Regnskabets form dikterer i stigende grad juridiske udfald, hvilket understreges af Skatterådets principielle afslag på rentefradrag for hybride obligationer grundet IFRS-reglerne.
Skattestyrelsen underkender rentefradrag for millioner, fordi hybride obligationer regnskabsteknisk bogføres som egenkapital, mens et lokalt huslejenævn giver en lejer ret til at indefryse betalinger på grund af ugyldige forbrugsregnskaber.
Regnskabstekniske klassifikationer og formkrav har fået en stadig mere afgørende rolle for den juridiske virkelighed. Både i komplekse selskabsskattekvister, implementeringen af globale minimumsskatteregler og i den nære lejeret er det selve regnskabets form og standard, der dikterer det juridiske udfald.
Dette mønster træder tydeligt frem i de seneste afgørelser, hvor skattemyndigheder, nævn og domstole konsekvent lader regnskabets formelle udformning trumfe parternes opfattelse af de bagvedliggende økonomiske realiteter.
Skatterådet afviser renteudgifter fra hybride obligationer i EBITDA-beregning
I en yderst principiel afgørelse fra Skatterådet har en dansk koncern fået afvist sit forsøg på at medregne renteudgifter fra hybride obligationer i beregningen af den alternative fradragsprocent efter Selskabsskatteloven § 11c, stk. 7.
Sagen illustrerer det klassiske sammenstød mellem skatteret og regnskabsret.
Konflikten mellem IFRS og skatteret
Koncernen havde udstedt hybride obligationer, som skattemæssigt kvalificeres som gæld. Men i det konsoliderede koncernregnskab, aflagt efter IFRS-standarder, var obligationerne klassificeret som egenkapital. Derfor figurerede "rentebetalingerne" regnskabsmæssigt som udbytteudlodning (dividends) og ikke som finansielle udgifter i resultatopgørelsen.
Koncernen argumenterede for, at man i henhold til EU's skatteundgåelsesdirektiv (ATAD) burde foretage en korrektion af regnskabstallene, så de afspejlede de faktiske fradragsberettigede låneomkostninger.
Skatterådets klare afvisning
Dette afviste Skatterådet pure med henvisning til lovens klare ordlyd om, at det er de konsoliderede regnskabstal, der låser beregningen:
"Det er dermed de regnskabsmæssige værdier, der lægges til grund. Bestemmelsens ordlyd understøtter således ikke, at der kan ske en anden klassifikation af indtægter- og udgifter end den, der er foretaget i det konsoliderede årsregnskab."
Skatterådet støttede sig derved til metode 1 i OECD's BEPS Action 4-rapport, som tillader medlemsstater at bruge renteindtægter og -udgifter direkte fra resultatopgørelsen uden justeringer. Konsekvensen for virksomheder med hybride instrumenter er markant, idet den regnskabstekniske klassifikation som egenkapital afskærer dem fra at udnytte koncernreglen til at hæve loftet for rentefradrag, selvom instrumentet skattemæssigt er gæld.
Tvungen konsolidering rammer dansk forening under de nye minimumsskatteregler
En anden højaktuel problemstilling udspiller sig i spændingsfeltet mellem dansk fondsbeskatning og de nye internationale Pillar II-regler. Skatterådet har netop taget stilling til, hvordan et dansk forbund med 100 % ejerskab af en erhvervskoncern skal behandles under Minimumsbeskatningsloven § 1.
Frivilligt regnskab og kravet om tvungen konsolidering
Forbundet anførte, at de som forening ikke er sambeskattet med deres underliggende selskaber efter nationale regler, og at de blot frivilligt aflægger regnskab efter årsregnskabslovens klasse A uden at lave et egentligt koncernregnskab. Spørgsmålet var derfor, om selskabernes omsætning overhovedet skulle tælle med i vurderingen af, om beløbsgrænsen på 750 mio. euro var overskredet.
Skattestyrelsen greb her fat i det internationale regnskabsbegreb "deemed consolidation" (tvungen konsolidering). Selvom foreningen ikke rent faktisk udarbejder et konsolideret regnskab, vurderede styrelsen, at de ville være forpligtet til det, hvis reglerne var obligatoriske for dem:
Skattestyrelsens vurdering og undtagelsesreglerne
"Henset til reglen om 'deemed consolidation' (tvungen konsolidering) er det Skatte-styrelsens opfattelse, at Spørger derfor også skal anses for at være det ultimative moderselskab og en koncernenhed. Skattestyrelsen vurderer derfor, at Spørger ved målingen af omsætningen i koncernen efter minimumsbeskatningslovens § 1 skal medregne omsætningen fra hele koncernen."
Dermed fanges forbundet i første omgang af minimumsbeskatningsloven. Forbundet blev dog reddet af lovens undtagelsesbestemmelser. Skatterådet bekræftede, at foreningen opfylder alle seks strenge litra-krav i Minimumsbeskatningsloven § 4 og derved kan klassificeres som en undtaget "nonprofitorganisation".
Ugyldige forbrugsregnskaber giver lejer ret til at tilbageholde betaling
At regnskabsmæssige formkrav ikke kun har konsekvenser for store koncerner, understreges af en ny afgørelse fra Huslejenævnet i Skanderborg. Her havde en lejer stoppet sine a conto-betalinger til el og vand med den begrundelse, at udlejeren ikke havde aflagt gyldige forbrugsregnskaber siden indflytningen.
Formkrav til forbrugsregnskabet
Udlejeren havde fremsendt dokumenter dateret marts 2024 og april 2025, som udlejeren mente udgjorde fyldestgørende regnskaber baseret på bimålere. Nævnet afviste dog dokumenternes gyldighed fuldstændigt med direkte henvisning til formkravene i Lejeloven § 73.
"Nævnet kan dog fastslå, at de af udlejer fremsendte regnskaber for el og vand af hhv. 21. marts 2024 og 5. april 2025, ikke kan karakteriseres som forbrugsregnskaber, allerede fordi disse ikke efterlever forudsætningerne i lejelovens § 73 og dermed er ugyldige."
Konsekvenser for udlejer
Afgørelsen slår fast, at når et regnskab ikke lever op til lovens præceptive indholds- og formkrav, anses det for slet ikke at være aflagt. Dette udløser lejers ret til at tilbageholde a conto-betalinger fremadrettet, indtil et gyldigt regnskab foreligger.
Sammenfatning af regnskabets betydning
| Retsområde | Regnskabets betydning i sagen | Retlig konsekvens |
|---|---|---|
| Selskabsskat | IFRS-klassifikation af hybrid obligation som egenkapital | Afskærer brug af renter i alternativ EBITDA-beregning |
| Minimumsskat | Fiktiv konsolidering ("deemed consolidation") | Tvinger forening til at medregne datterselskabers omsætning |
| Lejeret | Tilsidesættelse af lovpligtige formkrav i forbrugsregnskab | Regnskab kendes ugyldigt; lejer kan indefryse betalinger |
EU-Domstolen sætter grænser for bankers rentegrundlag
Strengheden i de finansielle opgørelser gør sig også gældende på europæisk plan. EU-Domstolen har netop afsagt en dom mod den polske bank Bank Polska Kasa Opieki, som har direkte relevans for, hvordan banker må opgøre deres mellemværender med kunder.
Gennemsigtighed i låneomkostninger
Banken havde beregnet kontraktlige renter af hele lånets hovedstol – inklusiv de beløb, der gik til at dække forsikringspræmier og bankens egne stiftelsesomkostninger. EU-Domstolen fastslog med henvisning til forbrugerkreditdirektivet, at lånerenten udelukkende må beregnes af det faktiske kreditbeløb, som forbrugeren reelt får stillet til rådighed til eget brug. Hvis banken vil dække sine omkostninger, må det ikke ske ved at blande omkostninger ind i det rentebærende grundlag, men skal fremgå via gennemsigtige gebyrer eller en højere nominel rente. Afgørelsen forventes at tvinge flere europæiske finansinstitutter til at revidere deres regnskabsmæssige opbygning af låneaftaler.
Miljoestyrelsen
CINEA (Klima, Infrastruktur og Miljø)
