Nye regler indfører klagefrister i psykiatrien, et kontantforbud ved domstolene og skærpede krav til politiets brug af passagerdata. Læs om de seneste opdateringer inden for retsplejen.
Nye procesregler sætter tydelige tidsgrænser for klager i psykiatrien, strammer adgangen til kontanter i domstolssystemet og lægger op til mere domstolskontrol ved brug af passagerdata.
De seneste offentliggørelser fra 25.-26. februar 2026 tegner et klart spor i “Retspleje og proces” mod mere friststyring, mere dokumentation og mere kontrol. Det gælder både i klagesystemet (psykiatri og arbejdsskader), i retternes betalingsflows og i den måde, myndigheder fremover foreslås at kunne hente og bruge data på.
Samtidig løber der en parallel udvikling, hvor sanktioner i højere grad designes til at være mærkbare for aktører med stor omsætning – og hvor “proces” i praksis også bliver et spørgsmål om, hvad der kan dokumenteres hvornår, og af hvem.
Hurtigt overblik
| Område | Hvad ændrer sig processuelt | Hvem mærker det først |
|---|---|---|
| Psykiatri | Klagefrister på 2 og 5 år, samt udvidelse af nævnenes forretningsorden til også at omfatte kamerakig | Patienter, patientrådgivere, regioner, nævn |
| Domstole | Kontantbetalinger og -deponeringer over 15.000 kr. foreslås afskåret | Parter ved tvangsauktioner, fogedret, professionelle aktører |
| Passagerdata | Foreslået krav om retskendelse ved udlevering af PNR-oplysninger og kortere standardopbevaring | Politi, Toldstyrelse, domstole, luftfartsselskaber (eur-lex.europa.eu) |
| Arbejdsskade | Skærpet dokumentationskrav ved genoptagelse og tydeligere “procesfilter” før ny materiel vurdering | Tilskadekomne, efterladte, rådgivere, forsikringsselskaber (aes.dk) |
| Spil | Foreslået bødemodel koblet til bruttospilleindtægt og flere administrative håndtag | Spiludbydere, affiliates, compliancefunktioner (skm.dk) |
Klagefrister i psykiatrien som ny procesmotor
Lovændringen introducerer nye og faste tidsrammer for klager over tvang i psykiatrien, hvilket markant ændrer de processuelle spilleregler på området og sætter en klar tidsgrænse for sagsanlæg.
Nye absolutte og relative frister
Med lovændringen indføres der for klager over tvang en relativ frist på 2 år regnet fra det tidspunkt, hvor patienten var eller burde være bekendt med forholdet, samt en absolut frist på 5 år regnet fra den dag, hvor klageforholdet fandt sted – med mulighed for dispensation ved særlige grunde og med en særregel om, at frister for forhold begået før det fyldte 15. år først løber fra den dag, patienten fylder 15.

Krav om tidlig rådgivning og sagsoplysning
Processuelt betyder det, at klagesystemet får en tydelig “tidsramme”, som både kan styrke forudsigelighed og presse behovet for tidlig rådgivning, journaladgang og systematisk sagsoplysning i de mest indgribende sager.
Kamerakig bliver en del af nævnenes faste sagsportefølje
Bekendtgørelsen om forretningsorden for Det Psykiatriske Patientklagenævn opdateres, så nævnet udtrykkeligt omfatter anvendelse af kamerakig i sin behandling – samtidig med, at sekretariats- og myndighedshenvisninger samles om Styrelsen for Patientklager.
Standardiserede arbejdsgange og sagsbehandling
I praksis er det en klassisk procesændring, der gør en forskel i hverdagen: når et indgreb er “skrevet ind” i nævnets forretningsorden, følger der typisk mere standardiserede arbejdsgange, bedre kategorisering, mere ensartede afgørelsesformater – og dermed også lettere adgang til at identificere, hvilken kanal en klage skal ind i.
Hurtig retssikkerhedskontrol
(Nævnenes rolle og sagstyper ligger i forvejen tæt på hurtig retssikkerhedskontrol i tvangssager). (stpk.dk)
Ankesporet tilpasses samme logik
Den parallelle ændring af forretningsordenen for Det Psykiatriske Ankenævn spejler udviklingen i første instans og skaber derved mere gennemsigtighed i hele klageforløbet.
Kamerakig i ankeinstansen
Også her indsættes kamerakig i kompetencebeskrivelsen, og der ryddes op i myndighedsbetegnelser (herunder henvisningen til Styrelsen for Patientklager).
En mere entydig rute for sagerne
Set med procesbriller betyder det, at der ikke kun skabes nye klagefrister i “første instans”, men også en mere entydig rute for de sager, der går videre i systemet – hvilket typisk er afgørende, når der både er korte faglige tidsvinduer og tungtvejende rettighedsspørgsmål.
Kontantforbud ved domstolene på 15.000 kr. som hvidvaskværn i processen
I udkastet til lovforslag om styrket indsats mod hvidvask m.v. foreslås et kontantforbud i retsplejeloven, så domstolene ikke må modtage kontantbetalinger eller kontantdeponeringer på 15.000 kr. eller derover – også hvis beløbet “stykkes op” i flere forbundne betalinger.

Domstolene som betalingsknudepunkt
Det er en procesændring, der især rammer de situationer, hvor retten i praksis er “betalingsknudepunkt” – eksempelvis sikkerhedsstillelse ved tvangsauktioner – og hvor kontanter historisk er et kendt redskab til at sløre midlers oprindelse.
“Domstolene må ikke modtage kontantbetalinger eller kontantdeponeringer på 15.000 kr. eller derover …”
Kontanters rolle i hvidvaskkæder
Hvidvasksekretariatet peger generelt på, at kontanter fortsat spiller en væsentlig rolle i hvidvaskkæder, netop fordi sporbarheden er svagere end i kontobaserede flows. (hvidvask.dk)
PNR-loven med retskendelse som nyt normalvilkår
Lovforslaget om ændring af PNR-loven lægger op til en markant stramning af rammerne for myndigheders brug af passagerlisteoplysninger, bl.a. på baggrund af EU-Domstolens dom i C-817/19 fra 21. juni 2022 om proportionalitet og grundrettigheder. (eur-lex.europa.eu)
Kortere opbevaring og krav om retskendelse
Kernen i de procesretlige greb er, at der foreslås kortere standardopbevaring (6 måneder som udgangspunkt), mere målrettet indsamling for flyvninger internt i EU, og – mest håndfast for retssystemet – et generelt krav om forudgående retskendelse, før PNR-enheden kan videregive konkrete PNR-oplysninger til politiet og Toldstyrelsen, med en snæver hasteundtagelse.
Øget domstolskontrol og retssikkerhed
Det er klassisk “retspleje i datatøj”: domstolskontrol flyttes fra undtagelse til udgangspunkt, hvilket både kan løfte retssikkerheden og øge sagsmængden i kendelsessporet. (datatilsynet.dk)
Ministeransvar med længere forældelsesbane og kommissionsbuffer
Forslaget om ændring af ministeransvarlighedsloven introducerer nye tidsmæssige rammer for ministres strafansvar og samspillet med undersøgelseskommissioner.
Forlængelse af forældelsesfristen
Lovforslaget forlænger den absolutte minimumsforældelse for ministres strafansvar fra 5 til 6 år.
Ny kommissionsbuffer sætter forældelse på pause
Der indføres en særlig regel, så forhold omfattet af en undersøgelses- eller granskningskommission tidligst forældes 6 måneder efter, at kommissionen har afgivet beretning – hvis forholdet ikke var forældet ved kommissionens nedsættelse.
Processuelle konsekvenser
Processuelt handler det om at undgå, at store undersøgelsesspor “løber tør for tid”, før Folketinget kan tage stilling til et eventuelt ansvarsspor, og dermed flyttes en del af den reelle procesrisiko væk fra tempo og over på substans.
Genoptagelse af arbejdsskadesager som dokumentationsprøve før realitetsprøvelse
Den nye vejledning om genoptagelse efter arbejdsskadesikringsloven samler og skærper de processuelle betingelser for, hvornår en sag kan tages op til fornyet vurdering.
Skærpede krav til dokumentation
En genoptagelsesanmodning bliver i højere grad behandlet som en ansøgningssag, hvor det er den tilskadekomne eller efterladte, der skal dokumentere nye oplysninger, som skaber en vis sandsynlighed for et ændret materielt udfald – ellers kan myndigheden afvise uden ny realitetsvurdering.
Forskellen på genoptagelse og revision
Vejledningen præciserer samtidig forskelle mellem genoptagelse og “revision” (myndighedens egen opfølgning), klageadgange samt håndtering af frister og digital rettidighed.
Genoptagelse som en bilagsdisciplin
I praksis betyder det, at rådgivere og parter må tænke genoptagelse som en bilagsdisciplin fra første henvendelse, hvis man vil forbi procesfilteret. (aes.dk)
Nye bødemodeller på spilområdet med omsætning som målestok
Lovforslaget på spilområdet rummer en tydelig procesretlig tendens: sanktioner foreslås gjort mere systematiske og skalerbare ved at koble bødeniveauer til udbyderens bruttospilleindtægt og ved at give Spillemyndigheden flere direkte håndtag, herunder muligheden for administrative bødeforelæg.
Fra abstrakte bøder til mærkbare sanktioner
Det skifter i praksis fokus fra “hvad er en passende bøde i abstrakt forstand” til “hvad bider på den konkrete aktør”, hvilket ofte er afgørende i markeder med store volumener og høj digital hastighed. Den politiske ramme om et mere ansvarligt spilmarked er samtidig beskrevet i aftalegrundlaget om Spilpakke 1. (skm.dk)
Eksempel på logikken i en omsætningsbaseret bødemodel
| Udbyderens økonomi | Konsekvens i praksis |
|---|---|
| Lav BSI | Bøder kan ligge relativt lavt, men bliver mere forudsigelige |
| Høj BSI | Bøder skaleres, så sanktionen ikke “forsvinder i volumen” |
| Gentagne/ grove brud | Forhøjede niveauer bliver et reelt styringsværktøj |
Hvidvaskområdet med flere interne kontroller og skæringstidspunkt for tilsynsreaktioner
Det brede samlelovforslag på hvidvask- og finansområdet lægger bl.a. op til mere formaliseret kontrol ved at kræve test af virksomheders hvidvaskpolitik og -kontroller via en uafhængig revisionsfunktion (eller ekstern ekspert) samt ved at præcisere et skæringstidspunkt for, hvilket materiale der kan indgå i grundlaget for tilsynsreaktioner efter en inspektion.
Kontrolspor der kan auditeres
I procesmæssige termer er det en bevægelse mod “kontrolspor, der kan auditeres”, og mod at undgå, at sager forlænges eller omdirigeres ved løbende efterlevering af materiale.
Komplekse sagsmønstre under pres
Baggrundstæppet er et vedvarende pres på hvidvaskindsatsen, hvor underretninger og komplekse sagsmønstre fortsat fylder betydeligt. (hvidvask.dk)
Hvad ændringerne betyder i praksis for sagsførsel og compliance
De mange regelforenklinger og stramninger får direkte konsekvenser for hverdagen på tværs af juridiske discipliner.
For rådgivere i psykiatrisager
For rådgivere i psykiatrisager bliver den mest håndgribelige konsekvens, at sagsoplysning skal tænkes “forlæns”: notater, journaluddrag, afgørelsestidspunkter og partsrepræsentation skal kunne samles hurtigt, ellers risikerer man, at realiteten aldrig prøves, fordi fristen stopper sagen.
For aktører omkring domstolene
For aktører omkring domstolene (tvangsauktioner, sikkerhedsstillelse, fogedforretninger) er signalet, at betalingsformen i stigende grad bliver et retssikkerheds- og kriminalitetsværn – hvor “forkert” betalingsmiddel ikke kun er upraktisk, men procesmæssigt blokerende.
For myndigheder og virksomheder
For myndigheder og virksomheder i datatunge områder (PNR, spil, finans) peger udviklingen mod flere beslutningspunkter, der skal kunne tåle efterprøvelse: kendelser, logning, revisionsspor og klare kriterier for, hvornår noget er “strengt nødvendigt”, “tilstrækkeligt dokumenteret” eller “for sent fremlagt”. Det er i de konkrete arbejdsgange – skabeloner til kendelsesanmodninger, bilagskrav ved genoptagelse og interne kontroltests – at de nye proceskrav kommer til at leve eller falde.



