Højesteret afklarer sikkerhedsstillelse for selskaber uden reel EØS-drift. Læs også om godtgørelse for ulovlig aflytning af indsatte og anklagemyndighedens behandling af erstatningskrav.
Kan en garder ustraffet skubbe en klimaaktivist omkuld foran Amalienborg? Ja, lyder det endelige punktum fra Generalauditoriatet, der netop har afvist at genoptage efterforskningen mod en garder på vagt.
I grænselandet mellem retsplejelovens finurligheder og den praktiske procesret byder de seneste afgørelser og retningslinjer på afgørende nyt. En afgørelse fra landets øverste domstol trækker en hård streg i sandet for udenlandske selskaber, der forsøger at omgå reglerne for sikkerhedsstillelse, mens der samtidig er sat en konkret tidsfrist for indsatte, der har været ofre for ulovlig aflytning.
Punktum i Sag om Garderskub på Amalienborg
Nytårsaften 2025 blev en klimaaktivist skubbet omkuld af en garder foran Amalienborg. Episoden, der hurtigt fangede offentlighedens opmærksomhed i forlængelse af kong Frederiks nytårstale, førte til en politianmeldelse. Nu har Generalauditoriatet endeligt afgjort, at der ikke er grundlag for at genoptage efterforskningen.
Manglende udsigt til straf
Afgørelsen er truffet i medfør af retsplejelovens § 749, stk. 2, som giver myndighederne mulighed for at indstille en efterforskning, når der ikke er udsigt til, at nogen vil blive pålagt en straf. Generalauditoriatet har i sin helhedsvurdering lagt afgørende vægt på, at garderen udøvede en meget begrænset magtanvendelse i en anspændt situation, hvor han havde handlepligt.
"Generalauditoriatet fandt [...] ikke, at der ud fra en samlet vurdering af sagens omstændigheder [...] var udsigt til, at nogen i en straffesag på det foreliggende grundlag ville blive pålagt en straf."
Lovlig magtanvendelse på afspærret område
Aktivisten befandt sig i et afspærret område, der ikke var beregnet til publikum, og havde forinden ignoreret et direkte påbud fra den inspektionshavende befalingsmand om at forlade stedet. Da garderen var bevæbnet med et skarpladt gevær, som han hverken kunne stille fra sig eller risikere at få fravristet, blev magtanvendelsen anset for at være velbegrundet og juridisk proportionel.
Højesteret Underkender Formelt EØS Hjemsted
I en opsigtsvækkende kendelse har Højesteret slået fast, at det cypriotisk registrerede selskab, X Ltd., skal stille sikkerhed for sagsomkostninger i en ankesag. Kendelsen udgør en vigtig præcisering af retsplejelovens § 321 og afklarer grænserne for, hvornår et selskab reelt kan siges at have sit hjemsted uden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS).
Under sagen anmodede de sagsøgte om, at selskabet skulle stilles over for et krav om sikkerhed. X Ltd. modsatte sig dette med henvisning til to primære forhold. For det første argumenterede selskabet for, at kravet var fremsat for sent. For det andet henviste de til, at Cypern er et EU-medlemsland, og at selskabet derfor befandt sig inden for EØS, hvilket normalt fritager for sikkerhedsstillelse.
Højesterets afvisning af indsigelser
Højesteret afviste imidlertid begge selskabets argumenter. I forhold til spørgsmålet om rettidighed vurderede retten, at det var fuldt ud tilstrækkeligt, at der var taget et specifikt forbehold for sikkerhedsstillelse i ankesvarskriftet, som efterfølgende blev formelt fremsat i ankeduplikken.
Vurdering af det reelle hjemsted
Mere principielt fandt Højesteret, at selskabets registrering på Cypern udelukkende var af formel karakter og ikke udgjorde et reelt EØS-hjemsted. I dommernes vurdering blev der særligt lagt vægt på, at selskabet gennem flere år havde været inaktivt og drevet med massiv negativ egenkapital. Samtidig boede både selskabets direktør og ejerkreds i Monaco (uden for EØS), og der forelå ingen dokumentation for egentlig ledelsesaktivitet på Cypern.
| Kreditor | Tilkendte kæreomkostninger |
|---|---|
| Part A | 2.000 kr. |
| Part B | 2.000 kr. |
| Part C | 2.500 kr. |
| Part D | 2.500 kr. |
| Samlet beløb | 9.000 kr. |
Resultatet af den samlede vurdering blev et krav om sikkerhedsstillelse på 150.000 kr. Da X Ltd. ikke formåede at betale beløbet inden fristen, blev selskabets ankesag i landsretten endeligt afvist. Afgørelsen og de juridiske mellemregninger kan i sin fulde længde studeres i Højesterets afgørelse i sag BS-56654/2025-HJR (pdf).
Frist for Godtgørelse ved Ulovlig Aflytning
Indsatte i danske fængsler har ufravigelig ret til fortrolig juridisk rådgivning. Den ret blev krænket systematisk, da Danmarks Fængsler gennem en årrække ulovligt optog og aflyttede telefonsamtaler mellem indsatte og juridiske rådgivere via den automatiserede korttelefonordning.
I kølvandet på en principiel dom fra Højesteret i august 2024 anerkendte Kriminalforsorgen ved et forlig i oktober 2025, at praksissen udgjorde et ulovligt indgreb i direkte strid med straffuldbyrdelseslovens § 56. Nu er der åbnet for, at de berørte indsatte aktivt kan søge godtgørelse.
Hvem er omfattet af kompensationsordningen?
"Danmarks Fængsler har haft en fejlagtig praksis for optagelse af telefonsamtaler mellem indsatte og Krims Retshjælp eller eventuelle øvrige retshjælpsorganer, der yder juridisk bistand til de indsatte."
Muligheden for at opnå økonomisk kompensation gælder primært for nuværende og tidligere indsatte i lukkede fængsler, der har talt med Krims Retshjælp eller øvrige retshjælpsorganisationer via korttelefonsystemet. Indsatte, der udelukkende har afsonet i åbne fængsler eller arresthuse, er derimod ikke omfattet af ordningen.
For at undgå at kravet forælder, skal berørte borgere være opmærksomme på sagens strikse tidslinje. Et krav betragtes som forældet, hvis der på tidspunktet for Højesterets afgørelse var forløbet mere end tre år siden det senest foretagne opkald.
Vigtige Datoer i Aflytningssagen
| Begivenhed | Skæringsdato |
|---|---|
| Højesteretsdom om ulovlig optagelse | 21. august 2024 |
| Forlig indgået med Krims Retshjælp | Oktober 2025 |
| Absolut ansøgningsfrist | 15. august 2026 |
Ansøgninger skal rettes direkte til det fængsel, hvor selve afsoningen har fundet sted. Hvis den specifikke fængselsinstitution i mellemtiden er blevet nedlagt, skal henvendelsen i stedet rettes til det overordnede kredskontor for området.
Strammere Procedure for Erstatningskrav
Den lokale anklagemyndighed har fået udstukket justerede arbejdsgange, når borgere fremsætter krav om erstatning i anledning af strafferetlig forfølgning. Med de opdaterede retningslinjer i Rigsadvokatmeddelelsen strømlines og skærpes procedurerne for sagsbehandling under retsplejelovens kapitel 93 a.
Skærpede sagsbehandlingsfrister
Når et erstatningskrav indgives til den lokale politikreds, påhviler der nu anklagemyndigheden en kort, kontant frist. Inden for blot 14 dage skal sagen sendes videre til den relevante statsadvokat. Sammen med selve kravet forventes det, at politikredsen vedlægger en udarbejdet indstilling til afgørelse, straffesagens centrale akter og eventuelle afgørende supplerende oplysninger – for eksempel døgnrapporter fra POLSAS eller skriftlige udtalelser fra de involverede polititjenestemænd, hvis kravet angår fysisk tingsskade.
Håndtering af skattepligtige udbetalinger og renter
En ganske væsentlig del af de reviderede procedurer omhandler korrekt juridisk håndtering af skattepligtige udbetalinger og renter. Rigsadvokaten understreger, at politidirektøren fremadrettet bærer ansvaret for at beregne renter og foretage fyldestgørende indberetning til skattemyndighederne.
- Skattefrie beløb: Erstatning for ikke-økonomisk skade, herunder tort, ulempe og forstyrrelse af forhold, samt erstatning for almindelig tingsskade er skattefri.
- Skattepligtige beløb: Økonomisk tab som tabt arbejdsfortjeneste eller mistede sygedagpenge skal indberettes. Det samme gør sig gældende for alle renter af de samlede erstatningsbeløb, uanset om selve hovedstolen tilhører den skattefrie kategori.
Modregning i erstatningsbeløbet
Desuden er det nu et udtrykkeligt krav, at politidirektøren forud for enhver udbetaling aktivt skal undersøge mulighederne for at foretage modregning i erstatningen. Hvis den erstatningssøgende borger eksempelvis har en udestående gæld til det offentlige i form af ubetalte bøder eller sagsomkostninger fra tidligere retssager, vil staten modregne dette i selve erstatningsbeløbet.
