Få overblik over nye uddannelseskrav for revisionsspecialet, skærpede pligter ved tilsyn med sociale tilbud og de nyeste lempelser i reglerne for bæredygtighedsrapportering.
Revisionsbranchen får i disse uger nye rammer på fire fronter – fra uddannelsessystemet til socialtilsyn og bæredygtighedskrav, hvor revisorrollen skærpes og ændres.
Det er især kombinationen af formelle kompetencekrav, skærpet indberetningspligt og nye assurance-opgaver, der kan mærkes i 2025 og 2026.
Fire bevægelser der rammer revisionsbranchen lige nu
De seneste offentliggørelser og høringer i slutningen af januar 2026 peger i samme retning: Revisionsfaget bliver både mere reguleret og mere “grænsefladeorienteret” – med tydeligere forventninger til dokumentation, uafhængighed og kontrol af pengestrømme.
| Spor | Hovedtema | Hvor lander ansvaret i praksis |
|---|---|---|
| Uddannelse | Revision som formelt indplaceret speciale | Talentpipeline, lærlingeplaner, kompetenceprofiler |
| Socialområdet | Økonomisk tilsyn og markedsvilkår i koncerner | Revisionshandlinger, underretning, dokumentationskrav |
| Biomasse | Uafhængig verifikatorerklæring og risikovurdering | Assurance-lignende ydelser, systemrevision, datakvalitet |
| Finans | Midlertidige lempelser i CSRD-krav | Engagementsplanlægning, scope, timing og kapacitet |
Uddannelsesløftet der formaliserer revisionsspecialet
Bekendtgørelsen om kontoruddannelsen med specialer placerer nu specialet Revision eksplicit blandt uddannelsens afsluttende specialer og indplacerer specialerne på niveau 4 i den danske kvalifikationsramme. Samtidig beskrives rammerne for uddannelsens varighed og den skoleundervisning, der knytter sig til hovedforløb – herunder de intervalangivelser, der gælder for revision i henholdsvis unge- og voksenforløb. For revisionshuse er det ikke kun “uddannelsesnyt”; det er et signal om en mere standardiseret kompetenceforståelse af de administrative og økonomiske funktioner, som revisionsspecialet skal levere.
Læs mere her: Lovguiden – Bekendtgørelse om kontoruddannelsen med specialer
Niveauplaceringens betydning i praksis
I praksis gør niveauplaceringen det lettere at oversætte elevens læringsudbytte til konkrete opgaveprofiler i branchen – og det kan få betydning for både rekruttering og intern kompetencestyring. Niveau 4 i kvalifikationsrammen beskriver typisk evnen til at vælge og anvende relevante metoder og vurdere kvalitet i forhold til standarder, hvilket ligger tæt på revisionshverdagens “kontrol- og dokumentationslogik” (se fx den officielle niveaubeskrivelse hos Uddannelses- og Forskningsstyrelsen).
Et oplagt greb for revisionsvirksomheder er at koble lærlingeplaner til interne “arbejdspakker”, fx:
- afstemninger og bilagskontrol
- grundlæggende regnskabsforståelse og dokumentation
- databehandling i ERP og standardiserede arbejdspapirer
- kundedialog og skriftlig formidling
Økonomisk tilsyn der sætter revisor på forreste række
Udkastet til vejledning om socialtilsynets økonomiske tilsyn lægger op til en mere håndfast og kriteriebaseret vurdering af tilbuddenes økonomiske kvalitet – med fokus på økonomisk bæredygtighed, sammenhæng mellem pris og kvalitet og gennemsigtighed. For private tilbud bliver revisor et tydeligere kontrolpunkt, bl.a. via forventninger om reaktion og underretning ved væsentlige uregelmæssigheder eller risiko for driftstop, og via et skærpet fokus på koncerninterne dispositioner, hvor samhandel skal kunne forklares og underbygges som værende på markedsvilkår.
Læs mere her: Lovguiden – Vejledning om socialtilsynets økonomiske tilsyn med sociale tilbud
Revisionsfagets rolle i tilsynskæden
Det nye ligger ikke kun i flere skemaer, men i revisionsfagets placering i tilsynskæden. Socialtilsynenes eksisterende materiale beskriver allerede økonomisk kvalitet som en særskilt vurdering og nævner bl.a. betalinger mellem enheder i private koncerner som et opmærksomhedspunkt (se fx Social- og Boligstyrelsens side om tilbuddets økonomiske kvalitet). Det betyder, at revisor i praksis bør være forberedt på et kontrolspor, der minder om “markedsvilkårstest” i mini-format:
Hvis der ikke findes et robust sammenligningsgrundlag, bliver dokumentationen af metodevalg og forudsætninger hurtigt den vigtigste revisionsdokumentation.
Konkrete kontrolpunkter for revisor
Praktisk tjek på sager med koncernforbindelser
- Identificér alle nærtstående parter og interne leverancer (husleje, ledelsesydelser, IT, HR, branding).
- Kræv prissætning, kontrakter og begrundelser samlet i én mappe.
- Aftal på forhånd kriterier for “væsentlig uregelmæssighed” og eskalationsproces, så underretningspligt ikke bliver ad hoc.
Verifikatorerklæring og kaskadeanvendelse når revision møder biomasse
Høringsudkastet til vejledning om bæredygtig kaskadeanvendelse af træbiomasse konkretiserer krav til styringssystemer og risikovurdering og kobler efterlevelse til en uafhængig verifikatorerklæring. For virksomheder omfattet af reglerne bliver det afgørende at kunne dokumentere, at et styringssystem er etableret og anvendt, og at risici for både markedsforvridning og ubæredygtige biomasseveje identificeres og håndteres. Tidslinjen er også central i revisionsplanlægning og kundedialog, fordi flere frister ligger tæt på – fx at styringssystemet skulle være etableret senest 31. december 2025 (nu passeret) og at første indberetning om systemet skal ske senest 31. marts 2026.
Læringspunkter for revisorer
For revisorer er læringen todelt. For det første kan “verifikatorlogikken” minde om assurance, men den ligger i en særskilt reguleringskontekst, hvor Energistyrelsen i forvejen kræver uafhængig kontrol og verifikatorerklæring ved biomasseindberetninger (se Energistyrelsens side om bæredygtighedskrav til faste og flydende biobrændsler). For det andet vil mange virksomheder have brug for hjælp til at få styringssystemet “revisionsmodent” – altså med sporbarhed, datakvalitet og kontroller, der kan testes.
Typiske faldgruber ved styringssystemer
Hvor opgaven typisk knækker
- Styringssystemet findes, men er ikke dokumenteret på en måde, en uafhængig part kan efterprøve.
- Risikovurderingen er formel, men der mangler konkrete risikominimerende tiltag og evidens for opfølgning.
- Leverandørkæden giver ikke tilstrækkelig dokumentation til at understøtte vurderingerne.
Lempelser i bæredygtighedsrapportering der ændrer revisorplanen i 2025 og 2026
Finanstilsynet har sendt ændringer i regnskabsbekendtgørelserne for finansielle virksomheder i høring for at gennemføre lempelser i pligten til bæredygtighedsrapportering. Kernen er en midlertidig forhøjelse af medarbejdergrænsen fra 500 til 1.000 for regnskabsårene 2025 og 2026, hvilket kan flytte en væsentlig mængde opgaver i markedet – især opgaver med assurance over bæredygtighedsrapportering, datagrundlag og processer. Samtidig fastholdes rapporteringspligt for de største virksomheder, og der peges på, at mindre aktører kan blive permanent undtaget, afhængigt af den endelige EU-ramme. Høringsfristen er angivet til 10. februar 2026.
Udfordringer med ustabilt scope
Det praktiske problem for revisionsplanlægning er ikke kun “færre rapporter” – men ustabilitet i scope. Finanstilsynet har selv meldt ud, at flere virksomheder forventes undtaget for 2025 og 2026, bl.a. som tidlig implementering af Omnibus-forenklinger (Finanstilsynet, 22. januar 2026). På EU-niveau er der samtidig beskrevet en retning med tærskel på 1.000 ansatte kombineret med nettoomsætningstærskel (Rådet og Parlamentet, 9. december 2025).
Konsekvenser for revisors opgaver
| Virksomhedstype i finans | Typisk effekt på revisors bæredygtighedsopgaver i 2025 og 2026 |
|---|---|
| Over 1.000 ansatte og over relevante størrelsesgrænser | Fortsat behov for planlagt assurance, datatest og kontroller |
| 500 til 1.000 ansatte | Risiko for udsættelse eller bortfald af engagementer, behov for kontraktuel “scope-klausul” |
| Under 500 ansatte | Ofte uden pligt, men øget efterspørgsel på frivillig rapportering og begrænset assurance |
Praktiske greb for revisorer og revisionshuse i februar 2026
De fire spor kan håndteres, hvis man behandler dem som driftsændringer og ikke som “compliance-støj”. En operationel tilgang er at etablere én samlet intern playbook med skabeloner og beslutningspunkter.
Tjekliste til implementering
En tjekliste der kan implementeres i denne uge
- Uddannelse
- Opdatér stillings- og lærlingeprofiler, så “niveau 4” kobles til interne kompetencekrav og opgavetyper.
- Sociale tilbud
- Indfør et fast arbejdspapir til koncerninterne transaktioner med markedsvilkårsvurdering, samt en intern eskalationsvej ved uregelmæssigheder.
- Biomasse og verifikation
- Spørg straks relevante kunder, om styringssystemet var dokumenteret pr. 31. december 2025, og om de har en plan for indberetning senest 31. marts 2026.
- Finans og bæredygtighedsrapportering
- Genforhandl engagementbreve med en tydelig “regulatorisk ændringsklausul”, så scope kan justeres uden konflikt, hvis kundens pligt bortfalder eller udskydes.
Standardisering af dokumentpakker
Den mest robuste løsning i praksis er at standardisere dokumentpakken pr. kundetype – fx ét sæt arbejdspapirer for sociale tilbud (budget, nøgletal, nærtstående parter, underretning), ét for biomasse (systembeskrivelse, risikovurdering, evidenskatalog) og ét for finans (CSRD-scope, datamodeller, kontrolmiljø og assuranceplan) – og lade bemanding følge pakken frem for “mavefornemmelse” i hvert enkelt engagement.
