Højesteret fastslår en markant højere bundgrænse for tortgodtgørelse i sager om incest. Samtidig trækker Pressenævnet skarpe grænser for mediers billedbrug af uskyldige tredjeparter i krimistof.
Den seneste praksis inden for person-, familie- og arveret markerer to tydelige spor, der begge centrerer sig om individets integritet og privatliv. For det første har Højesteret skærpet niveauet og metoden for udmåling af tortgodtgørelse til børn, der har været udsat for seksuelle overgreb i tillids- og afhængighedsforhold. For det andet har Pressenævnet i to nye kendelser afstukket grænserne mellem offentlighedens interesse og individets krav på privatliv. Sagerne illustrerer, at institutionerne i stigende grad insisterer på konkret proportionalitet. I presseetikken benyttes "muligt og rimeligt"-testen, som det fremgår af pressenaevnet.dk.
Højesteret skaber ny bundplanke for tortgodtgørelse
Højesterets afgørelse fungerer i praksis som en metodedom for udmåling af tortgodtgørelse i grove incestsager.
Opgør med samleje-nærhedstesten
Retten tager udgangspunkt i Erstatningsansvarsloven § 26, stk. 2 og fastslår, at 2018-reformen udgør en reel bundplanke i sager om seksuelt misbrug af børn. Dette gælder også i sager, hvor overgrebene ikke nødvendigvis har bestået af samleje, men af andre seksuelle forhold af høj hyppighed og markant ydmygende karakter. Højesteret afviser eksplicit den tidligere anvendte "samleje-nærhedstest" og lægger i stedet vægt på karakteren og hyppigheden af overgrebene efter den 1. april 2018.
Opregulering og de konkrete beløb
Efter at have fastslået minimumsgrænsen, gennemfører Højesteret en konsekvent opregulering fra 2017-niveau frem til det tidspunkt, hvor kravet kunne gøres gældende, jf. Erstatningsansvarsloven § 15. Beløbene afrundes praktisk til nærmeste 5.000 kr. Domstolens retspolitiske signal er et markant skift fra at se på historisk praksis ("hvad plejer vi at give?") til at respektere lovgivers intention om et ufravigeligt minimum. Resultatet blev 175.000 kr. til den ene forurettede og 350.000 kr. til den anden, der havde været udsat for langvarige overgreb med samlejer.
"Allerede som følge af karakteren og hyppigheden … finder Højesteret, at den nedre grænse … finder anvendelse."
"Beløb … er udtryk for 2017-niveau … og … bør reguleres … i § 15."
Ungdommens digitale spor udløser ikke automatisk slettepligt
Debatten om "retten til at blive glemt" blander ofte databeskyttelsesret og presseetik sammen, men Pressenævnet trækker en skarp grænse.
Forskellen på GDPR og presseetik
Hvor GDPR (databeskyttelsesforordningens artikel 17) dikterer, hvornår en dataansvarlig retsligt skal slette personoplysninger (som beskrevet på datatilsynet.dk), hviler Pressenævnets praksis på en presseetisk vurdering. Mediet skal her vurdere, om det er "muligt og rimeligt" at fjerne eller afindeksere tidligere offentliggjorte følsomme oplysninger. I sagen om DR fastslår nævnet direkte, at GDPR-spørgsmål ligger uden for deres kompetence.
Ungdomssynder og fortrydelse er ikke nok
Sagen omhandlede DR's afvisning af at slette 7 år gammelt indhold om en tidligere influencer, der var 16-17 år på publiceringstidspunktet. Nævnet fastholdt, at sletning eller anonymisering primært er forbeholdt særligt belastende oplysninger. Omtale af et offentligt virke, som personen frivilligt har deltaget i, falder sjældent i denne kategori. Selvom klageren var ung, fandt nævnet ingen beviser for, at hun dengang manglede forståelse for konsekvenserne.
"Det falder … uden for Pressenævnets kompetence at tage stilling til … databeskyttelses…"
"… kan ikke føre til et andet resultat, da der ikke var noget, der tydede på …"
Ekstra Bladet får kritik for at inddrage uskyldig i krimikontekst
Hvor sagen mod DR handlede om forældelse af indhold, centrerede klagesagen mod Ekstra Bladet sig om den redaktionelle kontekst ved billedbrug.
Sammenhængen mellem tekst og billede
Et pressefoto kan fremstå uskyldigt, men blive stærkt krænkende gennem mediets opsætning. Som pressenaevnet.dk understreger, skal præsentationen have dækning i indholdet. Pressenævnet udtalte kritik af Ekstra Bladet for at benytte et arkivfoto fra et filmcast af en tidligere skuespiller til en artikel, der udelukkende handlede om en navngiven mands kriminelle fortid og tilknytning til rockermiljøet.
Nævnets afvisning af dokumentationsargumentet
Ekstra Bladet forsvarede sig med, at billedet dokumenterede mandens fortid i filmbranchen. Dette argument afviste Pressenævnet, da kombinationen af rubrik, krimistempling og billede samlet set kunne give læserne indtryk af, at klageren havde tilknytning til et kriminelt miljø. Nævnet lagde vægt på, at klageren ikke havde været aktiv i mediebilledet siden 2011. Afgørelsen viser, at medier har pligt til at beskytte uskyldige tredjeparter mod utilsigtet kriminalisering, og konsekvensen kan være pålæg om offentliggørelse af kritikken efter Medieansvarsloven § 49.
"Samlet kan efterlade læseren med et indtryk af, at [Klager] har tilknytning…"
"… tilsidesat god presseskik … uden at sløre [Klager] … der ikke er genstand for omtalen."
Tid og kontekst afgør den juridiske vurdering
På trods af at sagerne tilhører forskellige retsområder, peger de i samme retning: Retsanvendelsen bliver stadig mere detaljeret og metodisk. Konteksten vægter utroligt højt – om noget er "krænkende" afhænger helt af rammerne, hvad enten der er tale om afhængighedsforhold i en familie eller en artikel om bandemiljøet. Samtidig er tidspunktet afgørende, både for opregulering af erstatningskrav og for vurderingen af mediers pligt til afpublicering.
| Tema | Højesteret om tort | Pressenævnet om sletning | Pressenævnet om billedbrug |
|---|---|---|---|
| Hovedværdi | Børns integritet og genoprejsning | Privatliv kontra historik | Privatliv i kriminalkontekst |
| Nøgletest | Minimumsgrænse og opregulering | "Særligt belastende" materiale | Proportionalitet og beskyttelse |
| Takeaway | Beregn regulering systematisk | Dokumentér D.1-kriterier | Slør billeder af tredjeparter |
Praktiske konsekvenser for advokater og medier
Sagerne efterlader klare retningslinjer for både den juridiske og den redaktionelle praksis i Danmark.
Køreplan for bistandsadvokater
For advokater og skadelidte i sager om overgreb mod børn betyder dommen fra Højesteret, at fokus i højere grad skal lægges på systematisk argumentation og beregning. Det kræver en skarp afgrænsning af, hvilke dele af skadeforløbet der ligger efter reformen den 1. april 2018. Samtidig skal advokaten konkretisere, hvordan overgrebets karakter og afhængighedsforholdet skærper sagen, for derefter at beregne reguleringen helt frem til betalingstidspunktet.
Redaktionelle stopklodser for medierne
For redaktører understreger sagerne vigtigheden af faste procedurer for sletning og billedbrug. At indhold var lovligt ved publicering, fritager ikke mediet fra at tage konkret stilling til senere anmodninger om afindeksering – men mediets ret til at fastholde historikken står stærkt, hvis indholdet omhandler et offentligt virke. På billedsiden bør sagen mod Ekstra Bladet fungere som en advarsel: Hvis en illustration bærer præg af krimistof, skal synlige, urelaterede tredjeparter sløres eller klippes ud for at undgå at krænke deres privatliv.
