Få overblik over de nyeste regler for 2026 inden for bidragssager, plejevederlag i Rigsfællesskabet og hjælp til hjemtransport ved æresrelaterede konflikter.
De nye regler for 2026 rammer direkte ned i fire af de mest følsomme familieretlige og sociale knudepunkter: bidrag, pleje af døende i Rigsfællesskabet, hjemtransport ved æresrelaterede konflikter – og kommunernes egenbetalingsregler.
Nye regler for bidragssager og social støtte til familier i 2026
December 2025 har budt på en usædvanligt “praktisk” pakke af juridiske opdateringer i krydsfeltet mellem person- og familieret og den sociale regulering, der i hverdagen afgør, hvad familier faktisk kan få til at hænge sammen økonomisk. På den ene side strammes værktøjskassen i bidragssager, så skattefri indkomst ikke bliver et smuthul. På den anden side udvides retten til støtte i nogle af de mest sårbare situationer – fra terminal pleje på tværs af Rigsfællesskabet til hjemrejse for voksne, der ufrivilligt fastholdes i udlandet af familiepres og social kontrol. (sm.dk)
Overblik over hovedsporene
Nedenfor er et overblik over de fire hovedspor og deres praktiske konsekvenser.
| Område | Hvad ændrer sig i praksis | Hvem mærker det først |
|---|---|---|
| Bidrag | Ny og mere ensartet omregning af skattefri indkomst, bl.a. DIS | Sømænd, udstationerede, parter i bidragssager (familieretshuset.dk) |
| Plejevederlag | Klar hjemmel når den døende er bosat på Færøerne eller i Grønland | Pårørende med planlagt pasning på tværs af Rigsfællesskabet (aeldremin.dk) |
| Hjemtransport | Ny bekendtgørelse om betaling og refusion ved ufrivilligt udlandsophold pga. æresrelaterede konflikter | Kommuner, Udenrigsministeriet, udsatte voksne (um.dk) |
| Egenbetaling | Opdaterede loftsbeløb og beregningsregler for madservice og § 84-hjælp | Kommuner, borgere i plejehjem/plejebolig og modtagere af aflastning (sm.dk) |
Bidragssager og skattefri indkomst som nu bliver “bruttogjort”
I bidragssager om børnebidrag og ægtefællebidrag er udgangspunktet fortsat parternes indkomst før skat og arbejdsmarkedsbidrag, men med fradrag for ATP og rimelige pensionsindbetalinger. Nyheden ligger i, hvordan man i 2026 skal håndtere den situation, at en part har en indkomst, der reelt er helt eller delvist skattefri – fx ved udstationering, arbejde på boreplatform eller som sømand med DIS-indkomst. Her skal indkomsten omregnes, så den kan sammenlignes med en “almindelig” skattepligtig indkomst, og parterne dermed behandles mere lige i fastsættelsen af bidragets størrelse. (familieretshuset.dk)
Læs mere her: Social- og Boligministeriet – Vejledning om omregning af skattefri indtægter i sager om børne- og ægtefællebidrag i 2026
Modeller og kompensationstillæg
Vejledningen lægger sig op ad de tre omregningsmodeller, der i anden sammenhæng bruges ved omregning af sømænds skattefri DIS-indkomst. Samtidig er der to detaljer, som typisk bliver afgørende i praksis:
- Valg af model for sømænd afhænger bl.a. af om der sejles i begrænset fart, uden for begrænset fart og om skibet ligger over en vis bruttotonnage – og hvis det ikke kan dokumenteres, kan Familieretshuset indhente oplysninger via relevante myndigheder.
- Et eventuelt kompensationstillæg medregnes ikke ved omregningen. Logikken er, at tillægget netop skal udligne skattefradrag, som ellers ikke kan udnyttes ved skattefri indkomst.
Teknisk omregning af indkomst
Teknisk betyder det også, at når omregningsmodellerne giver en indkomst “efter arbejdsmarkedsbidrag”, skal den løftes tilbage til niveauet “før arbejdsmarkedsbidrag”, fordi bidragssager opererer med brutto før AM-bidrag. I vejledningen angives det konkret, at forhøjelsen kan ske ved at dividere med 0,92.
Indkomst før AM-bidrag = (omregnet indkomst efter AM-bidrag) / 0,92
I praksis flytter fokus sig fra “hvad står der på lønsedlen efter skat” til “hvad ville indkomsten have været på almindelige danske vilkår” – og det kan både løfte og dæmpe bidragsniveauet afhængigt af indkomsttypen.
Plejevederlag når den døende er bosat i Grønland eller på Færøerne
På ældreområdet kommer en målrettet justering med stor rækkevidde for familier, der har deres nærmeste på tværs af Rigsfællesskabet. Bekendtgørelsen fastslår, at en person, der passer en nærtstående, som ønsker at dø i eget hjem, har ret til plejevederlag efter ældrelovens regler, når den døende er bosiddende i Grønland eller på Færøerne. Kernen er ikke blot “ret til ydelsen”, men at der samtidig stilles klare krav til, at modtageren opfylder betingelserne før udrejsen, og at kommunen løbende kan holdes orienteret, så hjælpen administreres uden at de almindelige sociale administrationsregler sættes ud af kraft. (aeldremin.dk)
Læs mere her: Ældreministeriet – Bekendtgørelse om plejevederlag ved pasning af døende på Færøerne og i Grønland
Forudsigelighed og juridiske rammer
Set i sammenhæng med ældrereformen og den generelle modernisering af ældreområdet handler ændringen i høj grad om forudsigelighed: Kommunen skal kunne følge med i, at pasningsforløbet faktisk lever op til rammerne, og familierne skal kunne planlægge et terminalt forløb uden at stå i et “juridisk tomrum”, fordi pasningen sker uden for Danmark. Til sammenligning fremgår det af Ældreministeriets satser, at plejevederlag i 2026 opererer med både et almindeligt beløb og et maksimum, hvilket understreger, at det er en økonomisk tung støtteordning, hvor afgrænsningen af personkreds og kontrolspor i praksis får stor betydning. (aeldremin.dk)
Hjemtransport ved æresrelaterede konflikter når “ufrivilligt udlandsophold” skal kunne brydes
En af de mest markante sociale nyheder i materialet er den nye bekendtgørelse om afholdelse af udgifter til hjemtransport ved ufrivilligt ophold i udlandet på grund af æresrelaterede konflikter. Den retter sig mod personer over 18 år med lovligt opholdsgrundlag i Danmark, der opholder sig ufrivilligt i udlandet som følge af fx genopdragelsesrejse, tvangsægteskab, tvungen forlovelse, religiøs vielse uden borgerlig gyldighed eller andre ægteskabslignende forhold – samt bredere æresrelaterede konflikter knyttet til social kontrol, trusler, vold og begrænsning af individuelle valg. (um.dk)
En todelt model for finansiering
Bekendtgørelsen placerer en todelt model i praksis:
- Udenrigsministeriet eller kommunen kan afholde udgifter til hjemtransport, når personen ikke selv har midlerne. (um.dk)
- SIRI kan efter anmodning refundere udgifterne inden for en række krav, bl.a. dokumentation, rimelighed og et beløbsmæssigt loft pr. person, og med udgangspunkt i den billigste rejseform, der ikke forspilder formålet. SIRI beskriver samtidig ordningen som en pulje målrettet netop Udenrigsministeriet og kommunerne. (siri.dk)
Handleplaner og akut reaktion
Det ændrer ikke i sig selv de svære realiteter ved sådanne sager – fx at hjælp i udlandet kan være begrænset af lokal ret – men det skærper det administrative spor og økonomien bag de hjemrejser, som faktisk kan realiseres. Udenrigsministeriets vejledning om ufrivilligt udlandsophold lægger samtidig vægt på hurtig reaktion, kontakt til kommune, sikkerhedskonsulenter og relevante hotlines, og den nye bekendtgørelse passer ind i netop den “handleplanstænkning”, hvor myndighederne både skal kunne agere akut og efterfølgende dokumentere, hvorfor der er tale om en æresrelateret konflikt. (um.dk)
Kommunernes egenbetaling i 2026 nye lofter og en mere mekanisk beregning
Hvor de tre første spor typisk rammer “særlige” sager, rammer egenbetalingsreglerne bredt og rutinemæssigt. Med bekendtgørelsen om betaling for generelle tilbud og for tilbud om personlig og praktisk hjælp m.v. efter servicelovens regler samles en række styringsgreb, der i praksis har to hovedformål: omkostningsnær takstfastsættelse og mere ensartet egenbetalingsberegning. Kommunalbestyrelsen skal fastsætte betaling mindst én gang årligt, og der opstilles regler for, hvordan over- og underskud håndteres i taksterne over tid.
Nye satser for madservice og hjælp
For 2026 er især disse elementer centrale for borgerne:
- Madservice får et klart loft for fuld forplejning i udvalgte boformer på 4.453 kr. pr. måned i 2026-niveau. (sm.dk)
- For borgere med frit valg skal der tilbydes mindst ét dagligt måltid i form af en hovedret til et maksimum på 50 kr. pr. måltid i 2026-niveau. (sm.dk)
- For § 84-hjælp (afløsning/aflastning) knyttes egenbetalingen til et defineret indkomstgrundlag med fradragsbeløb (bl.a. 188.900 kr. for enlige og 284.000 kr. for gifte i 2026-niveau), og der indbygges en “ventil” ved varige indkomstændringer. (sm.dk)
Sammenhæng med arbejdsmarkedet
En detalje, som let overses, er at bekendtgørelsen også “taler” til familieret og arbejdsmarked på samme tid: Ved opgørelse af indkomstgrundlag nævnes DIS-arbejdsfortjeneste særskilt i relation til opgørelsen, hvilket i praksis skal modvirke, at skattefrihed eller særlige indkomsttyper skaber utilsigtede fordelingsvirkninger på tværs af regelsæt. (sm.dk)
Hvad familier og rådgivere bør gøre nu
For familier, rådgivere og kommunale sagsbehandlere er 2026-reglerne især et spørgsmål om dokumentation og timing, ikke om “nye rettigheder på papiret”. Et konkret, lavpraktisk tjekskema ser sådan ud:
Tjek af bidragssager
Indhent dokumentation for indkomsttype (skattefrihed, DIS, udstationering) og eventuelle særlige tillæg, så omregningsmodel ikke vælges på et ufuldstændigt grundlag. (familieretshuset.dk)
Planlægning af plejevederlag
Afklar på forhånd med kommunen, hvilke løbende oplysninger der skal gives, og hvordan kommunen kan holdes orienteret under opholdet. (aeldremin.dk)
Akut hjælp ved udlandsophold
Når en sag opstår akut, skal der hurtigt etableres kontakt til rette myndigheder, og man bør tænke i parallelspor: sikkerhed, dokumentation og hjemrejseplan. (um.dk)
Gennemgang af egenbetaling
Kommuner og leverandører bør teste beregningsregler og takstopsætning i god tid, fordi selv små fejl i indkomstgrundlag og fradrag hurtigt bliver til store beløb på tværs af mange borgere. (sm.dk)
