Folketinget og regeringen gennemfører omfattende ændringer i procesreglerne for ekspropriation, gældsinddrivelse og det kommunale tilsyn for at styrke retssikkerheden.
De seneste dage har budt på en markant procespolitisk bevægelse i Danmark, hvor både ekspropriationssager, kommunalt tilsyn, straffeprocessen og gældsinddrivelse justeres med retssikkerhed og effektivitet som de gennemgående begrundelser.
Standardisering og centralisering
Den aktuelle bølge af initiativer peger i én retning: Staten vil i højere grad standardisere og centralisere sagsgange, samtidig med at der på udvalgte områder gives skarpe indgrebshjemler og mere håndfaste håndhævelsesværktøjer. For borgere og virksomheder betyder det, at processuelle spørgsmål – hvem træffer afgørelsen, hvordan klager man, hvornår kan man få prøvet noget ved domstolene, og hvilke oplysninger kan myndighederne indhente – fylder mere end selve “ja/nej”-afgørelsen.
Proces som retssikkerhed
Proces er ikke bare teknik. Proces er i praksis den ramme, som afgør, hvor hurtigt en sag kan afklares, hvor dyrt det bliver at føre den, og hvor reelt en klageadgang fungerer.
Oversigt over nye initiativer
Nedenfor gennemgås de vigtigste nye dokumenter og lovinitiativer inden for retspleje og proces, som er offentliggjort eller fremsat i perioden 3.–6. februar 2026, samt de mest håndgribelige konsekvenser.
Ekspropriation som samlet proces og ændrede klageveje
Lovforslaget om en ny ekspropriationsproceslov samler de spredte procesregler i én ramme og lægger op til en mere ensartet klagestruktur, hvor klager over erstatningsfastsættelse samles i to taksationsklagenævn.
Ekspropriationsprocesloven
Det centrale greb er, at systemet drejes fra mange instanser til få, med en ambition om mere ensartet praksis og kortere sagsgange – samtidig med at grundprincipper som hjemmel og fuldstændig erstatning fastholdes. Folketingstidendes oversigt fremhæver netop modernisering og omlægning af klagestrukturen som bærende elementer. (Se også Folketingstidende-oversigten: L 104).
Lempeligere kriterier for fremrykket overtagelse og ekspropriation
Det ledsagende lovforslag om bl.a. fremrykket overtagelse skifter borgerens bevisbyrde og gør adgangen mindre afhængig af personlige forhold og dokumentation for “usælgelighed” – med fokus på, om ejendommen bliver særligt indgribende berørt og på gener som støj, vibrationer og værditab. Samtidig lægges der op til at begrænse anlægsmyndigheders mulighed for at køre borger-venlige afgørelser videre i systemet, hvilket i praksis kan reducere den procesmæssige “hale” i sager, hvor borgeren får medhold. Folketingstidendes resumé beskriver netop lempelse af kriterierne og begrænsning af myndigheders ankemuligheder som to hovedgreb. (Se Folketingstidende-oversigten: L 105).
| Nøglepunkt | Proces i dag | Retning i forslaget |
|---|---|---|
| Fremrykket overtagelse | Flere kumulative betingelser | Færre og mere ejendomsnære kriterier |
| Fuld overtagelse ved delekspropriation | Snævrere vurdering | Flere gener og beboelseshensyn vægtes |
| Myndighedsklage | Mere åben adgang | Mere begrænset og filtreret adgang |
Tilsyn og forvaltningsproces med nye håndtag
En politisk aftale følger direkte op på Rigsrevisionens kritik og vil ændre Ankestyrelsens tilsyn fra primært at være vejledende til at blive mere håndfast.
Politisk aftale om styrket tilsyn med kommuner og regioner
Kernen er processuel: bindende påbud, mulighed for tvangsbøder, samt et udtrykkeligt krav om, at tilsynet mere systematisk skal indhente dokumentation og følge op, i stedet for at læne sig på myndighedernes egne redegørelser. Indenrigs- og Sundhedsministeriet beskriver i sin omtale, at borgernes retssikkerhed styrkes ved hurtigere og mere konsekvent indgriben, og at de alvorligste sager skal prioriteres. (Aftaleteksten kan ses i ministeriets PDF: Aftale om et mere ensartet og håndfast tilsyn).
Delegation i erstatnings- og anerkendelsessøgsmål mod Social- og Boligministeriet
En ny bekendtgørelse flytter en væsentlig del af den praktiske proceshåndtering i sager om erstatningskrav og anerkendelsessøgsmål (bl.a. om tidligere anbragte og international adoption) fra ministeren til Ankestyrelsen. I praksis er det en procesændring med betydning for både sagsstyring og ensartethed: Ankestyrelsen får udtrykkeligt opgaver som vurdering af krav, kommunikation med modparter og advokat samt forberedelse af retsskridt. For borgerens rådgiver ændrer det “indgangen” til sagen, fordi korrespondance, faktumafklaring og proceskoordination samles ét sted.
Straffeproces og parallelle konfliktfora
Lovforslaget om parallelsamfund og negativ social kontrol indeholder en klar procesmarkør: Staten vil ramme de fora, der søger at trække strafbare forhold ud af det officielle system.
Kriminalisering af mæglingsråd og udvidede efterforskningsskridt
Materielt sker det via en ny strafbestemmelse om deltagelse i “mæglingsråd” med forsæt til at unddrage strafbare gerninger fra offentlig retsforfølgning, og processuelt ved at åbne for mere indgribende efterforskningsskridt i netop denne type sager. Justitsministeriet har tidligere beskrevet initiativet som et opgør med parallelle retsstrukturer. (Se ministeriets omtale: Nyt lovforslag om at kriminalisere mæglingsråd).
Det praktiske nedslag for straffesagskæden
- Politiet får bedre muligheder for at afdække “bagscenen” i sagerne
- Anklagemyndigheden får et selvstændigt værktøj mod “uofficielle domstole”
- Ofre og parter forventes i mindre grad at blive gjort til primære adressater for strafansvar i netop denne bestemmelse
Beredskab og forsvar med bredere adgang til ejendom
I høringsudkastet til ændring af beredskabsloven udvides forståelsen af beredskabets opgaver til eksplicit at omfatte hybridhandlinger, og der lægges op til klarere national styring ved komplekse hændelser.
Udkast til ændring af beredskabsloven om hybridtrusler og adgang uden retskendelse
Samtidig foreslås der hjemmel til, at dele af beredskabet i akutte situationer kan skaffe sig adgang til privat ejendom uden retskendelse i nærmere afgrænsede funktioner (bl.a. kystredning samt kemisk og nukleart beredskab), hvilket rejser et klassisk procesretligt spændingsfelt mellem hurtig indsats og kontrolhensyn. Udkastet knytter også skærpede planlægningskrav til et “følg eller forklar”-princip over for udtalelser fra Styrelsen for Samfundssikkerhed. Som kontekst har Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab de seneste år netop fremhævet hybridtruslen som et styrende risikobillede. (Se fx ministeriets omtale af hybridkrig og situationscenter: Nyt fælles 24/7-situationscenter).
Forsvarets rådighed over ejendom og fortrolighed i havariundersøgelser
Forslaget om ændring af reglerne for Forsvarets rådighed over ejendom udvider personkredsen fra “borgere” til “enhver” – dvs. også virksomheder, foreninger og institutioner – i situationer præget af krig eller ekstraordinære forhold, og Folketingstidendes resumé fremhæver netop udvidelsen som formål. (Se Folketingstidende-oversigten: L 109). Processuelt får fortrolighedssporet i havariundersøgelser også stor betydning: Der lægges op til, at oplysninger indsamlet i sikkerhedsundersøgelser i højere grad kan afskærmes, så læring og forebyggelse ikke i samme omfang “forurenes” af efterfølgende skyld- og straffespor. For virksomheder med kritisk infrastruktur er det et signal om, at rekvirering og informationskontrol tænkes mere eksplicit ind i krise-juraen.
Lovguiden – Forslag til Lov om ændring af lov om forsvarets formål, opgaver og organisation m.v.
Gældsinddrivelse med betingelser og særhensyn
Lovændringen på inddrivelsesområdet indfører en tydelig proceslogik: Eftergivelse kan i bestemte situationer tilbagekaldes, og den eftergivne del håndteres som en betinget fordring, der kan blive ubetinget ved tilbagekaldelse.
Betinget eftergivelse og genopståen af gæld ved ny kriminalitet
Samtidig udvides myndighedernes datagrundlag ved, at oplysninger fra Det Centrale Kriminalregister kan indgå i afgørelser om tilbagekaldelse, og der fastsættes mere præcise rammer for renter, forældelse og betalingsfrister ved genopståen. Skatteministeriet har i den politiske forhistorie fremhævet betinget eftergivelse som en model, hvor ny kriminalitet kan få gælden til at “komme tilbage”, men hvor der også tænkes i undtagelser for de mest udsatte. (Se fx Skatteministeriets omtale: Betinget eftergivelse af gæld).
Bekendtgørelse om socialt udsatte og ophævelse med tilbagevirkende kraft
Den tilhørende bekendtgørelse operationaliserer især “særhensynet” ved at definere, hvornår en skyldner kan anses som særligt socialt udsat (fx hjemløshed, svær psykisk lidelse, mangeårigt misbrug) og dermed få ophævet en tilbagekaldelse med tilbagevirkende kraft efter nærmere frister og betingelser. Processuelt er det et vigtigt greb, fordi det lægger en konkret ventil ind i et system, der ellers strammes: Der introduceres en tydelig procedure for anmodning, dokumentation og myndighedens vægtning af byrdefuldhed og recidivforebyggelse – samtidig med en hård afskæring ved de mest alvorlige strafferetlige udfald.
| Procespunkt | Hovedidé |
|---|---|
| Afgrænsning | Hvem kan omfattes som særligt socialt udsat |
| Frister | Hvornår anmodning og supplerende materiale skal indgives |
| Vurdering | Byrde, kriminalitetsforebyggelse og sandsynlighed for varig ændring |
| Afskæring | Ikke adgang ved meget alvorlige strafferetlige udfald |
Lovguiden – Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om inddrivelse af gæld til det offentlige
Nævns- og klageprocesser i praksis
Den nye forretningsorden for Udlændingenævnet tydeliggør nævnets sammensætning, roller og interne organisering – herunder krav om dommerformand (landsdommer eller højesteretsdommer).
Udlændingenævnets forretningsorden
Dommere som næstformænd og medvirken af advokat samt medlem fra ministeriet i konkrete sager. I en proceskategori som udlændingeretten, hvor afgørelsesstrukturer og kompetencespørgsmål ofte er lige så afgørende som materiel ret, er en præcis forretningsorden et retssikkerhedsanliggende i sig selv: Den sætter rammer for, hvordan klager behandles, og hvilke funktioner formandskab og koordinationsudvalg har i styringen af praksis.
