Gennemgang af de nyeste krav til takstkontrol i forsyningssektoren, kommunal medfinansiering af sociale ydelser samt skærpede revisionskrav for puljemidler og landbrugsstøtte.
Nye regler og udkast fra januar 2026 skubber revision i en mere data- og processtyret retning – fra kommunale spildevandstakster til puljemidler og landbrugsstøtte. Fællesnævneren er skærpet dokumentation, tydeligere ansvarsplacering og kontrolspor, der skal kunne tåle både tilsyn og revisorprøvelse.
Januar 2026 har bragt fire markante opdateringer inden for “Revision” i bred forstand, offentliggjort den 9., 14. og 15. januar 2026. De spænder fra kommunal legalitetskontrol i forsyningssektoren over tekniske finansieringsregler i Ydelsesrefusion til nye kontrolformer i landbrugsstøtte og mere eksplicitte revisionskrav i sociale puljer.
Fra bilagsrevision til systemkontrol
Det samlede billede er et skifte fra “bilagsrevision alene” til kontrol af systemer, processer og styringskæder – og dermed en forventning om, at både myndigheder og tilskudsmodtagere kan dokumentere hvordan de ved, at reglerne er overholdt, ikke kun at de mener det.
Overblik over kontrolspor og revisionslogik
| Område | Hvad kontrolleres | Typisk revisionsbevis | Hvor opstår fejl ofte |
|---|---|---|---|
| Spildevandstakster | Lovlighed og “hvile i sig selv” | Godkendelsesnotater, beregningsmodeller, offentliggjorte vedtægter | Manglende sammenhæng mellem takst og nødvendige udgifter, uklare gebyrvilkår |
| Ydelsesrefusion | Kommunal finansiering refusion og medfinansiering | Afstemninger, uge- og handlekommune-logik, dataflow | Forkert kommune, fejl i uger/periodisering, utilstrækkelig dokumentation for opgørelser |
| Miljøtilsagn | Støttebetingelser under nye vilkår | Satellitspor, geo-foto, kontrolbreve og svar | Manglende reaktion på høringer, misforstået støtteberettigelse |
| Sommerferiehjælp | Tilskudsforvaltning og revisionstrin | Revisorerklæring, protokollat, forvaltningsrevision | Uklare timespor, budgetflyt uden hjemmel, svag resultatdokumentation |
Kommunal takstkontrol i spildevandssektoren
Den nye vejledning om spildevandstakstkontrolbekendtgørelsen præciserer kommunalbestyrelsens rolle som myndighed og kontrolinstans over for spildevandsforsyningsselskabers betalingsvedtægter samt variable og faste vandafledningsbidrag. Centralt står “hvile i sig selv”-princippet, der i praksis deles op i et nødvendighedskrav og et balancekrav over en flerårig periode, og hvor der i opgørelsen lægges vægt på en ensartet forståelse af økonomien. Vejledningen går samtidig i dybden med krav til indhold i betalingsvedtægter, gennemsigtighed om renter og gebyrer, samt kommunens processuelle pligter ved henholdsvis godkendelse og anmeldelse – herunder en tydelig forventning om dokumenterbar legalitetskontrol og et mere ensartet “kontrolspor” mellem kommune og selskab. Læs mere her: Lovguiden – Vejledning om spildevandstakstkontrolbekendtgørelsen
Det revisionsmæssige greb kommuner og selskaber bør have klar
Når kommunen både skal godkende og føre tilsyn, bliver revision i praksis et spørgsmål om at kunne fremvise en sagsmappe, der kan rekonstrueres: Hvilke data modtog kommunen, hvilke kontroller blev udført, og hvilke vurderinger bar afgørelsen.
I et revisionsperspektiv er det afgørende, at legalitetskontrollen ikke kun er en “tjekliste”, men også rummer en skriftlig begrundelse for de væsentlige skøn.
Supplerende kontekst: Energistyrelsen beskriver generelt, at staten regulerer takster og betalingsvilkår for spildevand, og at reguleringen netop er begrundet i monopolkarakteren på området. (ens.dk)
Ydelsesrefusion og den tekniske revision af kommunal finansiering
Bekendtgørelsen om finansiering af visse offentlige ydelser konsoliderer den tekniske ramme for, hvordan kommuner henholdsvis modtager statsrefusion og betaler medfinansiering for en bred kreds af ydelser, og hvordan kommunens samlede finansieringsbeløb opgøres efter en fælles metode administreret via Ydelsesrefusion. Bekendtgørelsen tydeliggør bl.a. ansvarsplaceringen hos borgerens handlekommune, centrale definitioner som bruttobeløb, berørt uge og selvforsørgelse, samt de elementer der indgår i finansieringsbeløbet – hvilket i revisionspraksis flytter fokus fra enkeltydelser til korrekt klassifikation, periodisering og datagrundlag på tværs af udbetalingskilder. Læs mere her: Lovguiden – Bekendtgørelse om finansiering af visse offentlige ydelser, der udbetales af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne
Hvor revision typisk rammer ned i praksis
Når reglerne definerer opgørelsen via standardiserede begreber (uge, berørt uge, handlekommune), bør kommuner planlægge revisionen som en kombination af:
- Systemrevision og dataflow
- Afstemning og plausibilitetstest
- Stikprøver med “forklaring hele vejen” fra udbetaling til refusion/medfinansiering
KOMBIT beskriver Ydelsesrefusion som en fælleskommunal løsning, der samler data om en lang række forsørgelsesydelser og beregner refusion og medfinansiering mellem kommuner og staten – hvilket netop understøtter, at revisionsbevis ofte vil ligge i data og afstemninger frem for i manuelle bilag. (kombit.dk)
Miljøtilsagn med satellitkontrol og revisionsklausul
Høringen over udkast til vejledning om administration og udbetaling af ældre 20-årige miljøordninger i 2026 beskriver en ny realitet for tilsagn givet i perioden 2006-2014, hvor støttebetingelser og støtteberettigelse i højere grad kobles til konditionalitetsreglerne i den aktuelle landbrugsreform. Udkastet lægger samtidig op til, at visse elementer ikke længere kan udløse udbetaling, og at tilsagnshavere i bestemte situationer kan udtræde via en revisionsklausul, hvis ændrede vilkår ikke kan accepteres. Kontrolsporet fremhæves eksplicit som en kombination af administrativ kontrol, fysiske kontrolbesøg og satellitbaseret monitorering, og udkastet angiver som central frist, at ansøgning om udbetaling i Fællesskemaet har frist 22. april 2026. Læs mere her: Lovguiden – Høring over udkast til vejledning om miljøordninger og miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger 2026
Satellitbaseret kontrol som revisionsbevis
Satellitkontrol ændrer ikke blot kontrolformen – den ændrer bevisformen. Landbrugsstyrelsens materiale (nu med henvisning til Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø) beskriver, at satellitbaseret kontrol bygger på analyser af satellitbilleder til at vurdere, om støttebetingelser er overholdt, og at der bl.a. anvendes både optiske og radarbaserede data, typisk fra Sentinel-programmet. (lbst.dk)
For tilsagnshavere og deres rådgivere betyder det, at “revision” i praksis også handler om at kunne dokumentere markforhold rettidigt, herunder via geo-refererede fotos, som myndighederne kan efterspørge i forbindelse med en høring. (lbst.dk)
Sommerferiehjælp med skarpere revisionsgrænser og forvaltningsrevision
Høringen over udkast til bekendtgørelse om ansøgningspuljen til sommerferiehjælp opstiller et detaljeret tilskudsregime for midler målrettet socialt udsatte familier, hvor projekter bl.a. skal omfatte sommerferieophold og opfølgende sociale aktiviteter over en flerårig ramme. Revisionsmæssigt er det centrale, at udkastet opererer med tydelige trin for regnskab og revision: ved tilskud over 100.000 kr. skal der revideres af godkendt revisor, og ved tilskud over 500.000 kr. udvides revisors opgave til også at omfatte efterprøvelse af den faglige afrapportering som forvaltningsrevision, dvs. kontrol af om midlerne er anvendt sparsommeligt, produktivt og effektivt. Høringsfristen er fastsat til 12. februar 2026. Læs mere her: Lovguiden – Høring over udkast til bekendtgørelse om ansøgningspuljen til sommerferiehjælp
Når puljerevision bliver til ledelsesrevision
Social- og Boligstyrelsens egen håndbogsbeskrivelse af revision på tilskudsområdet understreger, at revisionskrav kan variere efter den konkrete bekendtgørelse og/eller tilskudsbrev – men fremhæver samtidig netop forvaltningsrevisionen ved højere tilskud som et særskilt spor, hvor revisor skal vurdere sparsommelighed, produktivitet og effektivitet, og i relevante tilfælde efterprøve kvaliteten af data bag den faglige afrapportering. (sbst.dk)
Det betyder, at foreninger og boligorganisationer ikke kan nøjes med “et pænt regnskab”. De skal have styr på timespor, aktivitetsdokumentation, målgruppedata og beslutningsspor – fordi det er det materiale, revisor ender med at teste, når revisionen også omfatter forvaltningen.
Praktiske greb til kommuner, forsyninger og tilskudsmodtagere
De nye dokumentationskrav nødvendiggør en struktureret tilgang til kontrol og revision. Her følger konkrete indsatsområder for de enkelte aktører.
Anbefalinger til kommuner
Kommuner kan med fordel samle revisionstilgangen i en fælles “kontrolpakke” på tværs af forvaltninger:
- Standardiseret afstemnings- og dokumentationspakke (hvad afstemmes, hvornår, og hvor arkiveres det)
- Fast skabelon for legalitetsnotat ved godkendelser og ved væsentlige tilsynsskridt
- Klar intern rollefordeling mellem økonomi, fagområde og jurister
Anbefalinger til forsyningsselskaber
Forsyningsselskaber bør prioritere et revisionsklart grundlag for takster og vedtægter:
- Versionering af beregningsmodeller og forudsætninger
- Sporbarhed fra udgiftsposter til takstgrundlag
- Klar og offentlig kommunikation om gebyrer og renter i leveringsvilkår
Anbefalinger til foreninger og almennyttige aktører
Foreninger og almennyttige aktører på puljeområdet bør indrette sig på, at revisionsbevis også er drift:
- Dokumentér faktisk udført aktivitet, deltagelse og sammenhæng til budget
- Etabler en enkel, men robust godkendelsesprocedure for budgetflyt
- Forbered “forvaltningsrevisionens” kernespørgsmål i projektledelsen, ikke først ved regnskabsafslutning
Et konkret kontrolscenarie revisor typisk vil kunne efterprøve
Forestil dig et sommerferieprojekt med et større tilskud, hvor revisor både skal revidere regnskabet og efterprøve den faglige afrapportering: Her vil et revisionsklart setup være, at hver væsentlig udgiftspost kan kobles til (1) en aktivitet, (2) en målgruppeleverance, (3) et beslutningsspor for disponeringen og (4) et datagrundlag, der kan genberegnes. I samme organisation vil satellitkontrol-logik fra landbrugsstøtteverdenen kunne inspirere: når kontrollen bliver mere databåret, bliver fraværet af rettidig dokumentation i sig selv en risiko, som revisionen kommer til at ramme. (lbst.dk)
