Højesteret prøver barnebarns ret til lejemål ved morfars flytning til plejehjem

Højesteret skal afgøre principiel sag om lejeret, mens Arbejdstilsynet fremover kan udstede administrative RUT-bøder uden retssag. Desuden flyttes dopingsager fra idrætten til et uafhængigt nævn.

En 24-årig mand slipper for forvaring for at beføle sovende børns fødder, men får skærpet sin fængselsstraf. Samtidig skal Højesteret nu trække stregen i sandet for, hvornår et barnebarn kan overtage sin morfars lejlighed.

Retspraksis og de administrative sagsgange udvikler sig hastigt, og særligt sager om myndighedsudøvelse og prøvelse af velfærdssystemets rammer trækker overskrifter. I denne artikel dykker vi ned i fire højaktuelle ændringer og afgørelser, der spænder lige fra lejelovens husstandsbegreb til håndhævelsen af regler for udenlandsk arbejdskraft.

Højesteret Prøver Principiel Sag om Fælles Husstand

Et barnebarn flyttede i efteråret 2016 ind hos sin morfar og hjalp over en årrække med daglige indkøb og personlig pleje. Men er det nok til at udgøre en "fælles husstand" i lejelovens forstand, når morfaren til sidst må rykke på plejehjem? Det principielle spørgsmål har Procesbevillingsnævnet netop givet grønt lys til, at Højesteret nu skal afgøre.

Sagen berører kernen i lejelovens regler om den stærke beskyttelse af lejeres pårørende. Loven foreskriver, at en person, som har haft mindst to års fælles husstand med lejeren, har ret til at overtage lejemålet, hvis den oprindelige lejer på grund af alder eller sygdom flytter på plejehjem.

I Boligretten vandt barnebarnet i første omgang sagen. Boligrettens flertal lagde vægt på relationens dybde og ægthed:

Flertallet fandt, at morfaren og barnebarnet havde haft en væsentlig og personlig tilknytning til hinanden, og at intet tydede på, at barnebarnet skulle have indrettet sig proforma eller forsøgt at omgå reglerne.

Østre Landsret kom imidlertid til den stik modsatte konklusion. Her lagde dommerne udslagsgivende vægt på de økonomiske forhold og fremhævede, at morfaren stod alene med husleje, el og vand, mens barnebarnets bidrag primært bestod af dagligvarer og udgifter til medicin. Nu bliver det op til Højesteret at fastlægge den præcise tærskel for, hvornår man i juridisk forstand har en fælles husstand på tværs af generationer.

Læs mere her: Procesbevillingsnævnet – Om retten til at fortsætte boliglejemål

Administrativ Bødehammer til Arbejdstilsynet i RUT Sager

For at sikre en mere effektiv håndhævelse over for udenlandske virksomheder har Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet vedtaget en markant procesændring. Arbejdstilsynet udstyres nu med hjemmel til selv at udstede administrative bødeforelæg for overtrædelser af anmeldepligten til Registret for Udenlandske Tjenesteydere (RUT).

Den nye beføjelse betyder, at sagerne kan afgøres uden om retssystemet, forudsat at en række specifikke retsgarantier og betingelser er opfyldt. Ordningen kan alene benyttes til sager, der ikke skønnes at udløse en højere straf end en bøde.

Bødeforelæggene kan benyttes i situationer, hvor en udenlandsk virksomhed glemmer at anmelde sig rettidigt, afgiver urigtige oplysninger eller undlader at fremvise den lovpligtige dokumentation over for en dansk hvervgiver. For at sikre retssikkerheden gælder retsplejelovens regler om krav til indholdet af anklageskrifter og retten til ikke at udtale sig fuldt ud i de nye administrative processer.

Læs mere her: Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet – RUT

Antidopingindsatsen Vristes Fri af Idrættens Organer

En af de mest gennemgribende forvaltningsretlige ændringer i nyere tid tegner sig i et nyt lovforslag fra Kulturministeriet, der grundlæggende ombygger den danske antidopingindsats. Ændringerne sker for at honorere de internationalt skærpede uafhængighedskrav fra det forestående WADA-kodeks (World Anti-Doping Agency).

I dag er Dopingnævnet og Appelinstansen tæt knyttet til idrættens egne organisationer, idet Danmarks Idrætsforbund (DIF) og DGI både udpeger medlemmer og stiller de nødvendige sekretariater til rådighed. Fremover skal dopingafgørelser i Danmark træffes af to fuldstændig uafhængige forvaltningsmyndigheder nedsat af kulturministeren, ligesom sekretariatsbetjeningen fremover skal i EU-udbud blandt private aktører.

Samtidig nedlægges det særskilte Motionsdopingnævn, hvilket betyder, at elite- og breddeidræt samles under samme internationale standarder. Det får en yderst mærkbar konsekvens for motionister i landets foreninger, som kan se frem til fordoblede sanktioner:

"Hvor en motionist i dag eksempelvis kan blive udelukket fra idrætten i to år som følge af en dom for indtag af anabolske steroider, vil en sådan dom fremover som udgangspunkt medføre udelukkelse i fire år."

For at beskytte det yderst personfølsomme materiale i sagerne gør lovforslaget desuden op med centrale retsgarantier. Reglerne om aktindsigt i offentlighedsloven, samt forvaltningslovens paragraffer om partsaktindsigt og partshøring, vil simpelthen ikke finde anvendelse i de nye dopingsager. Dertil får Anti Doping Danmark (ADD) fremover adgang til at lukke sager rent administrativt med en strafnedsættelse på op til 25 procent, hvis atleten vælger at tilstå og acceptere sanktionen uden at belaste nævnene.

Læs mere her: Kulturministeriet – Forslag til lov om ændring af lov om fremme af integritet i idrætten

Skærpet Straf i Særpræget Sag om Husfredskrænkelse

I en usædvanlig straffesag fra Roskilde-området har Østre Landsret nu afsagt dom over en 24-årig mand, der systematisk brød ind i private hjem i nattetimerne for at beføle sovende børns fødder. Sagen har tiltrukket sig stor bevågenhed, blandt andet fordi anklagemyndigheden førte sagen med påstand om forvaring.

Statsadvokaten i København ankede Retten i Roskildes oprindelige dom på baggrund af en indstilling fra Retslægerådet. Rådet havde nemlig forud for ankesagen vurderet, at forvaring ville være den mest hensigtsmæssige foranstaltning mod manden, der blot to år tidligere var blevet idømt fængselsstraf for lignende krænkelser mod flere end 30 børn i det selvsamme geografiske område.

Landsrettens dommerpanel valgte at straffe overtrædelserne – der udover husfredskrænkelse og blufærdighedskrænkelse også talte et forsøg på voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje – hårdere end byretten gjorde. Selvom dommen blev skærpet til et helt års ubetinget fængsel, valgte Landsretten dog at underkende Retslægerådets tungtvejende anbefaling og afviste dermed at idømme manden en tidsubestemt forvaringsdom.

Læs mere her: Anklagemyndigheden – Straf skærpet i sag om beføling af børnefødder