Skatterådet kræver punktafgift ved eksport og strammer regler for ejertid

Et uventet lovgivningsmæssigt benspænd

I den ene sag ønskede en virksomhed at købe danskproducerede nikotinposer, der var særligt emballeret og mærket "Grønland ONLY". Poserne skulle opholde sig kortvarigt på virksomhedens lager, før de blev shippet samlet til Grønland. Men virksomheden stødte panden mod en regulær lovgivningsmur. Fordi virksomheden udelukkende fungerede som mellemled for danske varer, opfyldte de ikke betingelsen for at blive registreret som "oplagshaver" i henhold til Lov om forskellige forbrugsafgifter § 14 a, stk. 1.

Man kan nemlig kun blive oplagshaver, hvis man fremstiller varerne eller importerer dem fra udlandet. Konsekvensen er drastisk: Virksomheden kan ikke lovligt opbevare afgiftsfrie varer. Den danske producent tvinges dermed til at påsætte danske stempelmærker og opkræve dansk afgift af varer, der aldrig vil ramme det danske marked.

Virksomhedens rådgiver var mildest talt uforstående over for udfaldet:

"Hvis dette står til troende er lovgivningen ikke alene uhensigtsmæssig, men forhindrer direkte Spørger i at eksportere nikotinposerne uden afgift til Grønland. Dette kan ikke have været meningen."

Skatterådet og Skattestyrelsen fastholdt dog en stram og ordret fortolkning af systematikken:

"At det i forarbejderne (...) ikke positivt nævnes, at leveringen til udlandet skal ske af en oplagshaver, skyldes, efter Skattestyrelsens opfattelse, at det i medfør af den generelle systematik på afgiftsområdet, alene er oplagshavere, som forinden leverancen til udlandet kan modtage og opbevare varerne uden afgift."

Import giver adgang til afgiftsfri eksport

I en parallel sag gik det dog anderledes smidigt. Her ønskede en virksomhed at drive en webshop rettet udelukkende mod udenlandske markeder med import af nikotinprodukter udefra. Fordi virksomheden importerede produkterne, kunne de registrere sig som oplagshaver. Dermed fik de grønt lys til at eksportere de afgiftspligtige varer afgiftsfrit og uden påsætning af stempelmærker, idet de kunne dokumentere, at produkterne blev leveret til udlandet.

Sammenlægning af familiens ejerperioder afvises

Skatterådet har afvist, at man kan lægge familiemedlemmers ejerperioder sammen på kryds og tværs. I en sag overtog moderens holdingselskab familiens fælles ejendomsselskab (med 60 lejligheder) fra børnenes holdingselskaber. Moderen ønskede efterfølgende at foretage et generationsskifte. Selvom ejendommen havde været i familiens hænder og ejet af børnene i årevis, slog Skatterådet fast, at moderen ikke kunne medregne sine børns tidligere ejerperiode. Først på 1-årsdagen for moderens eget indirekte opkøb, vil betingelsen være opfyldt.

Fiktivt anskaffelsestidspunkt underkendes

Et tilsvarende formelt benspænd gjorde sig gældende i en anden sag, hvor en mand overdrog kapitalandele i et nyspaltet ejendomsselskab til sin hustru med skattemæssig succession efter Kildeskatteloven § 26b. Reglen i kildeskatteloven siger ellers, at hustruen fiktivt indtræder i mandens anskaffelsestidspunkt. Alligevel underkendte Skatterådet, at denne fiktion kunne bruges til at opfylde det specifikke 1-års ejertidskrav i aktieavancebeskatningsloven. Hustruens ejertid tæller stramt fra det reelle tidspunkt, hvor hun overtog anparterne.

"Det vil således ikke altid være det skattemæssige anskaffelsestidspunkt, der er afgørende for vurderingen af, om ejertidskravet er opfyldt," understregede Skattestyrelsen med direkte henvisning til lovens forarbejder.

Begge sager illustrerer, at planlægning af et generationsskifte kræver enorm agtpågivenhed i forhold til selskabsretlig timing.

Korrektion af det historiske vurderingsgrundlag

Dette gøres i praksis ved en matematisk korrektion af det gamle vurderingsgrundlag. To netop offentliggjorte afgørelser viser mekanikken klart:

Ved at korrigere den historiske vurdering med bygge- og nedrivningsomkostningerne skabes en ny baseline, som familien lovligt kan tillægge eller fratrække 15 procent ved opgørelsen af en gaveafgiftsfri overdragelsessum.

Delsalg forpurrer skatteudskydelsen

Fordi et K/S er skattemæssigt transparent, vurderede Skatterådet, at denne manøvre ikke udløste beskatning. Ejeren blev skattemæssigt stadig anset for at eje aktiverne, og skatteudskydelsen forblev intakt.

Korthuset væltede dog ved næste skridt. Ejeren ønskede at frasælge 50 procent af anparterne i K/S'et til en ny partner inden byggeriet var færdigt. Her faldt hammeren. Skatterådet vurderede, at et salg af andele i det transparente K/S reelt er et salg af en tilsvarende ideel andel af selve ejendommen og forsikringskravet.

Udskydelsen af skatten gælder kun for den, der var ejer, da skaden indtraf. Ved at sælge halvdelen forpurres genopførelsesbetingelsen for den solgte andel, som dermed udløser kontant beskatning med det samme.

"Det er således Skattestyrelsens opfattelse, at det alene er Spørger, der som berettiget til forsikringssummen (...) kan vælge at udskyde beskatningen (...) og at udskydelsen kun kan ske indtil afståelsestidspunktet."

Efteruddannelse rammes af fuld momspligt

En privat udbyder af en certificeret 1-årig efteruddannelse i kropsterapi ønskede afklaret, om uddannelsen var fritaget for moms under Momsloven § 13, stk. 1. Uddannelsen var målrettet professionelle psykologer og pædagoger.

Skatterådet kom frem til en flerstrenget og noget tung afgørelse. Selvom uddannelsen havde et "erhvervsmæssigt sigte" og dermed som udgangspunkt faldt under begrebet faglig uddannelse, blev den ramt af undtagelsen om "kursusvirksomhed" rettet mod virksomheder. Fordi uddannelsen ikke gav kompetencer til at udøve et helt nyt bestemt erhverv, men blot var en efteruddannelse af relativt kort varighed, var den fuldt ud momspligtig.

Momsfrihed medfører krav om lønsumsafgift

En 4-årig psykoterapeutuddannelse hos en anden udbyder klarede derimod frisag på momsfronten. Den var nemlig decideret "kompetencegivende", idet eleverne reelt blev rustet til at nedsætte sig som selvstændige psykoterapeuter. Men momsfriheden betød i stedet, at udbyderen røg direkte i nettet på Lønsumsafgiftsloven § 1, stk. 2. Selvom loven indeholder en lang liste af fritagelser for offentligt regulerede uddannelser (f.eks. universitets- og akademiuddannelser), falder rent private psykoterapeutuddannelser uden for den udtømmende liste af fritagelser. Udbyderen skal altså ikke opkræve moms, men skal i stedet beregne og afregne lønsumsafgift af sin undervisningsvirksomhed.

Stringent opdeling ved udtræden af skattepligt

En medarbejder blev tildelt 60.000 aktieoptioner under Ligningsloven § 28 i en 5-årig vesting-plan. Da han udtrådte af fuld dansk skattepligt for at flytte til et land uden dobbeltbeskatningsoverenskomst, var kun en del af optionerne "vestet" (modnet).

Skatterådet fastslog en meget stringent opdeling: Optioner, der allerede var vestet på fraflytningstidspunktet, skulle fraflytterbeskattes som personlig indkomst her og nu. De resterende optioner, der først vestede efter han forlod Danmark, var ikke genstand for umiddelbar fraflytterskat, men i stedet underlagt "begrænset skattepligt" til Danmark, baseret på hvor mange dage han reelt havde arbejdet fysisk i Danmark under optjeningsperioden. Endvidere dikterede Skatterådet, at ved en senere udnyttelse af optionerne, skulle det opgøres stramt efter et FIFO-princip (First-In, First-Out).