Strafreform og udvidet brug af fodlænke vedtaget med 102 stemmer for

Med hele 102 stemmer for mod blot 4 imod har Folketinget netop sat punktum for en massiv strafreform, der hæver straffene for personfarlig kriminalitet og markant udvider brugen af fodlænker. Samtidig er nye EU-regler for digitale beviser og justerede klagefrister i psykiatrien stemt igennem, mens en ventet ekspropriationsreform er stødt på grund og endt som bortfaldet.

Massivt flertal stemmer historisk strafreform igennem

Et næsten fuldtalligt Folketing har endeligt vedtaget det store lovforslag, der udmønter aftalen om kriminalforsorgens økonomi 2026-2030. Kun Enhedslisten stemte imod lovforslaget, som af Justitsministeriet beskrives som den største samlede strafskærpelse for personfarlig kriminalitet i nyere tid.

Hårdere straffe og udvidet brug af fodlænke

I praksis betyder loven, at strafferammerne for grov vold og overgreb forhøjes mærkbart. For at lette presset på de i forvejen overbelagte fængsler introducerer man samtidig en markant udvidelse af mulighederne for, at dømte kan afsone deres straf i eget hjem med fodlænke. Dertil kommer nye initiativer til at nedbringe omfanget af varetægtsfængslinger, strammede regler for prøveløsladelse og en mærkbar forhøjelse af offerbidraget. > "Forslaget er vedtaget. For stemte 102 (S, V, DD, SF, LA, M, KF, DF, RV, ALT, BP, Jeppe Søe (UFG) og Mike Villa Fonseca (UFG)), imod stemte 4 (EL), hverken for eller imod stemte 0."

Nye regler for naturbeskyttelse og jagttegn

Loven indfører desuden et par bemærkelsesværdige nyskabelser, der faldt uden for den oprindelige politiske aftale. Tilsynsmyndighederne får nu udtrykkelig beføjelse til at give påbud om at reetablere ulovligt ødelagt natur, ligesom der åbnes op for øget frakendelse af jagttegn i sager om faunakriminalitet.

E-bevis-direktivet baner vej for grænseoverskridende straffesager

Dansk politi får fremover lettere ved at indhente elektronisk bevismateriale fra udenlandske tech-giganter og andre tjenesteudbydere. Det sker efter, at Folketinget har vedtaget implementeringen af EU's såkaldte e-bevis-direktiv. Lovforslaget blev stemt igennem med et solidt flertal på 78 stemmer for og 18 imod (Danmarksdemokraterne, Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Borgernes Parti).

Håndtering af det danske retsforbehold

Lovændringen tager højde for det danske retsforbehold, som gør, at den bredere EU-forordning om e-beviser ikke gælder i Danmark. For at efterleve direktivet forpligtes visse udbydere af elektroniske tjenester i Danmark derfor nu til at udpege en retlig repræsentant i et andet EU-land. Det bliver denne repræsentants opgave at modtage og håndhæve myndighedernes anmodninger om udlevering af bevismateriale i straffesager. De nye regler træder i kraft den 18. februar 2026.

Splittelse om nye klagefrister i psykiatrien

Mens strafreformen samlede næsten hele salen, var der anderledes kold luft mellem blokkene, da et forslag om at ændre klagefristerne for psykiatriske patienter var til afstemning. Regeringspartierne sikrede sammen med Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti et flertal med 66 stemmer mod oppositionens 41 (DD, SF, LA, EL, RV og ALT).

Omfattende ændringer af ekspropriationsregler er bortfaldet

Transportministerens bebudede hovedrengøring af landets ekspropriationsregler er sat på ufrivillig pause. To centrale lovforslag på området er nemlig begge endt med status som "Bortfaldet" midt i udvalgsbehandlingen. Et lovforslag bortfalder typisk, hvis et folketingsår afsluttes, eller hvis der udskrives valg, inden forslaget er nået til 3. behandling.