Få overblik over den nye vejledning om socialtilsynets økonomiske tilsyn, lempelser i ESG-rapportering for finansielle virksomheder og status på statens tillægsbevillinger for 2025.
Tre regnskabsspor tegner sig i slutningen af januar 2026: strammere økonomisk dokumentation i sociale tilbud, midlertidig lettelse i ESG-rapporteringen for dele af den finansielle sektor – og en tillægsbevilling, der “låser” statens regnskab for 2025 fast med meget store enkeltposter.
De seneste opdateringer viser en klar bevægelse mod mere målrettet kontrol, færre formelle byrder dér hvor reglerne alligevel ændrer sig, og større transparens om, hvor pengene reelt flytter sig hen – både i velfærdssektoren, i den finansielle rapportering og i statens bevillingssystem.
Nøgletal og fokusområder samlet
| Spor | Hovedgreb | Hvem mærker det mest | Det praktiske “hvorfor nu” |
|---|---|---|---|
| Sociale tilbud | Skærpet fokus på økonomisk kvalitet og koncernsamhandel | Tilbudsledelser, bestyrelser og revisorer | Kommuner og tilsyn skal kunne se bæredygtighed, pris-kvalitet og gennemsigtighed |
| ESG i finanssektoren | Midlertidig undtagelse for 500–1.000 ansatte | Banker, forsikring, pension og fondsmæglere i “mellemgruppen” | Undgår dobbeltarbejde i en overgang, mens EU justerer CSRD-rammen (finanstilsynet.dk) |
| Statens regnskab | Formelt “oprydnings- og facitark” for 2025 | Ministerier, bevillingsansvarlige, statslige selskaber | Tillægsbevillingen samler aktstykker og bevillingsflytninger – inkl. store kapitalposter (fm.dk) |
Socialtilsynets økonomiske tilsyn bliver mere dokumentationsdrevet
Udkastet til ny vejledning om socialtilsynets økonomiske tilsyn lægger vægten på, at et socialt tilbuds økonomiske kvalitet skal kunne vurderes mere konsistent på tværs af ejerformer.
Tre økonomiske pejlemærker
Vejledningen opstiller tre gennemgående pejlemærker: økonomisk bæredygtighed (bl.a. likviditet/soliditet), sammenhæng mellem pris og kvalitet (ressourcer og faglig indsats skal hænge synligt sammen), samt gennemsigtighed i økonomien. I praksis skærpes kravene til budgetdisciplin og synliggørelse af “pengeveje”.
Koncernforhold og revisors rolle
Især ved koncernforhold og koncernlignende konstruktioner, hvor samhandel forudsættes at ske på markedsvilkår og understøttes af en tydelig notepraksis, skærpes opmærksomheden. Samtidig tydeliggøres socialtilsynets værktøjskasse ved mangler (skærpet tilsyn, påbud og i yderste konsekvens ophør af godkendelse). Desuden strammes revisors rolle via forventning om mere aktiv indberetning ved uregelmæssigheder eller risiko for driftstop.
Frister for budgetter
Vejledningen fastholder også differentieringen mellem private og offentlige tilbud i budgetprocessen – herunder at private tilbud skal indsende årsbudget senest 1. oktober og offentlige tilbud senest 15. november – mens plejefamilier fortsat er undtaget de fulde krav om årsbudget og årsregnskab, men stadig indgår i en økonomisk robusthedsvurdering.
Omnibus-substans ændrer rytmen i bæredygtighedsrapporteringen for finansielle virksomheder
Finanstilsynets høring om ændringer i regnskabsbekendtgørelserne er i sin kerne et forsøg på at skabe regnskabsmæssig ro i en overgangsperiode, hvor EU’s Omnibus-spor ændrer CSRD-anvendelsesområdet.
Midlertidige undtagelser for mellemstora virksomheder
For regnskabsårene 2025 og 2026 foreslås en midlertidig undtagelse fra bæredygtighedsrapportering for virksomheder med mellem 500 og 1.000 ansatte, mens rapporteringspligten fastholdes for de største virksomheder, der både overstiger 1.000 ansatte og har bruttopræmier/nettoomsætning over 3.530 mio. kr.
Betydning for governance og SMV'er
Samtidig peger materialet på, at visse mindre aktører – herunder SMV’er og bestemte captive-konstruktioner – kan få et mere varigt bortfald. Hvis dette realiseres, får det betydning for alt fra interne governance-processer til revisor- og erklæringssetup, fordi virksomheder kan stå i en situation, hvor de har igangsat dataløb og kontroller til en rapportering, som midlertidigt ikke skal afleveres.
Forventningsstyring i markedet
For markedet er det ikke bare et compliance-spørgsmål, men også et spørgsmål om forventningsstyring over for investorer og modparter, der kan efterspørge ESG-data uanset formel pligt.
Tillægsbevillingen for 2025 gør statens regnskab “endeligt” i bevillingsmæssig forstand
Lovforslag L 100 om tillægsbevilling for finansåret 2025 er klassisk bevillingsjura, men tallene gør den regnskabsmæssigt bemærkelsesværdig.
Store kapitalposter og bevægelser
Forslaget samler og formaliserer bevillingsændringer med nettomerbevillinger på 86.918,5 mio. kr. i forhold til finansloven, hvor en meget stor del knytter sig til aktstykker og ekstraordinære dispositioner – herunder især kapitaltilførsel til Ørsted og statens køb af aktiemajoriteten i Københavns Lufthavne. Samtidig afspejler forslaget ressortomlægninger (nye ministerier og flytning af konti) og store udgiftsbevægelser på forsvars- og justitsområdet.
Regnskabsteknisk hjemmel
Regnskabsteknisk er pointen, at tillægsbevillingen ikke “opfinder” udgifterne, men skaber den nødvendige hjemmel og kontomæssige placering, så Statsregnskabet kan aflægges med en korrekt bevillingsmæssig rygdækning. For bevillingsansvarlige betyder det i praksis et mere præcist spor for dokumentation, revision og efterfølgende udvalgs- og offentlig kontrol.
Praktiske konsekvenser for regnskabsfunktionen
Det gennemgående tema er ikke “mere regnskab” – men regnskab på de steder, hvor risikoen for uigennemsigtig økonomi eller fejlstyring er størst.
Her er tre konkrete arbejdsspor at få på plads nu:
Sociale tilbud og revisorer
- Saml dokumentation for interne handler, huslejeaftaler og bestyrelseshonorarer, så markedsvilkår kan underbygges, hvis tilsynet spørger.
- Skærp intern kontrol omkring likviditet og driftsforudsætninger, så revisor ikke først sent står med “going concern”-signalering.
- Brug socialtilsynenes praksisbeskrivelser som pejlemærke for, hvilke nøgletal og indberetninger der typisk udløser dialog, fx om økonomisk kvalitet og frister. Se fx Socialtilsyn Østs beskrivelse af økonomisk tilsyn og indberetningsflowet til Tilbudsportalen: Socialtilsyn Øst (socialtilsynost.dk)
Finansielle virksomheder i ESG-overgang
- Lav en “to-spors” plan: hvad gør vi, hvis rapportering bortfalder midlertidigt – og hvad gør vi, hvis vi alligevel vælger frivillig rapportering.
- Afklar tidligt med ledelse og IR, hvilke ESG-nøgletal markedet forventer, selv ved undtagelse; Finanstilsynet har selv signaleret, at virksomheder kan være i gang, og at der løbende kommer opdateringer: Finanstilsynet (finanstilsynet.dk)
Offentlig økonomistyring og bevillingskontrol
- Hvis du sidder med statslige konti, så brug tillægsbevillingen som “facitliste” til at sikre, at interne periodiseringer, noteoplysninger og bevillingsafstemninger matcher den endelige kontostruktur.
- For de store kapitalposter er den efterfølgende sporbarhed central – ikke mindst fordi statens ejerskab i Københavns Lufthavne nu er gennemført, hvilket skærper kravene til ejer- og governance-rapportering: Finansministeriet (fm.dk)
