Væsentlige opdateringer præciserer reglerne for magtanvendelse i fængsler, skærper inhabilitetskrav for Retslægerådet og moderniserer bevisførelsen i produktansvarssager.
De seneste opdateringer i retspleje og proces trækker i én fælles retning: Strammere nødvendighedskrav ved tvang, stærkere procesværktøjer i teknisk komplekse erstatningssager og tydeligere krav til upartiskhed og registrering.
På tværs af straffuldbyrdelse, civilproces og myndighedsregistre ses en klar prioritering af retssikkerhed gennem dokumentation: Indgreb skal begrundes skarpere, beviser skal kunne frembringes mere effektivt, og rolleblandinger skal håndteres med dommerlignende habilitetsstandarder. Samtidig styrkes gennemsigtigheden i kriminalregisteroplysninger, hvor bestemte banderelaterede forbud bliver mere synlige i private sammenhænge.
| Tema | Hvad er nyt | Hvem mærker det først |
|---|---|---|
| Sikringsmidler og magtanvendelse | “Strengt nødvendigt” operationaliseres med krav til løbende revurdering og notat | Danmarks Fængsler, advokater, tilsynsmyndigheder |
| Produktansvar og bevisførelse | Edition og formodningsregler i teknisk komplekse sager | Virksomheder, forsikringsselskaber, procesadvokater |
| Inhabilitet i Retslægerådet | Dommerinhabilitet ved udtalelser til domstole | Domstole, parter, sagkyndige |
| Kriminalregister og attester | Forbud efter straffelovens §§ 79 a-79 c og § 79 e synliggøres mere direkte | Borgere, arbejdsgivere, myndigheder |
Sikringsmidler og magtanvendelse i Danmarks Fængsler
Navneskiftet fra Kriminalforsorgen til Danmarks Fængsler er allerede synligt i selvbetjenings- og borgerrettede løsninger, men den juridiske kerne i de nye procesnære retningslinjer handler især om at gøre proportionalitetsvurderingen praktisk efterprøvbar gennem skriftlighed, faste procedurer og løbende revurdering af nødvendighed. Det flugter med menneskeretlige standarder, hvor tvang i frihedsberøvelsessituationer kun kan legitimeres ved et dokumenterbart behov og en reel afsøgning af mindre indgribende alternativer. (selvbetjening.kriminalforsorgen.dk)
Vejledning om anvendelse af sikringsmidler
Vejledningen præciserer, hvordan kravet om, at magtanvendelse og sikringsmidler skal være “strengt nødvendige”, skal omsættes i hverdagen i institutionerne, herunder at vurderingen altid er konkret og skal afspejle proportionalitet og skånsomhed, samt at der ikke kan etableres “automatik” i brugen af håndjern alene med henvisning til undvigelsesrisiko; samtidig udpeges klare momenter til risikovurderingen ved fravær uden for institutionen (fx domslængde, udvisningsforhold, politiets oplysninger og tidligere afsoningsforløb), og der lægges et markant pres på kontinuerlig revurdering ved sikringscelle og tvangsfiksering, herunder at søvn hos den indsatte er en stærk indikator for, at fikseringsniveauet skal lempes eller ophøre, og at ressourcemangel ikke kan begrunde fortsat indgreb. Læs mere her: Lovguiden – Vejledning om anvendelse af sikringsmidler i institutioner under Danmarks Fængsler
Cirkulæreskrivelse om standarder og dokumentation
Cirkulæreskrivelsen supplerer med operationelle standardprocedurer og en tydelig dokumentationslinje, hvor korrekt anlæggelse, opbevaring og godkendelse af håndjern, håndjernstransportbælte og plasticstrips beskrives trin for trin, samtidig med at der skærpes forventninger til notater i observationsskemaer ved sikringscelleanbringelser, herunder at notater ikke må ende som rene “tilstandsbeskrivelser”, men skal afspejle personalets løbende vurdering af, hvorfor indgrebet fortsat er strengt nødvendigt; derudover fremhæves opfølgende samtaler som et procesnært redskab til at sikre, at den indsatte får forklaring og mulighed for at give sin version, hvilket i praksis kan få betydning for klagesager, bevisvurdering og ekstern kontrol. Læs mere her: Lovguiden – Cirkulæreskrivelse om anvendelse af sikringsmidler og godkendelse af håndjern (Til fængselskredsene)
Praksisnær konsekvens Når “strengt nødvendigt” kobles til hyppigere revurdering og skriftlighed, bliver mangelfuld dokumentation i sig selv en procesrisiko ved klager, tilsyn og eventuel domstolsprøvelse.
Produktansvar og bevisførelse i teknisk komplekse sager
EU’s reviderede produktansvarsramme har et udtalt procesformål: at afhjælpe skadelidtes bevisnød, når fejl og årsagssammenhæng ligger “inde” i komplekse produkter, forsyningskæder og digitale komponenter. Det afspejles bl.a. i fokus på adgang til relevant dokumentation og i lempelser af bevisbyrden, særligt hvor teknisk eller videnskabelig kompleksitet gør traditionel bevisførelse uforholdsmæssigt vanskelig. (consilium.europa.eu)
Forslag til lov om produktansvar
Lovforslaget lægger op til en markant modernisering af procespositionerne i produktansvarssager ved at (1) udvide produktbegrebet til eksplicit at omfatte software, digitale produktionsfiler og AI, (2) indføre en mere målrettet adgang til edition, hvor retten kan pålægge sagsøgte at fremlægge relevant materiale, når sagsøger har sandsynliggjort sit krav, og (3) lette skadelidtes bevisbyrde gennem formodningsregler om defekt og årsagssammenhæng, navnlig i teknisk komplekse sager eller hvor modparten ikke medvirker til bevisfremlæggelse; samlet set kan det ændre dynamikken i forberedelsen, fordi interne udviklings- og testdata, logfiler, opdateringshistorik og beslutningsdokumentation (særligt ved AI og løbende softwareændringer) i højere grad bliver proceskritiske aktiver frem for rent teknisk baggrundsstof. Læs mere her: Lovguiden – Forslag til lov om produktansvar
| Procespunkt | Klassisk udfordring i tekniske sager | Retning i forslaget |
|---|---|---|
| Edition | Skadelidte ved ikke, hvilke dokumenter der findes | Retten kan pålægge udlevering ved sandsynliggjort krav |
| Bevisbyrde | Defekt og kausalitet kræver specialviden/data | Formodninger kan bringes i spil ved kompleksitet |
| Software og opdateringer | “Hvornår opstod defekten” er uklart | Produktbegrebet og ansvarskæden tænkes digitalt |
Skærpet inhabilitet i Retslægerådet
Højesteret slog den 10. januar 2025 fast, at princippet i retsplejelovens dommerinhabilitet også må gælde for Retslægerådets medvirkende i de sager, hvor rådet afgiver udtalelser til domstolene, fordi udtalelserne ofte tillægges betydelig vægt i bevisbedømmelsen. (domstol.dk)
Udkast til ændring af forretningsorden for Retslægerådet
Udkastet til ændring følger direkte af Højesteretslinjen og skærper inhabilitetsvurderingen i de sager, hvor Retslægerådet udtaler sig til domstolene, ved at lade retsplejelovens dommerinhabilitetsregler være styrende frem for forvaltningslovens almindelige habilitetsregler, mens øvrige sager i højere grad forbliver i et forvaltningsretligt spor; i praksis betyder det en strammere screening for tilknytninger, roller og interesser omkring parter og centrale aktører, hvilket kan få konkret betydning for, om en bestemt sagkyndig kan deltage, og for parternes muligheder for at rejse indsigelser tidligt og dermed undgå, at sagkyndige bidrag senere bliver procesmæssigt anfægtet. Læs mere her: Lovguiden – Udkast til ændring af bekendtgørelse nr. 1068 af 17. december 2001 om forretningsorden for Retslægerådet.
Kort fortalt fra Højesterets præmislinje “princippet i retsplejelovens § 61 … også finder anvendelse” (domstol.dk)
Kriminalregisteret og straffeattester
Kriminalregisteret er i forvejen den praktiske motor bag straffeattester, samtykkebaserede opslag og en lang række myndighedsprocesser, og politiets egen vejledning viser, hvordan forskellige afgørelsestyper og særlige retsfølger håndteres på attester og i vejledning til borgerne. (politi.dk) Samtidig peger materialet om Bandepakke IV på et politisk ønske om at styrke og operationalisere opholds- og kontaktforbud i bandekontekst, herunder forbudsstruktur og håndhævelsesmuligheder. (ft.dk)
Bekendtgørelse om behandling af personoplysninger i Kriminalregisteret
Udkastet til ny bekendtgørelse lægger op til procesrelevante ændringer i, hvordan oplysninger struktureres og vises, herunder at banderelaterede opholds-, kontakt- og rejseforbud efter straffelovens §§ 79 a-79 c og § 79 e fremover fremgår mere særskilt på private straffeattester, hvilket i praksis kan ændre borgerens “synlige retsstatus” i private relationer (fx ansættelse i særligt følsomme funktioner, frivilligt arbejde eller kontraktforhold, hvor straffeattest efterspørges); dertil kommer mere detaljerede rammer for videregivelse, registeropdeling og sletterutiner, som samlet set kan få betydning for både myndigheders sagsoplysning og for borgerens mulighed for at forstå, hvilke oplysninger der cirkulerer hvor – og på hvilket grundlag. Læs mere her: Lovguiden – Bekendtgørelse om behandling af personoplysninger i Det Centrale Kriminalregister (Kriminalregisteret)
Hvad bør man gøre nu i praksis
Nedenfor er en procesorienteret “arbejdsliste”, der kan bruges allerede i den kommende uge ved sagsforberedelse, compliance og intern kvalitetssikring:
Danmarks Fængsler og myndigheder
- Danmarks Fængsler og nærliggende aktører
- Gennemgå lokale retningslinjer for kompetence, revurdering og notatpligt, og test dem mod scenarier med hurtige adfærdsændringer hos indsatte.
- Indfør intern stikprøvekontrol af, om begrundelser reelt adresserer hvorfor mindre indgribende midler ikke var tilstrækkelige.
Produktansvar og tekniske beviser
-
Procesadvokater i produktansvar
- Forbered editionsstrategi tidligt og konkretiser beviskæden (hvilke logs, testprotokoller, opdateringsnoter, risikovurderinger).
- Overvej påstande og temaer, så de kan bære en sandsynliggørelse, der åbner døren til bevisfremlæggelse, før syn og skøn bliver eneste udvej.
-
Virksomheder med software og AI i produkter
- Kortlæg, hvor dokumentation “bor” i organisationen, og hvem der kan udlevere hvad, hvis retten pålægger edition.
- Sikr, at ændringshistorik og release-processer kan forklares for ikke-tekniske aktører i en retssal.
Retslægeråd og straffeattester
-
Parter i sager med Retslægerådet
- Lav habilitetstjek tidligt, især ved sagkyndige med ansættelser, konsulentroller eller varige tilknytninger til en part eller en partsnær myndighed.
- Rejs indsigelser på et så tidligt tidspunkt, at retten kan håndtere dem uden at “sprænge” tidsplanen for hovedforhandlingen.
-
HR og compliance ved straffeattester
- Opdater interne vurderingskriterier, så de kan håndtere, at visse forbud fremgår mere eksplicit, og sørg for, at praksis er saglig, proportional og ensartet – især hvor attester indgår i automatiserede screeningsflows.
