Nye afgørelser skærper procedurens betydning: Flere sager afgøres på formkrav, bevisførelse og kompetence. Husleje-, presse-, miljøklage- og skattesager viser snævre grænser for nævnsbehandling.
Huslejenævn, Pressenævn, Miljø- og Fødevareklagenævnet og Skatterådet har i nye sager trukket skarpe linjer for kompetence, formkrav og bevisførelse. Tendensen er klar: processuelle snubletråde afgør udfaldet.
De seneste afgørelser viser tre gennemgående spor: 1) Skærpede formkrav og beviskrav som adgangsbillet til realitetsbehandling, 2) klare grænser for, hvad der er en “afgørelse” i forvaltningsretlig forstand, og 3) præcis afgrænsning af nævns- og råds kompetence, herunder hvor parter må henvises til domstolene.
De tre hovedspor
De gennemgående tendenser i den nye praksis fokuserer på skærpede formkrav, en snæver definition af afgørelsesbegrebet og en tydeligere afgrænsning af myndighedernes kompetenceområder.
Bevisførelse og kompetence: Huslejenævnets grænser
I en lejesag om annullering/ophævelse og forudbetalt leje markerer Huslejenævnet grænsen for deres virke. Sagen illustrerer, hvordan bevisspørgsmål kan flytte kompetencen fra nævn til domstol.
Krav om bevisførelse
Nævnet kan ikke træffe afgørelse, når sagen forudsætter egentlig bevisførelse (beboelighed/stand) og kvalifikation af ophævelse/opsigelse. Citat: “En stillingtagen hertil forudsætter en bevisførelse, som ikke kan finde sted for Huslejenævnet … [nævnet] er ikke tillagt kompetence i lejeloven til at tage stilling til, om der er tale om ophævelse eller opsigelse.”
Henvisning til Boligretten
Da nævnet ikke kan løfte bevisbyrden i sager af denne karakter, henvises parterne derfor til Boligretten for at få afgjort tvisten.
Læs resumé af afgørelsen: Læs resumé af afgørelsen
Formkrav som procesfilter: Indsigelser mod forbrugsregnskaber
Et andet Vejle-nævn håndhæver formkravene i Lejelovens § 77 strengt. Sagen understreger vigtigheden af præcision, når lejere gør indsigelser gældende.
Krav til indsigelsens indhold
Lejers indsigelse blev tilsidesat, fordi den “ikke indeholder oplysninger om på hvilke punkter, [vand- og varme]regnskabet for 2024 ikke kan godkendes”. Resultatet: “Udlejers krav på efterbetaling opretholdes.”
Ingen realitetsprøvelse uden begrundelse
Pointen er procedurens: uden præcis, begrundet indsigelse ingen realitetsprøvelse.
Læs mere her: Se afgørelsesresumé
Midt i regnskabsåret: Tilbageholdelse ja – sagsgebyr nej
Ved fraflytning midt i regnskabsåret godkendte nævnet udlejers tilbageholdelse af 2.000 kr. (varme) og 1.500 kr. (vand) som sikkerhed frem til regnskabsaflæggelse, men afviste at afgøre, hvem der skulle bære sagsgebyret.
Sikkerhedsstillelse godkendt
Citat: “udlejer er berettiget til at tilbageholde … indtil … regnskab for 2025 er aflagt …”
Kompetenceafvisning vedrørende gebyr
“Nævnet finder ikke at måtte have kompetence til at træffe afgørelse om … sagsgebyret.” Kompetencespørgsmålet henvises til Boligretten.
Læs mere her: Læs resumé af afgørelsen
Hvad er en “afgørelse”? MFKN’s to afvisninger tegner linjen
Miljø- og Fødevareklagenævnet (MFKN) har i to sager præciseret, hvad der udgør en påklagebar afgørelse. Både udkast til afgørelser og procesledende beslutninger falder uden for nævnets kompetence.
Klage over udkast afvist
Miljø- og Fødevareklagenævnet afviste en klage over et udkast til afgørelse om genoptagelse under Hav- og Fiskerifonden: “et udkast til afgørelse ikke udgør en afgørelse i forvaltningsretlig forstand”, fordi udkastet ikke fastsætter retstilstanden og varsler, at der “først efterfølgende vil blive truffet en endelig afgørelse.” Se afgørelsesresumé
Politianmeldelse er procesledelse
I en anden sag slog nævnet fast, at en myndigheds beslutning om politianmeldelse ikke er en påklagebar afgørelse, men en procesledende skridt: Beslutningen “ikke går ud på at fastsætte, hvad der er eller skal være ret i et foreliggende tilfælde, men alene er en procesledende beslutning.”
Læs mere her: Læs resumé af afgørelsen
Pressenævnet: Genmæle, klagefrist og kompetence i praksis
Pressenævnet samlede en hel podcastrække til én realitetsbehandling trods overskredne frister for de første afsnit, men fastholdt snæver kompetence i forhold til indhold på sociale medier og kravet om genmæle.
Sociale medier og genmælekrav
Klager over sociale medier “faldt uden for nævnets kompetence”, og nævnet “kunne ikke tage stilling til spørgsmålet om genmæle, da [klager] ikke havde fremsendt et konkret forslag … jf. medieansvarslovens § 36”.
Ingen kritik udtalt
Substantielt udtalte nævnet ikke kritik, bl.a. fordi klager “kom tilstrækkeligt til orde” via forelæggelser og opsummeret genmæle.
Læs mere her: Læs resumé af afgørelsen
Skatteretten: Kompetenceafskæring og “substance over form”
Skatterådet har truffet afgørelse i en sag om filantropi og kontingentfritagelse, hvor både processuelle regler om kompetenceafskæring og materielle vurderinger af religiøse formål spillede ind.
Afvisning grundet tidligere prøvelse
Skatterådet afviste at genoptage filantropi-spørgsmålet om kontingentfritagelse, da Landsskatteretten allerede havde taget stilling (skatteforvaltningslovens § 14, stk. 1, nr. 4).
Vurdering af religiøs karakter
Samtidig fastholdtes, at foreningens samlede aktiviteter “ikke i sin helhed kan kvalificeres som værende af religiøs karakter”, hvorfor momsfritagelse efter ML § 13, stk. 1, nr. 4 ikke kunne anerkendes på det foreliggende grundlag.
Læs mere her: Se afgørelsesresumé
Praktiske konsekvenser for parter og rådgivere
De nye afgørelser medfører en række konkrete opmærksomhedspunkter for både lejere, udlejere og rådgivere, som skal navigeres for at sikre korrekt sagsbehandling.
Lejeret og processer
Indsigelser mod forbrugsregnskaber skal være konkrete og punktvise; generelle fejl/mangler ved lejemålet opfylder ikke § 77. Tvister om ophævelse/beboelighed og stand, der kræver egentlig bevisførelse, skal planlægges til Boligretten – ikke Huslejenævnet.
Klagevej og myndigheder
Overvej nøje, om der foreligger en “afgørelse” som fastsætter ret i det konkrete forhold. Udkast og proceshandlinger (fx politianmeldelser) er normalt ikke påklagebare til MFKN.
Medier og Skat
Genmæle kræver konkret formulering og afvisning efter medieansvarsloven § 36. Klager over SoMe-indhold rammer nævnets kompetencegrænse, hvis medierne ikke er anmeldt.
Når Landsskatteretten har taget stilling til et spørgsmål, afskæres Skatterådets kompetence til bindende svar om samme spørgsmål. Vurderingen af foreningsformål sker helhedsorienteret – enkeltstående religiøse elementer er ikke nok, hvis hovedaktiviteten ikke er religiøs i sin helhed.
Tendenser i retspraksis (processuelle)
Nedenstående oversigt sammenfatter de væsentligste tendenser på tværs af de forskellige lovområder og deres typiske konsekvenser.
Oversigt over lovområder
| Lovområde | Trend | Typisk konsekvens |
|---|---|---|
| Lejeret (nævn) | Streng håndhævelse af formkrav og kompetence | Afvisning eller henvisning til Boligretten |
| Forvaltning/klage | Snæver afgørelsesforståelse | Ingen realitetsbehandling af udkast/proceshandlinger |
| Medieret | Klar forelæggelsespligt og snæver SoMe-kompetence | Ingen kritik ved tilstrækkelig forelæggelse |
| Skat/moms | Kompetenceafskæring ved tidligere prøvelse | Afvisning/nej til bindende svar på samme spørgsmål |
Operationelle pointer ved næste sag
For at undgå processuelle fejl i fremtidige sager kan parterne drage nytte af følgende konkrete handlingsanvisninger:
Konkrete råd
- Skriv indsigelser som punkt-for-punkt kritik af regnskabsposter – og inden fristen.
- Test påklagebarheden: Er der truffet en afgørelse, eller er det et procesled? Dokumentér før du klager.
- I mediesager: Udarbejd et konkret genmæleforslag skriftligt – ellers forspildes adgangen.
- I skattesager: Tjek, om Landsskatteretten allerede har taget stilling; hvis ja, overvej alternative spor (faktum-ændring eller anden hjemmel).
I praksis
Når en lejer tvivler på forbrugsregnskabet, skal hun redegøre for “på hvilke punkter” regnskabet er uacceptabelt; og når udlejer tilbageholder aconto ved fraflytning, bør parterne kontraktuelt og dokumentmæssigt forberede efterreguleringen – mens eventuelle bi-spørgsmål som sagsgebyr søges afklaret i retten, ikke i nævnet.
