Regnskabsaflæggelse og revision står over for store ændringer. Artiklen dækker nye, detaljerede krav til netvirksomheders reguleringsregnskaber, skærpet rapportering for finansielle konglomerater, samt introduktion af obligatorisk ekstern revision af virksomheders miljøledelsessystemer (ESG).
Reguleringsregnskaber, ESG-dokumentation og koncernkapital bliver i stigende grad behandlet som tilsynsdata – ikke blot regnskabstal. December-ændringerne flytter ansvar og revisionsforventninger tættere på driftsdata, IT og governance.
De seneste danske retsakter fra 17.–19. december 2025 peger i én retning: mere standardiseret indberetning, tydeligere revisionsroller og skærpet myndighedstilsyn – både i den regulerede forsyningssektor, i den finansielle sektor, i selskabers samfundsansvarsrapportering og i skatteområdet. Samtidig skruer den offentlige sektor op for kravene til budgetdisciplin, regnskabsaflæggelse og revisionsspor i overgangs- og specialmyndigheder.
En bred skærpelse af tilsynet
Udviklingen markerer et skifte, hvor myndighederne stiller større krav til data, dokumentation og revisionsspor på tværs af sektorer. Det gælder alt fra forsyningssektorens tekniske data til finansielle koncerners kapitalopgørelser.
Overblik over de vigtigste bevægelser
Nedenfor ses en oversigt over de væsentligste ændringer fordelt på områder, og hvem de primært påvirker:
| Område | Hvad ændrer sig | Hvem rammes mest | Revisionsvinkel |
|---|---|---|---|
| Elnet og reguleringsregnskaber | Mere detaljerede reguleringsregnskaber og benchmarking-input, bl.a. netkomponenter og GIS-zoner | Netvirksomheder, revisorer, dataejere | Afstemning, dokumentation, datakvalitet og erklæringspraksis |
| ESG og CSR | Skærpede rammer for offentliggørelse af CSR-redegørelse samt forslag om miljøledelsessystemer med ekstern revision | Store virksomheder og børsnære virksomheder, listevirksomheder | Kontrol af offentliggørelse, sporbarhed, governance og revisionscyklus |
| Finansielle konglomerater | Nye tærskler og metoder for supplerende kapitalkrav samt tilsynsbeføjelser | Tværsektorielle koncerner | Metodevalg, datagrundlag og konsolideringsafgrænsning |
| International skat | Standardskema og opdaterede frister for indberetning af ekstraskat | Store koncerner omfattet af minimumsbeskatning | Processer, dataflow og dokumentation til myndighedsudveksling |
| Offentlig sektor | Særlige regler for budget og revision i Region Østdanmarks forberedende råd samt regnskabsramme for AES | Offentlige enheder, deres revision og administration | Frister, regnskabsprincipper og revisionsrapportering |
Netvirksomhedernes reguleringsregnskaber bliver en datadisciplin
Bekendtgørelsen om netvirksomheders reguleringsregnskaber stiller et markant mere detaljeret kravbillede til, hvad der skal udarbejdes, revideres og indsendes til Forsyningstilsynet, og hvad der samtidigt skal leveres som benchmarkinggrundlag.
Læs mere her: Lovguiden – Bekendtgørelse om netvirksomheders reguleringsregnskaber
Sammensætning af regnskab og benchmarking
Centralt er, at reguleringsregnskabet sammensættes af både regnskabsoplysninger, afstemningsnoter til årsrapporten, ledelsesberetning og revisorerklæring, mens en række supplerende oplysninger udtrykkeligt ikke skal revideres.
Datakrav og GIS-zoner
Derudover udbygges datagrundlaget til effektiviseringsbenchmarking med 32 netkomponenter (tilgang/afgang, ultimo-opgørelser) og en tvungen GIS-fordeling på zoner, hvilket i praksis kobler økonomi, anlægskartotek og geodata tættere sammen. Forsyningstilsynet har samtidig arbejdet med at modernisere rammerne for indberetning og beskriver, at ændringerne knytter sig til indberetning for reguleringsåret 2025 og frem, hvilket peger på et skifte fra “regnskab som dokument” til “regnskab som dataleverance”. (forsyningstilsynet.dk)
ESG sporet deles i to kravspor med hver sin revisionslogik
De nye regler på ESG-området deler sig i to hovedspor, der henholdsvis strammer kravene til rapporteringens tilgængelighed og indfører nye revisionskrav til miljøledelse.
Læs mere her: Lovguiden – Bekendtgørelse om offentliggørelse af redegørelse for samfundsansvar efter årsregnskabsloven
Digital sporbarhed og URL-krav
Bekendtgørelsen om offentliggørelse af redegørelse for samfundsansvar efter årsregnskabsloven strammer især grebet om formalia og tilgængelighed, når virksomheder vælger at lægge CSR-redegørelsen uden for selve årsrapporten. Det skal fremgå af ledelsesberetningen, hvor redegørelsen er offentliggjort, og URL-adressen skal oplyses i direkte tilknytning. Samtidig skærpes kravene til digital kontinuitet: redegørelsen skal være tilgængelig i uændret form i en flerårig periode, og ændres URL’en, skal der være direkte viderestilling. Det gør hjemmesidepublicering til et compliance-system, hvor revisor i praksis får et tydeligere kontrolpunkt omkring sporbarhed, versionering og efterprøvelighed. Erhvervsstyrelsen har samtidig i sin vejledning fremhævet, at virksomheder fortsat skal følge § 99 a-reglerne, indtil de omfattes af nye bæredygtighedsrapporteringskrav, hvilket i praksis øger behovet for at kunne dokumentere hvilket regelsæt der er anvendt hvornår i koncernen. (erhvervsstyrelsen.dk)
Miljøledelse og revisionspligt
Lovforslaget om ændring af miljøbeskyttelsesloven og jordforureningsloven lægger et andet og mere “revisionsnært” spor ovenpå ESG, idet visse listevirksomheder foreslås pålagt at etablere miljøledelsessystemer og få dem eksternt revideret hvert tredje år, samtidig med at der arbejdes med omstillingsplaner og skærpede sanktionsmekanismer. Baggrunden er den EU-retlige udvikling i det reviderede industrimiljødirektiv, som bl.a. sigter mod bedre miljøbeskyttelse og mere ensartet håndhævelse. I dansk revisionspraksis flytter dette miljøledelsessystemet fra at være “frivillig ISO-øvelse” til at blive et retligt dokumentationssystem, hvor krav til datakvalitet, intern kontrol, tredjepartsverifikation og audit trail bliver afgørende – og hvor virksomheder i tide bør beslutte, om de vil bygge det op som et integreret governance-system sammen med finansiel rapportering eller som et separat compliance-spor. (consilium.europa.eu)
Læs mere her: Lovguiden – Lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse og lov om forurenet jord
Finansielle konglomerater får skarpere tærskler og mere fleksibel metodebrug
Bekendtgørelsen om finansielle konglomerater præciserer både hvornår en koncern anses for at have væsentlige aktiviteter på tværs af sektorer, og hvordan det supplerende kapitalkrav skal opgøres.
Læs mere her: Lovguiden – Bekendtgørelse om finansielle konglomerater
Tærskelværdier og tilsynsbeføjelser
Reglerne opererer med klare tærskler (bl.a. 40 pct. og 10 pct. i vurderingen af væsentlighed samt en absolut størrelsestærskel i mia. euro), men giver også Finanstilsynet et udtrykkeligt rum til – efter konsultation – at anvende andre parametre end balancesum i særlige tilfælde, eksempelvis indkomststruktur eller ikke-balanceførte aktiviteter.
Krav til metodevalg og datagrundlag
Det lægger op til, at koncerner og deres revisorer skal kunne forklare og dokumentere metodevalg, datagrundlag og afgrænsning på en måde, der kan modstå supplerende tilsyn, ikke mindst når enheder i tredjelande eller “ubetydelige” enheder forsøges undtaget. Som kontekst ligger konglomeratreglerne i EU’s FICOD-ramme, hvor formålet netop er at håndtere risici i tværsektorielle grupper, der ikke fanges af sektorvis tilsyn alene. (finanstilsynet.dk)
International skat Pillar Two flyttes fra fri tekst til standardskema
Ændringsloven på minimumsbeskatningsområdet indfører et egentligt standardskema til indberetning af oplysninger om ekstraskat, med direkte henvisning til skemaet i bilag VII til EU-reglerne om administrativt samarbejde, og den justerer samtidig frister og mekanik for indgivelse og efterfølgende myndighedshåndtering.
Fra lokal fortolkning til struktureret data
I praksis er det et skift fra lokal fortolkning til struktureret rapportering, der egner sig til automatiseret informationsudveksling. EU’s arbejde med at gøre top-up tax information return operationel gennem DAC9 peger netop på central indgivelse for koncerner og mere effektiv udveksling mellem skattemyndigheder, hvilket typisk øger kravene til koncernens datamodel, enhedsidentifikation og dokumentation af jurisdiktionsvalg. (consilium.europa.eu)
Offentlig sektor får særregler med hårde processuelle krav
De nye bekendtgørelser for den offentlige sektor fastsætter specifikke rammer for budgetlægning, regnskabsaflæggelse og revision i forbindelse med strukturændringer.
Læs mere her: Lovguiden – Bekendtgørelse om budget- og regnskabsvæsen, revision m.v. for det forberedende regionsråd for Region Østdanmark
Region Østdanmarks forberedende råd
Bekendtgørelsen om budget- og regnskabsvæsen, revision m.v. for det forberedende regionsråd for Region Østdanmark er i sin kerne et stykke revisionsinfrastruktur til en ny offentlig enhed: den fastsætter konkrete processkridt for budgetlægning, offentliggørelse og balancekrav. Som bagtæppe ligger overgangslovgivningen for den nye sundhedsstruktur, hvor Folketingets lovgrundlag udtrykkeligt forudsætter sagkyndig og uafhængig revision samt efterfølgende håndtering af revisionsbemærkninger og indsendelse til myndigheder; det giver en “klassisk” offentlig revisionskæde, men under et usædvanligt tidspres og med stor politisk bevågenhed. (ft.dk)
Regnskabskrav til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring
Bekendtgørelsen om regnskaber m.v. for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) skærper forventningen om, at AES’ regnskab opstilles efter årsregnskabslovens principper på et niveau svarende til regnskabsklasse C stor, men med udtrykkelige fravigelser. Det er praktisk vigtigt, fordi institutionens indtægtsstrømme og sagsafslutningslogik gør periodisering og indregning til et revisionsmæssigt nøglepunkt. Samtidig er det i driften værd at bemærke, at AES’ opgavevaretagelse sker med administrativ bistand fra ATP på omkostningsdækket basis, hvilket typisk flytter revisionsfokus mod aftalegrundlag, snitflader, kontrolmiljø og dokumentation. (aes.dk)
Læs mere her: Lovguiden – Bekendtgørelse om regnskaber m.v. for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring
Praktiske greb for revisorer og virksomheder
Et fælles tema er datakvalitet på tværs af fagdomæner. De nye revisions- og indberetningskrav presser især der, hvor regnskabsfunktionen historisk har været afhængig af andre datakilder:
- Teknik og drift (netkomponenter, anlæg, nettab, kapacitet)
- IT og masterdata (GIS-fordeling, URL-stabilitet, digital arkivering)
- Skat (standardiserede indberetninger, konsoliderede koncernoplysninger)
- Risk og kapital (konglomeratopgørelser på tværs af sektorer)
Når regulerings- og ESG-krav bliver “maskinlæsbare”, bliver afstemninger og kontrolspor et ledelsesansvar – ikke kun et revisionspunkt.
Checkliste til regnskabsafslutning
Her er en kort checkliste til næste regnskabsafslutning:
- Kortlæg datakilder til alle nye indberetningsfelter og udpeg dataansvarlige pr. felt (ikke pr. rapport).
- Fastlæg afstemningshierarki fra primærdata → delsystem → regnskab → indberetning (og dokumentér det).
- Design kontrolspor for webpublicering (CSR) med versionering, adgangsstyring og logning.
- Forbered metode- og afgrænsningsnotat i finansielle grupper, så valg og fravalg kan forklares hurtigt ved tilsynsdialog.
- Test “standardskema-parathed” i skattefunktionen ved at køre en tør konvertering af koncernens data til skemaets struktur, før fristerne presser på.
