages mellem virksomheder inden for samme kystvandopland. Den nye regulering omfatter desuden et generelt fosforloft på 29 kg pr. hektar harmoniareal og inddrager for første gang også økologiske bedrifter i den direkte markregulering.
| Fokusområde | Gammel model | Ny model |
|---|---|---|
| Reguleringsprincip | Inputbaseret (gødningskvoter) | Outputbaseret (udledningskvoter) |
| Fosforloft | Individuelt fastsat | Fast generelt loft (29 kg P/ha) |
| Efterafgrøder | Pligtige og husdyrefterafgrøder | Erstattes af basisudvaskningsgrænse |
Forsvaret Sætter Miljøloven Ud af Kraft i Korsør
Den sikkerhedspolitiske situation og ønsket om en hurtigere oprustning afsætter nu et tydeligt aftryk i miljøretten. Forsvarsministeriet har fremsat et opsigtsvækkende bekendtgørelsesudkast, som skal muliggøre en lynhurtig renovering og opgradering af kajanlægget på Flådestation Korsør. Projektet indebærer blandt andet nedramning af spunsvæg og uddybning af havnebassinet ved hjælp af klapning – altså direkte dumpning af opgravet havbundsmateriale.
Fravigelse af klageadgang og miljøbeskyttelse
For at forhindre at anlægsarbejdet forsinkes af miljøklager og kommunale indgreb, tager ministeriet et relativt nyt juridisk værktøj i brug bygget på forsvarsfremskyndelsesloven (lov nr. 1097). Bekendtgørelsen deaktiverer specifikt miljøbeskyttelseslovens § 42 for byggeprojektet, hvilket fratager kommunen muligheden for at nedlægge forbud eller give påbud mod støj- og støvforurening.
Ved gennemførelsen af projektet finder § 42 i miljøbeskyttelsesloven ikke anvendelse... Afgørelser truffet vedrørende projektet kan ikke påklages til anden administrativ klageinstans.
Dermed afskæres den almindelige borger og grønne organisationer fra at påklage projektet administrativt efter både miljøbeskyttelsesloven, havmiljøloven og råstofloven. Den eneste myndighed, der beholder sin klageret, er forsvarsministeren selv. Borgere og naboer er således henvist til at anlægge civilt søgsmål ved domstolene, hvis de ønsker myndighedernes afgørelser prøvet.
Tekniske Krav til Dieselkøretøjer i Miljøzoner
Kravene til dieseldrevne køretøjer i landets miljøzoner specificeres nu yderligere med den reviderede tekniske miljøzonebekendtgørelse. Formålet er at nedbringe partikelforureningen markant i de større byer ved at fastsætte ufravigelige tekniske grænser for både tunge og lette dieselkøretøjer, der kører ind i byzonerne.
Specifikke krav til partikelfiltre og undtagelser
For at et eftermonteret partikelfilter på tunge køretøjer kan godkendes som "effektivt", opstiller miljømyndighederne en række håndfaste minimumskrav:
- Filteret skal reducere partikelemissionen med mindst 80 procent.
- Der kræves en installeret modtryksalarm, som giver et tydeligt signal til føreren ved forhøjet modtryk i filteret.
- Røggastætheden må maksimalt have en K-værdi på 0,2 m-1 målt ved fri acceleration.
- Lydniveauet og den øvrige regulerede emission må ikke forøges som følge af monteringen.
Køretøjer, der fra fabrikkens side minimum opfylder Euronorm VI for tunge køretøjer eller Euronorm 5 for person- og varebiler, anses automatisk for at leve op til miljøzonekravene. Bekendtgørelsen indeholder desuden detaljerede undtagelsesregler, hvor der kan udstedes dispensation for handicapkøretøjer samt biler, der udelukkende benyttes til bekræftet natarbejde.
EU Skærper Kontrollen med Batteriaffald
I takt med den grønne omstilling og elektrificeringen af transportsektoren vokser mængden af udtjente batterier markant. For at sikre en forsvarlig håndtering har Miljøstyrelsen præsenteret en ny affaldsbekendtgørelse, som implementerer opdaterede EU-regler på området og ajourfører Det Europæiske Affaldskatalog (EAK) – en direkte konsekvens af Kommissionens nye retningslinjer for batterirelateret affald.
Ny klassificering af mellemfraktioner og black mass
Særligt indgribende for genanvendelsesindustrien er indførelsen af et helt nyt underkapitel i affaldslisten. Dette kapitel klassificerer detaljeret de såkaldte mellemfraktioner fra mekanisk og termisk behandling af batterier, hvilket i branchen oftest refereres til som "black mass". Der indføres specifikke EAK-koder for slagger fra genanvendelse af lithium- og nikkelbatterier samt for salte indeholdende tungmetaller. Denne opdaterede og skærpede kategorisering skal forhindre, at farligt batteriaffald eksporteres ulovligt eller deponeres uforsvarligt, og i samme ombæring tilpasses bestemmelserne om indberetning ved afvisning af importeret affald til EU's nyeste transportforordning.
