Læs om ændringer i kvælstofafgiftsloven, nye vejledninger for spildevandstakster samt indførelsen af digitale systemer og gebyrer for affaldstransport og antidumpingtold.
Nye afgiftsregler og tilsynsværktøjer rammer bredt i januar 2026 – fra landbrugets kvælstofafgift til kommunernes kontrol med spildevandstakster og virksomhedernes digitale affaldstransporter.
Ugens seneste opdateringer i feltet skatter og afgifter viser en tydelig bevægelse i retning af mere standardiserede perioder, skærpet gennemsigtighed og digitalisering af kontrolspor.
Overblik over ændringerne
På den ene side foreslås tekniske konsekvensændringer i kvælstofafgiftsloven, der skal få afgiftsperioder og miljøregulering til at tale samme sprog. På den anden side får kommuner og forsyningsselskaber en mere detaljeret ramme for takstkontrol, mens affalds- og handelsområdet bevæger sig mod digitale anmeldelser, nye gebyrlogikker og stærkere importbeskyttelse.
| Område | Hvad ændrer sig | Hvem bliver mest berørt |
|---|---|---|
| Spildevandstakster | Styrket kommunal kontrol og skærpet transparens om takster, renter og gebyrer | Kommuner, spildevandsselskaber, forbrugere |
| Kvælstofafgift | Skift fra høstår til kalenderår i planperioder og frister | Gødningsregistrerede virksomheder, rådgivere |
| Affaldstransport | Digitalt systemspor, justerede gebyrer og nye satser for sikkerhedsstillelse | Eksportører/importører af affald, compliance-funktioner |
| Antidumping | Endelig EU-told på bariumcarbonat fra Kina og Indien | Importører, kemisk industri, indkøb |
Styrket takstkontrol for spildevandsselskaber
Vejledningen om spildevandstakstkontrolbekendtgørelsen samler og konkretiserer kommunalbestyrelsernes myndighedsopgaver i forhold til spildevandsforsyningsselskabers betalingsvedtægter og årlige vandafledningsbidrag, med særligt fokus på hvile i sig selv-princippet og et mere ensartet kontrolforløb mellem selskaber og kommuner.
Økonomisk balance og legalitetskontrol
Centralt er, at takstgrundlaget skal kunne forklares og efterprøves, herunder at indtægter ikke må overstige udgifter for de almindelige forsyningsaktiviteter, og at kommunens legalitetskontrol før godkendelse i praksis bliver mere systematisk. Kommunal kontrol bevæger sig fra “formelle godkendelser” til et mere tydeligt krav om dokumentation for nødvendighed, balance og transparens i takstfastsættelsen.
Gennemsigtighed for forbrugerne
Vejledningen går også ned i de praktiske “kontaktpunkter” mellem forbrugere og selskaber, fx krav til indholdet af betalingsvedtægter om opkrævningsvilkår, samt hvordan renter og gebyrer skal beskrives for at øge gennemsigtigheden – uden at gøre vedtægter til “takstkataloger”. Et nøgleord er parallelitet og sporbarhed, hvilket også passer ind i den bredere udvikling i vandsektoren, hvor økonomisk tilsyn og benchmarking understøtter sammenlignelighed og kontrol (se fx Vandsektortilsynets vejledningsunivers hos Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen).
Kvælstofafgift med skift fra høstår til kalenderår
Skatteministeriet har sendt et lovforslag i høring, der indeholder konsekvensændringer i kvælstofafgiftsloven som følge af en ny hovedlov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser i land- og skovbruget.
Justering af planperioder
Det mest praktiske greb er, at planperioden for gødningsregnskab omlægges fra høstår (august–juli) til kalenderår (januar–december), og at fristen i godtgørelsesbestemmelsen i § 10, stk. 4 justeres tilsvarende fra 1. august til 1. januar. Derudover opdateres lovhenvisninger, så afgiftsreglerne fortsat “peger rigtigt”, når miljøreguleringen flytter hjemmel og begreber.
Betydning for virksomhedernes drift
For virksomheder og rådgivere handler ændringen mindre om nye afgiftssatser og mere om compliance-rytme: interne kontroller, regnskabsafslutning, friststyring og dokumentationspakker skal planlægges efter en ny årscyklus – og det gælder både i dialogen med Skatteforvaltningen og i den praktiske gødningsadministration. Til sammenligning fremgår det af Skatteministeriets oversigt over kvælstofafgiftsloven, at afgiftspligt og undtagelser i forvejen er tæt knyttet til registrerings- og anvendelsesforudsætninger, hvilket gør periodedefinitionen til et “bærende stillads” for korrekt afregning.
| Element | Nuværende model | Foreslået model |
|---|---|---|
| Planperiode | Høstår august til juli | Kalenderår januar til december |
| Dato i § 10, stk. 4 | 1. august | 1. januar |
Digitale affaldstransporter med nye gebyrspor og sikkerhedsstillelse
Miljøstyrelsen har sendt et udkast til ny bekendtgørelse om overførsel af affald og overførsel af brugt elektrisk og elektronisk udstyr i høring, som skal tilpasse danske regler til EU’s nye affaldstransportforordning 2024/1157 og samtidig etablere et mere digitalt, dokumenterbart kontrolspor via EU’s fælles system DIWASS.
Digitalisering via DIWASS
Digitaliseringen er ikke blot et IT-skift, men et kontrol- og bevismæssigt skifte, hvor anmeldelser, transportdokumenter og myndighedskommunikation samles i en fælles proceslog, der skal styrke sporbarhed og modvirke ulovlige overførsler (EU-Kommissionen fremhæver netop sporbarhed og håndhævelse som centrale formål med DIWASS). Udkastet præciserer også myndighedsroller, herunder at kommuner får en tydelig orienteringspligt over for Miljøstyrelsen ved mistanke om ulovlige overførsler.
Gebyrstruktur og økonomisk sikkerhed
Samtidig lægger udkastet op til en gebyrstruktur, der i højere grad afspejler myndighedernes faktiske ressourceforbrug, herunder særskilte gebyrer for anmeldelser, forhåndsgodkendelser og ændringer i anmeldelsesmateriale. Endelig skærpes det økonomiske sikkerhedsnet med standardsatser for finansiel sikkerhedsstillelse pr. ton affald – og en mulighed for nedsættelse efter konkret dokumentation, hvilket kan blive afgørende for virksomheder med stabile og lavrisiko-strømme.
| Eksempel fra udkastet | Økonomisk “trigger” | Typisk compliance-konsekvens |
|---|---|---|
| Anmeldelsesgebyr | Ny anmeldelse af overførsel | Budgettering pr. sag og bedre “first time right” |
| Gebyr for forhåndsgodkendelse | Pre-consent-lignende spor | Krav til dokumentationspakke og anlægskontrol |
| Sikkerhedsstillelse pr. ton | Risiko for mislykket/ulovlig overførsel | Likviditetsbinding og kontraktstyring |
Endelig EU antidumpingtold på bariumcarbonat
EU har ved gennemførelsesforordning indført endelig antidumpingtold på import af bariumcarbonat med oprindelse i Kina og Indien, efter en undersøgelse der – ifølge EU-retsgrundlaget – følger standardsporet i antidumpingforordningen (forordning (EU) 2016/1036) og bygger på vurderinger af dumping, skade og Unionens interesse.
Konsekvenser for forsyningskæden
For danske virksomheder rammer det især indkøb og kalkulation i værdikæder, hvor bariumcarbonat indgår som input, fx i dele af den kemiske industri og procesproduktion: tolden bliver en direkte prisfaktor, men også en kontrakt- og compliancefaktor (oprindelsesdokumentation, fakturakrav og korrekt tarifering).
Satser og dokumentation
Den endelige told differentieres mellem navngivne producenter og “øvrige” eksportører, og det er typisk her, at importerens dokumentationsdisciplin afgør, om man får en individuel sats eller ender i en høj “catch-all”-kategori. EU’s offentliggjorte forordning angiver bl.a. satser omkring 83,9 % for visse kinesiske producenter og 4,6 % for visse indiske producenter, samt en ordning for endelig opkrævning af den midlertidige told, hvilket i praksis gør timingen af indkøb og toldangivelser mere risikofølsom.
| Oprindelse | Eksempel på satsstruktur | Praktisk knudepunkt |
|---|---|---|
| Kina | Høje differentierede satser afhængigt af producent | Producent-ID og fakturakrav |
| Indien | Lavere, men stadig endelig told | Oprindelses- og leverandørkontrol |
Praktiske konsekvenser og greb for de berørte
De nye regler og afgifter kræver handling fra flere sektorer. Nedenfor gennemgås de konkrete handlingspunkter for de forskellige aktører, der rammes af ændringerne, fra kommuner til industri.
Fokusområder for kommuner og forsyning
For kommuner og spildevandsselskaber ligger den kortsigtede opgave i at få styr på dokumentationskæden bag taksterne, så hvile i sig selv kan forklares som mere end en overordnet målsætning. Det betyder typisk (i praksis) at arbejde med tydelige kontrolspor for:
- budgetforudsætninger og nødvendige udgifter
- balance over en flerårig horisont og håndtering af likviditet
- offentliggørelse og tilgængelighed af betalingsvedtægter, så forbrugerne kan se, hvad de faktisk bliver mødt med
Tjekliste for landbruget
For landbrugs- og gødningsaktører er det et godt tidspunkt at teste, om interne arbejdsgange er bundet op på “høstårslogik”, fx i rådgiveraftaler, ERP-opsætninger, registreringsprocedurer og checklister for frister. Her er en lille kontroløvelse, der kan gennemføres uden at vente på systemændringer:
- Kortlæg, hvilke processer der “starter” og “slutter” ved planperiodens skæring
- Find alle automatiske fristalarmer og standardbreve
- Identificér hvor planperiode bruges som nøgle i dataudtræk og revisionsspor
Råd til industri og importører
For virksomheder med affaldsoverførsler bør man allerede nu indrette sig på, at digitale systemspor og gebyrlogik vil belønne robuste, standardiserede sagsmapper. En konkret, lavpraktisk start kan være at samle én “DIWASS-egnet” kernemappe pr. affaldsstrøm med:
- kontraktgrundlag og behandlingskæde
- klassifikation og dokumentation for affaldstype
- beregningsgrundlag for sikkerhedsstillelse pr. ton
- intern rollefordeling mellem miljø, jura, told og logistik
For importører, der kan være i berøring med bariumcarbonat (eller andre produkter med handelstiltag), er den mest håndfaste opgave at få styr på leverandørdata: Hvem er faktisk producent, hvilken tarifering anvendes, og hvilke fakturaerklæringer og oprindelsesoplysninger kan leverandøren levere, hvis toldmyndighederne spørger ind til satsgrundlaget i en efterkontrol.
