Nye tiltag styrker rettigheder for internationalt adopterede og ofre for diskrimination

Overblik over de tre spor

• Adoption og retshjælp: Midler målrettes juridisk rådgivning om adoptionssager og mulige erstatningskrav – som supplement til Ankestyrelsens saglige gennemgang af sager.
• Diskrimination: Institut for Menneskerettigheder får et tydeligere hjemmelsgrundlag til at hjælpe flere grupper, herunder ved diskrimination pga. alder, religion eller tro og handicap.
• Indfødsret: Skærpede og præciserede krav knyttes til den afsluttende grundlovsceremoni, herunder håndtryk og dokumentation for uafbrudt bopæl i perioden frem til tildelingen.

Rådgivning som supplement til Ankestyrelsen

Et centralt greb er, at ordningen udtrykkeligt etableres som supplement til både Ankestyrelsens tilbud om sagsgennemgang (som ikke omfatter retshjælp/erstatningsret) og de almindelige retshjælpsregler i retsplejelovens kapitel 31, der bl.a. er indkomstafhængige. Vejledningen fastslår også, at puljen udmøntes til én organisation med landsdækkende tilbud, og at ansøgningsfristen er 12. marts 2026 kl. 23.59. Læs mere her: Lovguiden – Vejledning om ansøgning om tilskud fra ansøgningspuljen til juridisk rådgivning til internationalt adopterede

Krav til organisationer og ansøgere

Bekendtgørelsen af 24. januar 2026 fastlægger den formelle forvaltningsramme for puljen og placerer kompetencen hos Social- og Boligstyrelsen til at yde tilskud. Den afgrænser ansøgerkredsen til organisationer, der kan levere landsdækkende uvildig rådgivning, og understreger – af hensyn til uvildighed – at statslige organisationer og myndighedslignende konstruktioner ikke kan søge. Samtidig gentages puljens kerneformål i bindende form: juridisk støtte til internationalt adopterede, der har behov for at forstå egen sag og orientere sig i mulighederne for at rejse krav eller forfølge sagen retligt på anden vis. Læs mere her: Lovguiden – Bekendtgørelse om ansøgningspuljen til juridisk rådgivning til internationalt adopterede

Praktisk hjælp til juridisk vurdering

I praksis kan ordningen få betydning i de situationer, hvor borgeren står med en tung dokumentmængde og et vanskeligt valg: Er der “kun” tale om uklare oplysninger og behov for aktindsigt og overblik – eller er der noget, der bør vurderes som et muligt retligt krav? Hvor Ankestyrelsens rolle typisk er at vurdere sagens behandling op imod datidens regler og praksis, sigter den nye rådgivningsramme mod at give borgeren et sted at gå hen med de klassiske juridiske spørgsmål, som ellers ofte kræver egen betaling eller indkomstafhængig retshjælp. For overblik over puljen og praktiske ansøgningsforhold kan man også orientere sig hos Social- og Boligstyrelsen via deres puljeinformation (én samlet side). Social- og Boligstyrelsen

Skillelinjen er vigtig: gennemgang af om regler blev fulgt er ikke det samme som rådgivning om erstatningsansvar og processtrategi.

Nye beføjelser til dataindsamling

Samtidig indføres en udtrykkelig hjemmel til, at instituttet kan komme med henstillinger til offentlige og private aktører om dataindsamling om forskelsbehandling, uden at det i sig selv etablerer en pligt for virksomheder eller myndigheder til at indsamle sådanne data. Lovforslaget knytter sig til implementering af EU’s minimumsstandarder for ligebehandlingsorganer og er især et signal om, at adgang til vejledning og bistand ikke skal afhænge af, hvilken diskriminationsgrund sagen handler om. Læs mere her: Lovguiden – Forslag til Lov om ændring af lov om Institut for Menneskerettigheder – Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution

EU-krav og øget forudsigelighed

Baggrunden er EU-regler, der søger at gøre ligebehandlingsorganer mere effektive og uafhængige og sikre ensartede minimumsstandarder i medlemsstaterne. Det fremgår blandt andet af EU’s egen sammenfatning, at direktiverne netop retter sig mod mandat, uafhængighed, ressourcer og opgaver som forebyggelse, vejledning og støtte til ofre. EUR-Lex For rådgivere, arbejdsgivere og organisationer kan ændringen betyde, at “første dør” ind i systemet bliver mere forudsigelig for flere borgere – også i sager, hvor der tidligere kunne herske tvivl om, hvorvidt instituttet havde en tydelig lovhjemmel på netop alder, religion/tro eller handicap i den konkrete kontekst.

Uafbrudt bopæl og håndtryk

Det centrale i lovforslaget er ikke kun selve ceremonien, men de supplerende krav frem til tildelingen for den store gruppe, der skal til ceremoni: ansøgeren skal kunne dokumentere uafbrudt bopæl fra tidspunktet, hvor vedkommende er optaget på lovforslaget, og helt frem til ceremonidagen, og der gælder et supplerende vandelskrav i perioden. Under ceremonien skal ansøgeren bl.a. underskrive erklæringer om at overholde Grundloven og respektere grundlæggende værdier og retsprincipper – og der indgår et krav om håndtryk som del af markeringen. Læs mere her: Lovguiden – Forslag til Lov om indfødsrets meddelelse

Praktiske faldgruber før ceremonien

I den praktiske virkelighed er det netop “perioden mellem optagelse og ceremoni”, der kan blive faldgruben: Adresse- og bopælsregistrering, udlandsophold, og nye straffesager kan få direkte betydning for, om betingelserne er opfyldt på dagen. Udlændinge- og Integrationsministeriet beskriver på sin borgerrettede side om grundlovsceremoni bl.a., at håndtrykket skal ske uden handske og “håndflade mod håndflade”, og at der er formkrav til forudgående erklæringer. Udlændinge- og Integrationsministeriet For kommuner og rådgivere betyder det samtidig, at der i praksis skal være skarp koordinering om tid, dokumentflow og forventningsafstemning – især i sager med børn som bipersoner, hvor forælderens opfyldelse af betingelserne kan være afgørende for barnets afledte tildeling.

Objektive kriterier i sagsbehandlingen

Det er også værd at bemærke, at lovforslagets konstruktion gør objektive, kontrollerbare forhold centrale: bopæl og vandelsforhold er tænkt som kriterier, der kan efterprøves administrativt. For ansøgere betyder det, at man bør kunne redegøre for sin faktiske situation med samme stringens, som myndighederne typisk lægger i CPR-registrering og straffeattestbaserede vurderinger – længe før man står i rådhussalen.