Nye regler påvirker revisorer og virksomheder. Få overblik over ændringer i minimumsbeskatningsloven, indberetning af årsrapporter for finansielle virksomheder, revisorers rolle i skatteankenævn og EU's CBAM-mekanisme.
Kravene til revision og rapportering skærpes på tværs af skat, finans og klima. Revisorer får nye kontrolopgaver, og virksomheder skal opdatere processer fra registrering under minimumsbeskatning til digitale årsrapporter, F-gasser og CBAM.
Minimumsbeskatningsloven Registrering og Sanktioner
Skatteministeriet har fastsat nye regler for, hvordan koncernenheder omfattet af minimumsbeskatningsloven skal registrere sig hos Skatteforvaltningen. Meddelelsen skal gives efter Skatteforvaltningens anvisning og skal som minimum indeholde navn og adresse, CVR- eller SE-nummer samt det rapporteringsår, meddelelsen vedrører.
Læs mere her: Bekendtgørelse
Registrering og tidsfrister
Koncernenheder uden CVR/SE bliver registreret af Skatteforvaltningen, og ændringer eller konstaterede fejl i indsendte oplysninger skal meddeles inden 30 dage. Forsætlig eller groft uagtsom urigtig, vildledende eller manglende oplysning – herunder overskridelse af 30-dages fristen – kan straffes med bøde.
Krav til interne processer
Den juridiske vejledning præciserer samtidig, at meddelelsen til Skatteforvaltningen skal gives inden seks måneder efter udløbet af rapporteringsåret, hvilket fordrer entydige interne årshjul og ansvarsmatricer for Pillar Two-compliance. (info.skat.dk)
Årsrapporter for Finansielle Virksomheder Digital Indberetning og Opmærkning
Erhvervsministeriets nye vejledning samler kravene til indberetning og offentliggørelse af finansielle virksomheders årsrapporter. Den omfatter bl.a. penge- og realkreditinstitutter, forsikrings- og pensionsselskaber, fondsmæglere, finansielle holdings, UCITS-enheder, forvaltere af alternative investeringsfonde, KommuneKredit og Danmarks Skibskredit.
Læs mere her: Vejledning
Krav til formater og opmærkning
Den reviderede og godkendte årsrapport skal indsendes uden ugrundet ophold via Erhvervsstyrelsens løsning; for visse udstedere og IFRS-/CSRD-omfattede virksomheder gælder krav om Inline XBRL (iXBRL) og opmærkning efter Finanstilsynets taksonomi, mens andre skal indberette i XHTML eller PDF.
Revisors rolle ved digital validering
Finanstilsynet har i 2025 præciseret formatkrav og varslet obligatorisk brug af DKFIN-taksonomien for omfattede virksomheder, hvilket stiller nye krav til revisors digitale validering og præ-indsendingstjek. (finanstilsynet.dk)
EU’s F Gasser Overensstemmelseserklæring og Uafhængig Revisors Kontrol
En ny EU-gennemførelsesforordning uddyber ordningerne for overensstemmelseserklæringen efter F-gasforordningen 2024/573 og beskriver kravene til den uafhængige revisors kontrol. For bulk-HFC-importører indebærer reglerne, at virksomheder over en nærmere emissionsmæssig tærskel skal indsende en verificeret årsrapport, som en registreret uafhængig revisor indrapporterer via F-gas-portalen.
Læs mere her: Forordning
Dokumentationskrav og revisionsspor
Samtidig præciseres dokumentationskrav for returnering og genopfyldning af beholdere, mærkning og destruktion/tilbagevinding af biprodukter samt snitflader til told- og rapporteringsprocesser.
Fra logistik til ESG-data
Det skærper behovet for revisionsspor fra logistik og told til ESG- og klimadata, herunder aftaler, målinger og kvitteringer, der kan danne grundlag for erklæringsarbejdet. (climate.ec.europa.eu)
Skatteankenævn Inddelinger og Indstillingsret
I et nyt høringsudkast foreslås ændringer i landets inddeling i skatte-, vurderings- og motorankenævnskredse med fokus på de særlige medlemmer med skattefaglig indsigt. Det samlede antal særlige medlemmer foreslås reduceret, og fordelingen af indstillingsretten justeres, så Danske Universiteter indstiller flere medlemmer, mens FSR – danske revisorer fortsat indstiller to.
Læs mere her: Høring
Styrket faglighed og digitalisering
Formålet er at styrke den faglige bredde og sikre en balanceret sammensætning på tværs af nævnene. Skatteankestyrelsen beskriver i dag, at digital mødedeltagelse allerede kan anvendes efter formandens beslutning, hvilket sætter ændringsforslaget ind i en kendt organisatorisk ramme for nævnsarbejdet. (skatteankestyrelsen.dk)
Skatteankenævn Forretningsorden Godtgørelse og Digitale Møder
Et sideløbende udkast ændrer forretningsordenen for skatteankenævn med en ny godtgørelse målrettet medlemmer med ekstraordinær lang transporttid fra ikke-brofaste øer samt lempelser, der skal øge muligheden for digital mødedeltagelse.
Læs mere her: Høring
Ny vederlagsstruktur
Godtgørelsen er sat som et særskilt vederlag pr. møde inden for nærmere fastsatte rammer, og udkastet opdaterer samtidig vederlagsstrukturen for formænd, næstformænd og medlemmer via nyt bilag.
Modernisering af rammevilkår
Forslaget moderniserer rammevilkårene for nævnsarbejdet og peger mod mere fleksibel deltagelse, der kan understøtte hurtigere og mere ensartet sagsafvikling.
CBAM Autorisation Mindre Administrativ Byrde
Energistyrelsen har sendt forslag til ændringer i EU’s gennemførelsesregler for autoriserede CBAM-angivere i national høring. Udkastet lægger op til, at myndigheder i højere grad kan indhente data digitalt fra andre myndigheder, så ansøgerne ikke skal levere dem flere gange, og at procedurer og tidsfrister harmoniseres, så registrering og eventuel tilbagekaldelse håndteres mere smidigt.
Læs mere her: Høring
Samspil med EU's forenklingstiltag
Forslaget spiller sammen med Kommissionens igangværende forenklingstiltag og den danske rolle som kompetent myndighed for CBAM, herunder drift af vejledning og støtte til rapportering gennem CBAM-registeret. (ens.dk)
CBAM Certifikater Justering i Forhold til Gratis Kvoter
Et andet høringsudkast fastlægger, hvordan antallet af CBAM-certifikater, der skal returneres, justeres i lyset af gratis kvoter til EU-producerede varer. Kernen er en formel, der anvender udfasningsgrad og benchmark baseret på de 10 procent mindst udledende EU-producenter for det pågældende produkt.
Læs mere her: Høring
Konsekvenser for importører
Importører med højere emissionsintensitet end benchmark vil skulle returnere flere certifikater relativt set, hvilket skærper kravene til sporbarhed i emissionsdata, leverandørdokumentation og kvalitetssikring – områder, hvor revisorer kan få en central verifikations- og compliance-rolle.
Hvad Ændringerne Betyder for Revisorer
”Det nye normalbillede er digitalt, datatungt og tværfagligt. Revisorens uafhængige kontrol flytter sig fra efterprøvelse til realtidsnær kvalitetssikring af dataflows.”
Nedenfor gennemgås de vigtigste opmærksomhedspunkter for branchen.
Minimumsbeskatning og Finansielle Årsrapporter
- Minimumsbeskatning: Etabler faste Pillar Two-årshjul, dataejerskab og kontrolspor fra ERP til skatteindberetning; inkluder 30-dages ændringsrutine og seksmåneders varsling for meddelelsen til Skatteforvaltningen. (info.skat.dk)
- Finansielle årsrapporter: Sikr iXBRL-opsætning, intern XBRL-validering, mapping til DKFIN-taksonomien og governance for ”senest-godkendt”-indsendelser; planlæg fallback for XHTML/PDF og dokumentér beslutninger om entrypoints. (finanstilsynet.dk)
Klima, Miljø og Nævn
- F-gasser: Opbyg revisionsbeviser for overensstemmelseserklæringer, told- og logistiksporet, mærkning og uafhængig verificering; registrér auditor i F-gas-portalen og afstem rapporteringsgrænser. (climate.ec.europa.eu)
- Skatteankenævn: Forbered rådgivning om medlemmernes rammevilkår og digital mødeforberedelse, herunder tung transport og omkostningsdækning i komplekse sager. (skatteankestyrelsen.dk)
- CBAM: Etabler leverandørkædeattester, emissionsfakturaer og kontrol af inputdata op mod benchmarks; kortlæg autorisationsflows og dokumentér ændringer i beregningen af certifikater i forhold til gratis kvoter. (ens.dk)
Overblik over Berørte Aktører og Nøgletiltag
Herunder følger en oversigt over, hvem ændringerne påvirker, samt hvilke tiltag der er centrale i praksis.
Oversigtsskema
| Område | Hvem påvirkes | Nøgletiltag i praksis | Revisors fokus |
|---|---|---|---|
| Minimumsbeskatning | Koncerner omfattet af Pillar Two | Registrering, rettidige meddelelser, 30-dages ændringsflow | Proceskontroller, data lineage, bøderisici |
| Finansielle årsrapporter | Pengeinstitutter, forsikring, mv. | iXBRL/XHTML/PDF, DKFIN-taksonomi, ”uden ugrundet ophold” | Digital validering, filformat- og indholdskontrol |
| F-gasser | Importører/producenter, udstyrsleverandører | Overensstemmelseserklæring, mærkning, portal-rapportering | Uafhængig verifikation, portal-workflows |
| Skatteankenævn | Nævnsmedlemmer og sekretariater | Justeret indstillingsret, godtgørelse, digitale møder | Governance, omkostningsdækning, mødelogistik |
| CBAM | Importører og koncerner | Autorisation, dataudveksling, certifikatjustering | Benchmarking, leverandørdata, intern kontrol |
Næste Skridt for Revisionshuse og Virksomheder
For at imødekomme de nye krav og sikre compliance på tværs af de mange nye regler, bør organisationer overveje følgende handlinger.
Anbefalinger til implementering
- Etabler en central ”regulatory ops”-funktion, der samler Pillar Two, iXBRL/CSRD, F-gas og CBAM i én risikomatrix og sikrer fælles datastandarder.
- Implementér dobbeltkontrol for digitale indberetninger med teknisk validering og faglig review før indsendelse.
- Formalisér samarbejdet mellem skatte-, bæredygtigheds- og finansfunktioner, så erklæringer og rapporter deler masterdata, målemetoder og versionsstyring.
