Højesteret har afsagt to principielle kendelser om lovligt forfald og syge tiltalte i straffesager. Samtidig viser en ny analyse, at mere end hver femte sag i byretterne udsættes eller aflyses.
En simpel mail fra egen læge om madforgiftning reddede for nylig en tiltalt fra afvisning af hans ankesag, mens en anden undgik dom efter gentagne fravær med PTSD. To nye kendelser fra Højesteret trækker stregerne op for sygdom i retssystemet, netop som nye tal afslører, at hver femte straffesag ændres tæt på retsdatoen.
Mindre end en halv time før hovedforhandlingen skulle starte i Østre Landsret den 10. september 2025, modtog retten en mail. En tiltalt, der i byretten var idømt otte måneders fængsel for underslæb, havde fået akut opkast og diarré. Som dokumentation vedhæftede han en uformel attest fra sin egen læge samt en regning på 1.000 kroner. Landsretten kvitterede ved at afvise ankesagen, da erklæringen ikke var udfærdiget på den særlige og aftalte attestformular, som domstolene normalt kræver for at acceptere lægeligt fravær.
Højesteret Underkender Landsrettens Stramme Kurs
Højesteret har imidlertid valgt at underkende landsrettens stramme kurs. I en ny principiel kendelse lægges der vægt på det samlede begivenhedsforløb, herunder at den tiltalte allerede dagen før havde informeret sin forsvarer om symptomerne og fået instruks om at kontakte lægen. Selvom den syge i udgangspunktet bærer ansvaret for at fremskaffe bevis for sit fravær, fastslog Højesteret, at den faktiske dokumentation var tilstrækkelig:
"Det kan under de nævnte omstændigheder ikke føre til en anden vurdering, at lægen undlod at anvende den særlige attestformular."
Sagen blev på den baggrund hjemvist til landsretten, og statskassen skal betale omkostningerne for kæresagen.
Sygdom Blokerer For Gennemførelse Af Ankesag
I en anden sag om lovligt forfald har Højesteret taget stilling til grænserne for, hvor længe en straffesag kan trække ud, når en tiltalt erklæres uegnet til at møde i retten. En tysk statsborger blev tilbage i 2020 idømt to års fængsel og udvisning for ulovlig erhvervelse af forretningshemmeligheder. Siden har Østre Landsret ad fire omgange forsøgt at beramme ankesagen uden held, da den tiltalte har dokumenteret sygdom med svær depression og PTSD.
Tiltaltes Ret Til At Forsvare Sig Selv
I sommeren 2025 mistede landsretten tålmodigheden og besluttede undtagelsesvist, at sagen skulle køre videre uden den tiltaltes tilstedeværelse under henvisning til sagsbehandlingstiden og tiltalens alvor. Denne beslutning er nu omstødt af Højesteret med stemmerne 2-1.
Dommerflertallet fandt, at der ikke var belæg for at fremme sagen i mandens fravær, idet han utvivlsomt havde dokumenteret lovligt forfald, og hans psykiske tilstand ikke gjorde ham fundamentalt ude af stand til at forstå retssagen, hvis han mødte frem. Sagen illustrerer det processuelle dilemma mellem fremdrift i retssystemet og den tiltaltes grundlæggende ret til at forsvare sig selv. Også denne sag er blevet hjemvist til landsretten, som ifølge Højesterets afgørelse (pdf) nu må tage stilling til, hvor længe sagen yderligere skal udsættes.
Udeblivelser Og Fravær Belaster Byretterne
Højesterets afgørelser lander i en tid, hvor domstolene kæmper med aflyste retsmøder. En ny analyse fra Domstolsstyrelsen afdækker, at hele 21 procent af straffesagerne ved byretterne enten udsættes eller omberammes tæt på den oprindelige retsdag.
De mange ændringer koster dyrt på den samlede sagsbehandlingstid og påvirker både vidner, forurettede og tiltalte. Analysen viser, at særligt sygdom og fravær udgør en massiv byrde for domstolenes kalendere:
| Årsag til omberammelse (hvor sagen flyttes før start) | Andel |
|---|---|
| Sygdom | 21 % |
| Sagsprioritering | 17 % |
| Lovligt forfald (ej sygdom) | 17 % |
Forlængede Sagsbehandlingstider Truer Retssikkerheden
Når en sag i stedet udsættes undervejs i forløbet, skyldes det i 25 procent af tilfældene et pludseligt behov for yderligere bevisførelse, mens decideret udeblivelse udgør 19 procent. Udviklingsdirektør i Domstolsstyrelsen, Merethe Eckhardt, pointerer, at forlængede sagsbehandlingstider direkte truer retssikkerheden, da beviser forældes og vidners hukommelse svækkes.
Voldgiftsklausuler Binder Konkursbo
På det civilprocessuelle område har Højesteret netop trukket en vigtig grænse for, hvornår de almindelige domstole kan behandle erstatningssager mod tidligere ledelsesmedlemmer i konkursramte virksomheder.
Et selskab gik konkurs i 2018, hvorefter konkursboet forsøgte at sagsøge to tidligere bestyrelsesmedlemmer ved Københavns Byret for ansvarspådragende adfærd. Bestyrelsesmedlemmerne krævede imidlertid sagen afvist, fordi de i deres bestyrelseskontrakter havde underskrevet en voldgiftsklausul, der pålagde enhver tvist at blive afgjort ved Det Danske Voldgiftsinstitut.
Højesterets Afvisning Af Konkursboets Synspunkter
Konkursboet argumenterede for, at en aftale om voldgift hørte under generalforsamlingens kompetence ifølge selskabsloven, og at kravet i øvrigt havde insolvensretlig karakter og derved ikke lå under selskabets rådighed. Højesteret afviste boets synspunkter og stadfæstede klausulernes gyldighed:
"Der er ikke i selskabsloven eller voldgiftsloven bestemmelser, der udelukker, at et selskab og et bestyrelsesmedlem kan aftale, at selskabets eventuelle erstatningskrav mod bestyrelsesmedlemmet efter selskabslovens § 361, stk. 1, skal afgøres ved voldgift og ikke ved domstolene."
Med dommen fastslås det, at konkursboet har indtrådt direkte i det tidligere selskabs retsstilling og derfor er fuldt ud bundet af voldgiftsklausulen. Afgørelsen, der kan læses i sin helhed i Højesterets dom (pdf), udløste samtidig tilkendelse af et kvart millionbeløb i sagsomkostninger til en af de frifundne parter for Højesterets behandling.
Identifikation Kostede Journalist Bødestraf
Retsplejelovens strenge krav rækker også uden for selve retsbygningen og direkte ind på mediernes redaktioner. Det har en journalist måtte sande, efter at Højesteret har stadfæstet en bøde på 10.000 kroner for at bryde et nedlagt navneforbud.
Puslespil Af Informationer Førte Til Dom
Sagen udspringer af en sædelighedssag ved Retten i Nykøbing Falster, hvor en kommunalt ansat var tiltalt for at misbruge sin stilling. Da journalisten dækkede sagen, blev personens navn holdt ude af spalterne. I stedet inkluderede journalisten imidlertid en række andre detaljer, herunder personens præcise alder, kønnet, oplysninger om ansættelsens længde i den relativt lille kommune, samt udtalelser fra en navngiven sektorchef.
Mens en enkelt af Højesterets dommere stemte for frifindelse med det argument, at oplysningerne ikke i sig selv udpegede manden, fastslog et solidt flertal på fire dommere, at puslespillet af informationer reelt brød forbuddet. En afvejning af straffesagens karakter overfor ytringsfriheden faldt ud til rettens fordel, idet journalisten sagtens kunne have omtalt sagen fyldestgørende uden de identificerende beskrivelser, som det redegøres for i afgørelsen (pdf).
