Arbejdsmiljøklagenævnet fastslår, at en totalrådgivers arbejdsmiljøansvar ikke kan udliciteres ved byggekollaps. Samtidig underkender landsretten politiets vurdering af frihedsberøvelse.
Et industrikøkken kollapsede under opførelsen, og en totalrådgiver lærte på den hårde måde, at arbejdsmiljøansvaret ikke blot kan tørres af på entreprenøren. Samtidig slår Østre Landsret fast, at politiet ikke selv kan agere dommer over, hvornår en frihedsberøvelse har fundet sted, mens Teleankenævnet sender to forbrugere hjem med uforrettet sag på grund af klagesystemets indbyggede bevisbegrænsninger.
Når en bygning styrter sammen under opførelsen, rettes blikket ofte straks mod de udførende håndværkere. Men en ny afgørelse fra Arbejdsmiljøklagenævnet understreger med stor tydelighed, at ansvaret for byggepladsens sikkerhed starter længe før, den første betonbjælke rejses.
Kollaps under byggeriet
Sagen udspringer af en arbejdsulykke i juli 2025, hvor konstruktionen til et nyt industrikøkken kollapsede, netop som ansatte var i færd med at afkroge dækelementer. Virksomheden bag byggeriet havde ikke modtaget anvisninger for den midlertidige afstivning og valgte derfor en utilstrækkelig løsning med en enkelt skråstiver og en krydsfinerplade.
"Virksomheden konkluderede selv, at kollapset skyldtes utilstrækkelig interimsafstivning af dæk og bjælker under montagen," fremgår det af sagens fulde tekst.
Totalrådgiverens ansvar fastslået
Arbejdstilsynet gav totalrådgiveren en påtale, hvilket virksomheden påklagede. Rådgiveren gjorde gældende, at det i udbudsmaterialet var et ufravigeligt krav, at hovedentreprenøren selv skulle udarbejde og levere montage- og afstivningsplaner. Dermed mente totalrådgiveren at være ansvarsfri.
Arbejdsmiljøklagenævnet afviste dog dette argument enstemmigt. Nævnet henviste til Arbejdsmiljøloven § 33 og Bekendtgørelse om projekterendes og rådgiveres pligter m.v. efter lov om arbejdsmiljø § 6, stk. 1, som fastslår, at den projekterende skal sikre, at reglerne kan overholdes.
Selv når dele af et projekt detailprojekteres af en entreprenør, fritager det ikke totalrådgiveren for ansvaret for helheden ifølge Bekendtgørelse om projekterendes og rådgiveres pligter m.v. efter lov om arbejdsmiljø § 4, stk. 3. Endvidere fastslog nævnet, at rådgiveren under alle omstændigheder havde pligt til udtrykkeligt at angive de særlige risici ved ensidigt belastede bjælker i projektmaterialet, hvilket kræves af Bekendtgørelse om projekterendes og rådgiveres pligter m.v. efter lov om arbejdsmiljø § 10, stk. 1.
Nævnsbehandling støder på bevisretlige mure
Administrative klagenævn er sat i verden for at tilbyde en hurtig og billig tvistløsning uden om domstolene. Men to friske afgørelser fra Teleankenævnet illustrerer den indbyggede svaghed ved systemet: Sagerne afgøres udelukkende på et skriftligt grundlag, hvilket stiller ufravigelige krav til bevisbyrden.
Overgravet fiberkabel og manglende beviser
I den ene sag havde en husejer overgravet sit eget fiberkabel under flytning af fliser og grus, hvorefter han fik en regning på 6.250 kr. for reparationen. Husejeren nægtede at betale med henvisning til, at kablet kun lå i 12-15 centimeters dybde, hvilket han mente var i strid med Graveloven § 3 samt Bekendtgørelse om nedlægningsdybder for telekabler og begrænsning af erstatning ved beskadigelse af telekabler § 2 og Bekendtgørelse om nedlægningsdybder for telekabler og begrænsning af erstatning ved beskadigelse af telekabler § 3. Teleselskabets entreprenør fastholdt derimod, at man har metodefrihed, og at gravedybden ofte varierer på privat grund.
Teleankenævnet måtte kaste håndklædet i ringen. For at afgøre hvem der havde ret, ville det kræve en fysisk undersøgelse af nedgravningsdybden og kablets tilstand.
"En sådan bevisførelse, herunder eventuel gennemførelse af en syn- og skønsforretning og/eller afgivelse af parts- og vidneforklaringer, kan ikke ske for nævnet, der træffer afgørelse på skriftligt grundlag. Sagen må i givet fald finde sin afgørelse ved domstolene," udtalte nævnet og afviste sagen.
Mangelfuld 5G-forbindelse afvist
En lignende bevisnød ramte en anden klager, der krævede fuld kompensation for en mangelfuld 5G-bredbåndsforbindelse. Teleselskabet havde blot tilbudt en enkelt måneds refusion per kulance. Da der ifølge selskabets logfiler løbende havde været datatrafik på routeren, og da kunden ikke objektivt kunne bevise, at udfaldene skyldtes fejl på selskabets udstyr frem for kundens egne enheder eller bygningsforhold, tabte kunden sagen. Nævnet slog fast, at klageren ganske enkelt ikke havde løftet den almindelige bevisbyrde for, at ydelsen var mangelfuld.
Landsret underkender politiets afvisning af domstolsprøvelse
Spørgsmålet om processuel kompetence viser sig også på et mere principielt niveau i en opsigtsvækkende dom fra Østre Landsret. Sagen omhandlede 248 demonstranter, der under en 1. maj-demonstration i 2019 blev tilbageholdt af politiet i en såkaldt "sluse".
Krav om domstolsprøvelse
Demonstranterne opfattede situationen som en administrativ frihedsberøvelse og forlangte sagen indbragt for domstolene efter Grundloven § 71, stk. 6 og retsplejelovens kapitel 43 a. Københavns Politi nægtede dog at indbringe sagen med den begrundelse, at slusen slet ikke udgjorde en frihedsberøvelse, men blot en besigtigelse.
Politiet kan ikke agere dommer
Politiet gjorde dermed sig selv til dommer over anvendelsesområdet for retsplejelovens regler. Det har Østre Landsret nu underkendt. Landsretten fastslog, at politiet har en absolut pligt til at efterkomme en borgers begæring om domstolsprøvelse efter retsplejelovens § 469, stk. 1. Politiet kan ikke selvstændigt afskære domstolsprøvelsen ved at påstå, at indgrebet falder uden for bestemmelsen – den vurdering tilkommer i et retssamfund udelukkende domstolene. Borgerne måtte derfor sagsøge politiet direkte via Grundloven § 63 for overhovedet at få anerkendt deres ret til at få sagen prøvet.
Forskelle i bevisførelse og prøvelsesret
De seneste afgørelser tegner et klart billede af de meget forskellige processuelle spilleregler, der gælder afhængigt af, hvilket forum en sag lander i. Særligt kravene til bevisførelse udgør et springende punkt for borgere og virksomheder.
Oversigt over foras processuelle regler
| Forum | Bevisførelse | Sagens oplysning | Kompetence |
|---|---|---|---|
| Domstolene | Fuld bevisførelse (vidner, syn og skøn) | Parternes ansvar | Ubegrænset prøvelsesret |
| Teleankenævnet | Udelukkende skriftlig behandling | Klager bærer bevisbyrden fuldt ud | Afviser sager der kræver syn/skøn |
| Arbejdsmiljøklagenævnet | Skriftlig sagsbehandling | Myndighedens sagsfremstilling og tilsyn | Prøvelse af Arbejdstilsynets afgørelser |
Vigtigheden af processuel foranalyse
For advokater og rådgivere understreger afgørelserne vigtigheden af en grundig processuel foranalyse. At forsøge at løse en tung teknisk bevisudfordring i et skriftligt ankenævn svarer til at spille lotto, mens forsøg på at fralægge sig sit objektive lovansvar som projekterende gennem udbudstekniske krumspring effektivt bliver skudt ned af klagenævnene. Domstolenes magt som den ultimative garant for retssikkerheden består, men adgangen dertil – som demonstreret i politisagen – kræver til tider, at man kender sine processuelle rettigheder til bunds.
