B 28 om minksagen og forslag om skærpet FE-tilsyn bortfalder

Bortfald af B 28

Et af de mest omdiskuterede beslutningsforslag i nyere tid, B 28, er nu officielt bortfaldet. Forslaget, som var fremsat af Udvalget for Forretningsordenen, havde til formål at nedsætte en ny granskningskommission. Den skulle kulegrave det intense og til tider kaotiske forløb omkring genskabelsen af slettede sms-beskeder i minksagen.

Intern dialog og it-undersøgelser

Kernen i beslutningsforslaget var et krav om at afdække den interne dialog mellem nøgleaktører som Forsvarets Efterretningstjeneste (FE), Center for Cybersikkerhed (CFCS), Rigspolitiet, Justitsministeriet og Forsvarsministeriet. Oppositionen har længe udtrykt mistillid til den måde, forløbet blev håndteret på. I et af de centrale svar fra statsminister Mette Frederiksen, der var tilknyttet udvalgsbehandlingen af forslaget, blev der redegjort for, hvordan Statsministeriets it-medarbejdere selv gennemsøgte computere for at finde backup-filer:

"På Lenovo C1726409 blev programmet iBackup Viewer også anvendt. Her blev der udfundet et antal backups – herunder 1 backup hidrørende fra enhed anvendt at Pelle Pape. Denne backup blev åbnet vha. iBackup Viewer og gennemgået. Der blev ikke fundet beskeder herunder iMessage eller SMS i backuppen."

Lukning af sagen

Det var netop detaljer som disse, og hvorvidt FE reelt havde fået de bedste arbejdsbetingelser og de korrekte faktuelle forudsætninger af Rigspolitiet og ministerierne, som B 28 skulle til bunds i. Med forslagets bortfald er sagen i parlamentarisk forstand lukket ned, indtil den eventuelt fremsættes på ny.

Svar på EMD-domme

Lovforslaget var regeringens længe ventede svar på to principielle domme fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD) fra maj 2021. Dommene underkendte dele af den hidtidige praksis for efterretningstjenesters elektroniske masseindhentning af kommunikationsdata – den såkaldte bulkindhentning.

Nye uafhængige nævn

For at imødekomme EMD's krav lagde forslaget op til at oprette to helt nye, uafhængige nævn:

1. Efterretningsnævnet, som skulle give forudgående tilladelse til FE's bulkindhentning for op til 12 måneder ad gangen.
2. Nævnet for Indsigtsrettigheder, hvor borgere kunne klage og få undersøgt, om de var genstand for uberettiget overvågning.

Kritik af lovforslaget

Forslaget mødte dog i høringsfasen massiv kritik fra både telebranchen og juridiske aktører. Et af de mest omstridte elementer var kravet om, at teleudbydere skulle tvinges til at bistå FE, og at tjenesten kunne få lov at foretage indledende bulkindhentning og anvende såkaldte "tilfældighedsfund" uden forudgående godkendelse i visse tilfælde. Advokatstanden var i deres høringssvar særdeles kritisk over for de vide rammer:

"Danske Advokater finder, at lovforslagets § 3, stk. 5 og 6 er for vagt formuleret, og at bestemmelserne i deres nuværende formulering ikke giver den nødvendige klarhed og forudsigelighed. Lovforslaget giver alene en vag beskrivelse af, hvad der er 'indledende undersøgelser' henholdsvis har 'afgørende betydning'."

Samling af regler og nye klagenævn

Der var tale om hovedlovforslaget om en ny ekspropriationsproceslov samt et tilhørende ændringsforslag, der skulle lempe kriterierne for fremrykket overtagelse for borgere, der rammes af statslige infrastrukturprojekter. Lovkomplekset havde til formål at samle reglerne i én lov, indføre to nye klagenævn for at sikre ensartet praksis og i højere grad tage hensyn til de gener og det værditab, som boligejere oplever, når nye vej- eller jernbaneprojekter anlægges i deres baghave.

Fremrykket overtagelse

En afgørende nyskabelse i forslaget var, at borgerne skulle have lettere ved at kræve deres ejendom overtaget af staten før tid (fremrykket overtagelse). Transportministeriet påpegede dog i lovbemærkningerne, at dette fortsat skulle bero på en politisk bevilling, hvilket ifølge kritikere indskrænkede den reelle borgerrettighed:

"Hvor der i dag foretages administrative vurderinger af projekters 'fornødne fasthed', vil det således fremover i stedet være en politisk beslutning, hvad borgerne må 'tåle' – dvs. at det politisk vil blive besluttet, fra hvornår og i hvilken periode anmodninger om fremrykket overtagelse kan behandles."

Yderligere information: Lovguiden – Om lempeligere kriterier for borgeres mulighed for fremrykket overtagelse og ekspropriation m.v.

Manglende forvaltningsdomstole

Særligt bemærkelsesværdigt er B 43, fremsat af Alternativet, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti. Forslaget pålagde regeringen at nedsætte en ekspertgruppe, der skulle undersøge en model for at indføre forvaltningsdomstole i Danmark, som det eneste EU-land uden en sådan instans. Argumentet fra forslagsstillerne var, at Ankestyrelsen i dag ikke har tilstrækkelige beføjelser til at sanktionere kommuner, der træffer ulovlige afgørelser.

I forslagets bemærkninger blev der tegnet et rystende billede af borgernes manglende retssikkerhed i mødet med det kommunale system:

"I 2024 var omgørelsesprocenten på socialområdet 44,9. På børnehandicapområdet var omgørelsesprocenten 48,9, og på voksenhandicapområdet var den 40,4."

Forældelseslov, barnebrude og ICC

Samtidig er forslaget om at ændre forældelsesloven (B 56) bortfaldet. Her ønskede en bred vifte af oppositionspartier at nedsætte en juridisk ekspertgruppe, der skulle sikre, at myndighedssvigt og fejlanbringelser af børn ikke længere kan forældes på samme måde som i dag. I forlængelse heraf bortfaldt også B 62, der ville nedsætte en kommission til at kulegrave og placere ansvaret for myndighedernes svigt i sager om udenlandske barnebrude. Endelig måtte Folketinget lade B 36 om øget dansk finansiering til Den Internationale Straffedomstol (ICC) bortfalde.

Yderligere kilder: Lovguiden – Om nedsættelse af en juridisk ekspertgruppe, som skal udarbejde et oplæg til revision af forældelsesloven., Lovguiden – Om at nedsætte en barnebrudskommission., Lovguiden – Om at stille yderligere ressourcer til rådighed for Den Internationale Straffedomstol.