Beslutningsforslag B 62 om at nedsætte en kommission til undersøgelse af sager om barnebrude er bortfaldet. Samtidig bortfalder et forslag om at sikre skilsmissebørns ret til begge forældre.
To markante værdipolitiske opgør på det familieretlige område er endt uden resultat, da både Danmarksdemokraternes krav om en barnebrudskommission og et højspændt forslag om tvungen 50/50-deleordning for skilsmissebørn netop er bortfaldet i Folketinget.
Opgøret om skilsmissebørn: Forslag om standardiseret deleordning falder til jorden
Et af de mest omdiskuterede familieretlige forslag i nyere tid, beslutningsforslag B 59 fremsat af Katrine Daugaard (LA) og Mette Thiesen (DF), er bortfaldet. Forslaget havde til formål at vende op og ned på det familieretlige udgangspunkt ved at gøre en ligelig deleordning (f.eks. en 7/7-ordning) til standarden, når forældre går fra hinanden, medmindre parterne er enige om andet, eller forældrene vurderes uegnede.
Derudover foreslog LA og DF et markant opgør med økonomien omkring skilsmissebørn. Forslagsstillerne ønskede, at økonomiske tilskud, herunder børne- og ungeydelsen samt beskæftigelsesfradraget for enlige forsørgere, skulle følge samværsordningen i stedet for automatisk at tilfalde bopælsforælderen. Målet var at fjerne det økonomiske incitament til at kæmpe om bopælsretten.
Lobbykrig og faglig splittelse
Forslaget udløste en sand storm i Folketingets Socialudvalg, hvor interesseorganisationer og fagpersoner førte en intens lobbykrig. Organisationen Delebarnets Vilkår bakkede varmt op om forslaget med henvisning til international forskning, der påviser skilsmissebørns behov for begge forældre. I den modsatte grøft advarede organisationen Skilsmissefamilien kraftigt mod en "one-size-fits-all"-model, som de mente ville fastholde børn i opslidende højkonflikter, idet standardiserede løsninger ifølge dansk forskning (blandt andet fra VIVE) kan være direkte skadelige i sager med tungt forældrefjendskab.
Udvalgsbehandlingen afslørede også en dyb faglig splittelse omkring håndteringen af "forældrefremmedgørelse" og psykisk vold (ICD-10 diagnoser), hvor eksterne rådgivere argumenterede for, at børn i højkonfliktsager ofte lider under inducerede psykoser (F24) forårsaget af den ene forælders manipulation.
Regeringens afvisning af 50/50-udgangspunktet
Regeringen vendte dog tommelfingeren nedad til idéen om et lovfæstet 50/50-udgangspunkt. I et skriftligt svar til udvalget afviste social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen (S) modellen med en klar advarsel:
"En deleordning kan være den bedste løsning for ét barn, mens et weekend-samvær kan være den bedste løsning for et andet barn. [...] jeg vil gerne advare mod at generalisere familierne og indføre deleordning som et udgangspunkt baseret på generelle forskningsresultater, der ikke tager hensyn til forholdene i de mest konfliktfyldte sager."
Trods flere politiske drøftelser og afgivelse af betænkning er sagen nu formelt bortfaldet og bliver dermed ikke til lov.
Danmarksdemokraternes barnebrudskommission bliver ikke til virkelighed
Et andet opsigtsvækkende beslutningsforslag, der ligeledes har lidt døden i det parlamentariske maskinrum, er Danmarksdemokraternes B 62 om nedsættelse af en uafhængig barnebrudskommission.
Hele folketingsgruppen hos Danmarksdemokraterne, anført af partiformand Inger Støjberg og ordfører Karina Adsbøl, ønskede at tvinge regeringen til at igangsætte en tilbundsgående kulegravning af danske myndigheders håndtering af sager om udenlandske ægteskaber med mindreårige.
Baggrund og krav om statslig bodsgang
Baggrunden var afsløringer af, at danske myndigheder i en årrække har anerkendt ægteskaber med barnebrude – selv efter at det i 2017 blev ulovligt at anerkende ægteskaber med mindreårige i Danmark. Social- og Boligministeriet havde forinden iværksat en mindre tilsynsundersøgelse, som resulterede i kritik af myndighedernes anerkendelse af 86 ægteskaber i strid med loven. Danmarksdemokraterne mente dog, at regeringen blot "skrabede i overfladen", og partiet havde endda afsat 40 mio. kr. i deres eget finanslovsudspil for at finansiere kommissionen.
Kravet fra Danmarksdemokraterne strakte sig videre end blot at placere ansvaret for de juridiske svigt. De ønskede en formel, statslig bodsgang, hvilket stod centralt i lovteksten:
"Samtidig skal de piger, som danske myndigheder har udsat for »statsautoriseret pædofili«, have en officiel undskyldning og en anerkendelse af den uret, den danske stat har udsat dem for."
Manglende flertal og almindeligt tilsyn
Beslutningsforslaget formåede dog ikke at samle det nødvendige politiske flertal for at tvinge regeringen til at nedsætte kommissionen, og sagen står nu noteret som bortfaldet i Folketinget. Myndighedernes praksis i sagerne forbliver dermed håndteret via det almindelige tilsyn frem for en egentlig granskningskommission.
Social- og Boligministeriet