Et lovforslag om at nedsætte elafgiften i 2026 og 2027 er forkastet ved 2. behandling i Folketinget. Derudover er der fremsat beslutningsforslag om at sænke afgifterne på benzin og diesel.
Trods et erklæret politisk ønske om at afbøde konsekvenserne af de stigende fødevarepriser, led et lovforslag (L 24) om at nedsætte elafgiften et afgørende nederlag ved 2. behandling. Samtidig øger Danmarksdemokraterne nu presset på regeringen med et nyt beslutningsforslag, der kræver brændstofafgifterne banket helt i bund.
Elafgiftslettelse nedstemt i Folketingssalen
Et markant lovforslag, der ellers skulle have barberet den almindelige elafgift ned til EU's absolutte minimumssats, måtte lade livet i folketingssalen den 20. april 2026. Ved forslagets 2. behandling blev forslaget endegyldigt forkastet, og dermed udebliver den lempelse på 71,9 øre pr. kWh, som var tiltænkt landets husholdninger og ikke-momsregistrerede virksomheder såsom foreninger [1].
Baggrunden for lovforslaget
Lovforslaget var tænkt som en udløber af forhandlingerne om finansloven for 2026. Hovedintentionen var at sende et økonomisk rygstød ud til de borgere, som fortsat oplever et presset rådighedsbeløb på grund af de høje prisstigninger i landets supermarkeder.
"Lovforslaget er en opfølgning på regeringens forslag til finanslov for 2026 og skal sikre danskerne et større rådighedsbeløb for at afbøde de stigende fødevarepriser."
Konsekvenser for forbrugerne og nedstemningen
I praksis ville lempelsen have haft stor betydning for de private elregninger. For husstande med elvarme – eksempelvis boliger opvarmet med varmepumpe – ville lettelsen især slå igennem på de første 4.000 kWh af det årlige elforbrug, idet forbrug herudover i forvejen kun beskattes med EU's minimumssats på 0,8 øre. Lempelsen berørte til gengæld slet ikke momspligtige erhverv, da de allerede har adgang til at få elafgiften godtgjort helt ned til 0,4 øre pr. kWh [1].
Men trods udsigten til at forbedre husholdningernes privatøkonomi, vendte et flertal i Tinget tommelfingeren nedad, hvorved lovforslaget altså bortfaldt allerede inden en 3. behandling.
Nyt brændstofforslag vil tvinge afgifter på benzin og diesel i knæ
I kølvandet på de droppede lettelser af elafgiften retter Danmarksdemokraterne nu i stedet skytset mod vejtransporten. Et nyt beslutningsforslag (B 4), som blev fremsat den 16. april 2026 [2] af fremtrædende profiler som skatteordfører Dennis Flydtkjær og partiformand Inger Støjberg [1, 2], sigter mod at gennemtvinge en akut og midlertidig sænkelse af de danske afgifter på benzin og diesel [1].
Hensynet til bilister i landdistrikterne
Beslutningsforslaget udspringer af et ønske om at skærme de bilister og pendlere i landdistrikterne, som lige nu bærer en stor del af byrden fra forhøjede energipriser [1].
I lovtekstens resumé ridses det ufravigelige krav klart op:
"Det foreslås at pålægge regeringen hurtigst muligt at fremsætte et lovforslag med de nødvendige lovændringer, der sikrer, at afgifterne på benzin og diesel til vejtransport sænkes til EU’s minimumsniveau for resten af 2026."
Økonomiske konsekvenser og politisk debat
At bringe afgifterne for vejtransport helt ned til EU's bundgrænse repræsenterer et vidtgående skattepolitisk skridt [1]. Såfremt det lykkes forslagsstillerne at samle et flertal, vil det koste markant i det statslige afgiftsprovenu. Dermed åbner beslutningsforslaget også for svære forhandlinger om finansiering under den snarlige udvalgsbehandling i Skatteudvalget, og forslaget vil med stor sandsynlighed blive omdrejningspunkt for en skarp politisk debat om balancen mellem statens indtægter og borgernes købekraft.
FN's Klimapanel
