Højesteret skal vurdere, hvornår sindssygdom udløser straffrihed. Samtidig bevilges fri proces i principiel sag om kommunalt omsorgssvigt, og DUP undersøger dødsfald efter politiaktion.
To personer med retspsykiatriske erklæringer på sindssygdom er alligevel blevet idømt fængsel i stedet for behandlingsdomme. Nu skal Højesteret trække den endelige grænse for, hvornår psykisk sygdom udløser straffrihed.
Kan man være klinisk sindssyg og samtidig handle så rationelt og beregnende, at man skal afsone en almindelig fængselsstraf? Svaret er ja, hvis man spørger Vestre Landsret, der i to principielle straffesager har valgt at idømme ubetingede fængselsstraffe på trods af lægelige anbefalinger om foranstaltningsdomme. Sagerne skal nu endeligt afgøres af landets øverste domstol. Sideløbende har en opsigtsvækkende sag om kommunalt omsorgssvigt og menneskerettigheder fået nyt liv, mens Den Uafhængige Politiklagemyndighed har iværksat en obligatorisk efterforskning af et tragisk dødsfald på Vestegnen.
Sindssygdom Er Ikke Et Frikort
To opsigtsvækkende landsretsdomme danner nu rammen om et retsopgør, der skal definere grænserne for straffelovens § 16, stk. 1. Bestemmelsen fastslår, at personer, der var utilregnelige på grund af sindssygdom på gerningstidspunktet, som udgangspunkt ikke straffes. Men praksis viser, at det lægelige stempel ikke står alene; domstolene opererer med et stramt juridisk nåleøje.
Forbindelseskriteriet indebærer, at en konstateret sindssygdom skal være direkte årsagsbestemmende for den begåede kriminalitet, før gerningsmanden reelt må anses for utilregnelig i strafferetlig forstand.
Narkotikahandel og systematik
Den ene sag omhandler en tiltalt, der over en periode på cirka et år gjorde sig skyldig i 13 forhold af narkotikahandel. Selvom en mentalundersøgelse konkluderede stor sandsynlighed for sindssygdom på gerningstidspunkterne og anbefalede en behandlingsdom, faldt hammeren hårdt. Landsrettens flertal idømte seks års fængsel. Retten lagde afgørende vægt på, at handlen var sket systematisk, at der blev ført nøje regnskab, og at kommunikationen med køberne var fuldstændig klar. Disse faktorer vidnede om en evne til at handle fornuftsmæssigt og kalkulerende, uanset eventuelle psykoser.
Bedrageri trods manisk tilstand
Den anden sag berører en kvinde diagnosticeret med bipolar lidelse, der begik 81 bedragerier for i alt 40.000 kr. over en flerårig periode. Også her konkluderede retspsykiaterne, at kvinden overvejende sandsynligt var manisk og sindssyg, da snyderiet fandt sted. Alligevel stadfæstede landsretten byrettens dom på et års fængsel. Planlægningen af bedragerierne samt det faktum, at hun var i medicinsk behandling i gerningsperioden, overtrumfede den lægelige anbefaling.
Overblik over de to principielle straffesager:
| Kriminalitetets art | Retspsykiatrisk vurdering | Landsrettens afgørelse | Retlig begrundelse for fængselsstraf |
|---|---|---|---|
| Narkotikahandel i over et år | Sindssyg på gerningstidspunktet | 6 års fængsel | Systematisk salg og struktureret regnskabsføring |
| 81 bedragerier over flere år | Manisk og sindssyg | 1 års fængsel | Nøje planlægning og pågående medicinsk behandling |
Begge tiltalte har nu fået grønt lys til at føre deres sager for Højesteret, der dermed får mulighed for at trække en knivskarp linje for, hvornår domstolene kan tilsidesætte en lægelig vurdering af utilregnelighed under henvisning til gerningens rationelle karakter.
Kampen Mod Kommunalt Omsorgssvigt
I en helt anden grøft af retsplejen har Procesbevillingsnævnet omstødt et afslag fra Civilstyrelsen i en sag, der kan få afgørende betydning for ofre for offentligt omsorgssvigt. En borger har anlagt sag mod sin tidligere bopælskommune med krav om 300.000 kr. i godtgørelse for brud på Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 3, der forbyder umenneskelig og nedværdigende behandling.
Baggrund for erstatningskravet
Sagen udspringer af en barndom fra 2001 til 2009 i et hjem, som gentagne gange var mål for kommunale underretninger. I 2006 blev klagerens far og stedmor idømt fem måneders ubetinget fængsel for grov vold mod en af søstrene – vold, som klageren overværede, ligesom øvrige søskende i hjemmet også blev slået. Kernespørgsmålet i sagen er, om kommunen var i besiddelse af en viden, der burde have fået dem til at gribe ind, og derved ifalder et objektivt erstatningsansvar efter menneskerettighederne.
Fra byrettens frifindelse til fri proces
Byretten frifandt i første omgang kommunen, da retten ikke mente, at de modtagne oplysninger udgjorde en "rimeligt begrundet mistanke" om reel risiko for overgreb. Da borgeren ville anke dommen, lukkede Civilstyrelsen i første omgang kassen og nægtede fri proces. Procesbevillingsnævnet har dog nu grebet ind, omgjort afgørelsen og bevilget fri proces efter retsplejelovens § 329, der åbner op for økonomisk støtte i sager af særlig og principiel karakter.
Obligatorisk Efterforskning i Hedehusene
Endelig er retssystemets kontrolmekanismer trådt i kraft i forbindelse med en tragisk hændelse i Hedehusene den 11. april 2026. Her afgik en mand i 30'erne ved døden, umiddelbart efter at Københavns Vestegns Politi trængte ind i hans lejlighed og fandt ham livløs.
Automatisk undersøgelse ved dødsfald i politiets varetægt
Når personer dør eller kommer alvorligt til skade i direkte tilknytning til en politiaktion, aktiveres retsplejelovens § 1020 a, stk. 2 per automatik. Det er en central retsgaranti, som sikrer en fuldstændig uvildig granskning af begivenhederne.
Reglerne forpligter Politiklagemyndigheden til af egen drift at indlede efterforskning ved dødsfald i politiets varetægt, helt uanset om der umiddelbart foreligger mistanke om en strafbar tjenestefejl.
Når Den Uafhængige Politiklagemyndighed har færdiggjort sine undersøgelser af hændelsesforløbet, vil resultatet blive overdraget i form af en redegørelse til Statsadvokaten i København, der herefter skal foretage den endelige juridiske vurdering af sagens omstændigheder.
