Strenge krav til procesregler i Pressenævnet og huslejenævnene

De seneste afgørelser inden for retspleje og proces tegner et tydeligt billede af nævn, der håndhæver procesreglerne med stor konsekvens. På den ene side har vi to opsigtsvækkende sager fra Pressenævn

Nye afgørelser fra Pressenævnet og de kommunale huslejenævn understreger en markant tendens i praksis. Når procesregler og formkrav tilsidesættes, falder hammeren prompte – uanset om det gælder mediers dækning af straffesager eller udlejeres krav ved fraflytning.

De seneste afgørelser inden for retspleje og proces tegner et tydeligt billede af nævn, der håndhæver procesreglerne med stor konsekvens. På den ene side har vi to opsigtsvækkende sager fra Pressenævnet, der trækker en skarp streg i sandet for mediers ageren forud for et officielt navneforbud. På den anden side viser nye sager fra huslejenævnene, at selv små procedurefejl kan koste udlejere titusindvis af kroner – dog med en vigtig undtagelse i retspraksis, der redder den udlejer, hvor formålet med reglen reelt er opfyldt.

Mediers ansvar før et navneforbud

I to parallelle sager har Pressenævnet udtalt hård kritik af medierne EjendomsWatch og Nordjyske. Sagerne udspringer af et fælles journalistisk samarbejde om en stor politiaktion mod en nordjysk ejendomsudvikler, der i januar 2025 blev mistænkt for omfattende skatte- og momssvig.

Sagens kerne er af yderste processuelle interesse. Den 31. januar 2025 indgav ejendomsudviklerens advokat en anmodning om navneforbud til Retten i Aalborg og orienterede samme dag journalisterne telefonisk om dette skridt. Alligevel valgte begge medier at publicere artikler den 3. februar med fuld navns nævnelse. På grund af tekniske fejl hos retten kom retsmødet om navneforbud ikke på listerne, og et formelt navneforbud blev først nedlagt officielt den 14. februar.

Medierne argumenterede for, at de ikke kunne straffes for at bryde et navneforbud, der endnu ikke var formelt afsagt af en dommer efter retsplejelovens regler. Den rent strafferetlige vurdering hører da også under domstolene, men Pressenævnet fastslog, at der uafhængigt af straffeloven eksisterer en selvstændig presseetisk forpligtelse til anonymisering efter Medieansvarsloven § 34.

Et flertal i Pressenævnet udtalte i sagen mod EjendomsWatch:

"Vi finder herefter, at det ikke som led i EjendomsWatchs omtale af ransagningerne og mistanken af [Klager], som utvivlsomt har offentlig interesse, var nødvendigt at offentliggøre [Klager]s navn, og at artiklen i sin nuværende, uændrede form – navnlig under henvisning til sagens tidlige stadie – vil kunne indebære en unødvendig krænkelse af [Klager]."

Pressenævnet pålagde medierne i medfør af Medieansvarsloven § 49 at offentliggøre kritikken med en fremtrædende placering. Afgørelserne slår fast, at når et medie er bevidst om, at en anmodning om navneforbud verserer ved retten, skal der udvises ekstrem tilbageholdenhed, uanset om rettens IT-systemer svigter.

Læs mere her: Lovguiden – Pressenævnet udtaler kritik af EjendomsWatch for navngivelse af ejendomsudvikler under navneforbud

Og den tilsvarende afgørelse for mediets samarbejdspartner kan læses i sin helhed via nedstående henvisning.

Læs mere her: Lovguiden – Navneforbud og god presseskik: Kritik af Nordjyske for identifikation af sigtet erhvervsmand

Lejelovens ubønhørlige formkrav

I en anden gren af den administrative procesret har Huslejenævnet i Vejle truffet to afgørelser, der smukt illustrerer spændingsfeltet mellem lejelovens benhårde formkrav og reglernes reelle formål.

Når en lejer flytter, er udlejere der udlejer mere end én beboelseslejlighed forpligtet til at indkalde skriftligt til flyttesyn med mindst en uges varsel. Dette følger direkte af Lejeloven § 187, stk. 3.

I den første sag i Vejle havde udlejeren angiveligt lavet en indkaldelse den 21. juli 2025, men da lejemålet først blev ophævet af lejeren ti dage senere, og udlejer ikke over for nævnet kunne dokumentere rent faktisk at have sendt indkaldelsen, faldt hammeren. Udlejeren mistede et istandsættelseskrav på over 31.000 kr. i medfør af sanktionsbestemmelsen i Lejeloven § 187, stk. 5. Ydermere mistede udlejeren retten til over 3.700 kr. i efterbetaling for vand og varme, fordi regnskabet for forbrug var sendt for sent efter fristerne i Lejeloven § 75.

Læs mere her: Lovguiden – Bortfald af istandsættelseskrav og forbrugsefterbetaling grundet manglende indkaldelse til syn og fristoverskridelser

Formålet trumfer i særtilfælde

Men manglende formalia er ikke altid nok til at fælde en udlejer, hvis formålet med lovreglen reelt er opfyldt alligevel. I den anden aktuelle sag fra Vejle havde udlejer begået nøjagtig samme formelle procedurefejl: Der var ikke indkaldt skriftligt til flyttesyn.

Forskellen var imidlertid, at lejeren forinden havde modtaget en telefonisk indkaldelse og derefter faktisk var mødt op til selve synet og havde kvitteret for modtagelsen af rapporten. Nævnet vurderede sagen ud fra fastslået retspraksis:

"Ifølge retspraksis kan udlejer dog bibeholde sine istandsættelseskrav – på trods af manglende iagttagelse af skriftlig indkaldelse til fraflytningssynet – såfremt lejer møder til fraflytningssynet på baggrund af den telefoniske indkaldelse."

Dermed stod kravet på 39.191 kr. for flere lag spærrende maling efter en voldsom røgskade ved magt.

Læs mere her: Lovguiden – Udlejer får medhold i krav om malerudgifter til røgskadet lejemål trods manglende skriftlig indkaldelse

Sammenligning af formkrav

Forskellen på de to afgørelser fra Vejle viser overskueligt, hvordan lovens strenge krav har pragmatiske undtagelser i praksis, afhængig af parternes konkrete handlinger.

Nævns processuelle grænser

En tredje nylig huslejenævnssag, denne gang fra Faaborg-Midtfyn, illustrerer en anden fundamental processuel grænse: Spørgsmålet om kompetence. Her forsøgte en lejer i forbindelse med et opgør om istandsættelse at rejse massive modkrav om erstatning for personskade, mén og helbredstab, som angiveligt var forårsaget af et dårligt indeklima i boligen.

Et administrativt klagenævn kan dog udelukkende behandle sager ud fra lejelovgivningens skrevne klageregler, hvor processen primært forløber skriftligt og baseres på simple bilag. Nævnet afviste derfor kravet med den klassiske begrundelse, at sager om generelle helbredsforhold kræver en form for specialiseret bevisførelse – for eksempel med lægelige udtalelser og syn og skøn – der fuldstændig falder udenfor nævnets rækkevidde. Sådanne krav er henvist til afgørelse ved de civile domstole.

Læs mere her: Lovguiden – Udlejers krav på istandsættelse og husleje godkendt efter lejerens fraflytning

Både for den samlede danske presse og de professionelle aktører på boligmarkedet er den gennemsyrende lære fra de seneste afgørelser krystalklar. Klagenævnene har en skarp forventning om, at de professionelle parter mestrer de processuelle spilleregler til fulde. Medier kan ikke dække sig ind under rettens utilsigtede it-nedbrud, når redaktionen reelt kender til en verserende sag om navneforbud. Samtidig må de professionelle udlejere have fuldkommen styr på dokumentationen af deres lovpligtige indkaldelser og regnskabsfrister, hvis de overhovedet vil gøre sig forhåbninger om at bevare deres økonomiske retsstilling ved indsigelser.