Seneste nyt om skat og afgifter dækker over omfattende kontrol med social dumping, forhøjelse af rykkergebyrer til 160 kr. og nye EU-regler for antidumpingtold på kinesiske varer.
Myndighedernes seneste udmeldinger på skatte- og afgiftsområdet peger i samme retning: hårdere kontrol, dyrere misligholdelse og mere målrettede EU-værn mod unfair import.
Samtidig viser et databrud i en kommune, hvor følsomme ejendomsskatteoplysninger kan havne hos forkerte modtagere, at skatteforvaltning også er informationssikkerhed.
Nye tiltag mod social dumping og markante forhøjelser af rykkergebyrer
Februar 2026 har allerede leveret flere nyheder med direkte betydning for virksomhedernes administration og borgernes økonomi. På den nationale scene fylder især Skattestyrelsens nye opgørelse over social dumping i byggeriet, et lovforslag om kraftigt forhøjede rykkergebyrer samt et lovforslag, der fjerner centrale barrierer for solceller på offentlige bygninger. På EU-niveau strammes handelsværn og toldinstrumenter gennem en række gennemførelsesforordninger, hvor Kina går igen som oprindelsesland i flere sager.
Kontrol mod social dumping og kommende ID-kort på byggepladser
Skattestyrelsens nyeste tal for indsatsen mod social dumping viser, at næsten halvdelen af de gennemførte kontroller i perioden 2020 til 2024 ender med reguleringer, og at bygge- og anlægsbranchen står for hovedparten af de fundne fejl og de største beløb.
Resultater af kontrolindsatsen
I byggeriet er der gennemført omkring 5.000 kontroller med fejl i ca. 2.200 sager, og opkrævningerne summerer til 2,1 mia. kr. Det er ikke kun et spørgsmål om “småfejl” i indberetninger, men om konkurrenceforvridning og undergravning af ordnede forhold.
Nye krav om ID-kort
Ministeren varsler samtidig et nyt spor med obligatoriske ID-kort på bygge- og anlægsprojekter som et konkret greb til at gøre det sværere at operere i gråzoner.
“Det er helt uacceptabelt, at virksomheder ved at snyde i skat forsøger at skaffe sig en unfair konkurrencefordel.”
Rykkergebyrerne bliver et mærkbart dyrere fejltrin
Lovforslag L 102 lægger op til, at rykkergebyret ved told- og skatteforvaltningens opkrævning af en række skatter og afgifter forhøjes markant fra 65 kr. til 160 kr. – begrundet med, at gebyret har stået uændret siden 1992 og dermed ikke længere afspejler omkostnings- og styringsformål.
Konsekvenser for likviditet og compliance
For virksomheder betyder det især et skærpet cashflow- og compliancepres omkring eksempelvis moms, A-skat og andre poster på skattekontoen, mens borgere også kan rammes på motorområdet.
Ny lovfæstet bagatelgrænse
Forslaget indeholder samtidig en lovfæstet bagatelgrænse på 200 kr. i den situation, hvor en virksomhed allerede har gæld under inddrivelse, hvilket i praksis kan ændre, hvornår der rykkes for nye småbeløb – men uden at fjerne risikoen for dyrere rykkere, hvis fristerne overskrides.
| Element | Før | Foreslået niveau | Praktisk betydning |
|---|---|---|---|
| Rykkergebyr ved udvalgte skatter og afgifter | 65 kr. | 160 kr. | Højere omkostning ved forsinkelse, større behov for friststyring |
| Bagatelgrænse ved ny gæld når der allerede er gæld under inddrivelse | 100 kr. praksis | 200 kr. lovfæstet | Færre rykkere ved helt små beløb i netop denne situation |
Solceller på kommunale bygninger bliver administrativt enklere og økonomisk mere interessante
Lovforslag L 107 retter sig mod en meget konkret barriere for offentlige solcelleprojekter: Når kommuner og regioner i dag vil producere strøm fra solceller, har krav om selskabsudskillelse og konsekvenserne af kommunal modregning gjort mange projekter tungere at gennemføre og sværere at få økonomi i.
Nye muligheder for ejerskab og drift
Forslaget lægger op til, at kommuner og regioner i højere grad kan eje og drive solcelleanlæg på egne bygninger direkte i forvaltningen og samtidig fastholde gevinsten ved egetforbrug uden modregningsmekanismer, samt sælge overskydende strøm uden at skulle igennem en selskabskonstruktion.
Effekt på økonomi og organisering
Det ændrer både projektøkonomien (flere business cases kan blive “grønne” i regnearket) og den interne organisering (færre selskaber, færre rapporterings- og governance-lag), og forslaget omfatter også batterier, når de er funktionelt knyttet til solcelleanlægget.
| Spørgsmål | Typisk udgangspunkt i dag | Hovedretning i L 107 |
|---|---|---|
| Organisering | Særskilt selskab kan være nødvendigt | Drift kan i højere grad ske direkte i kommunen eller regionen |
| Økonomisk incitament | Besparelser kan udløse modregningslogik | Incitamentet styrkes ved at fjerne centrale modregningsmekanismer |
| Overskudsproduktion | Ofte mere administrativt komplekst | Mulighed for salg uden samme selskabskrav |
EU strammer værktøjskassen mod unfair import med fokus på registrering og toldsatser
De seneste EU-retsakter på told- og handelssporet viser en tydelig linje: Kommissionen bruger i stigende grad registrering af import i verserende sager, så der kan skabes datagrundlag og mulighed for efterfølgende opkrævning, hvis undersøgelserne fører til foranstaltninger. Det får praktisk betydning for importører, der kan opleve, at en varekategori pludselig bliver “højrisiko” i supply chain-planlægningen – både kontraktligt (prisklausuler) og administrativt (oprindelsesdokumentation, varekoder og speditørdialog).
Registrering af svejsetråd fra Kina
EU-reglen om registrering af importeret svejsetråd fra Kina signalerer, at området betragtes som egnet til mulige antidumpingforanstaltninger, og at importører i jern- og stålrelaterede forsyningskæder bør forberede sig på øget dokumentations- og risikostyring omkring indkøbspriser, oprindelse og leverandørsporbarhed. I praksis kan “registrering” være det, der gør en ellers almindelig varebevægelse til et complianceprojekt, fordi den efterfølgende toldmæssige behandling kan blive mere indgribende.
Kinesiske elbiler og ændret udligningstold efter pristilsagn
EU’s gennemførelsesforordning om ændring af udligningstold på kinesiske elbiler efter accept af et pristilsagn illustrerer en mere finmasket tilgang, hvor enkelte eksportører eller modeller kan blive omfattet af særlige ordninger, hvis de opfylder betingelserne. For danske virksomheder i værdikæden – fra bilimport og leasing til flådeindkøb – kan forskelle mellem leverandører få direkte betydning for den samlede pris og kontraktvilkår, og det gør due diligence på leverandør- og oprindelsesdokumentation mere central end blot at “kende toldsatsen”.
Registrering af letvægtstermopapir fra Kina under antisubsidieundersøgelse
Registreringen af import af kinesisk letvægtstermopapir under en antisubsidieundersøgelse rammer en varetype, der ofte indgår som standardindkøb i retail, logistik, billettering og betalingssystemer. Når en undersøgelse kører, kan importører blive mødt af krav om mere præcis vareklassifikation og leverandørdata, og samtidig opstår et reelt behov for at vurdere alternative sourcingmuligheder, hvis den samlede landed cost ændrer sig.
Endelig antidumpingtold på sukkermajs fra Kina
EU’s endelige antidumpingtold på import af sukkermajs fra Kina rammer fødevare- og detailled, hvor marginer ofte er små, og hvor prisstigninger hurtigt skal håndteres i indkøbsstrategi og sortimentsbeslutninger. For virksomheder med private label eller kontraktproduktion bliver det centralt at se på oprindelsesland og leverandørskifte i god tid, fordi en ændret toldmæssig byrde typisk slår direkte igennem på indkøbsprisen.
Antidumpingtold på kinesisk keramisk bordservice og køkkenartikler
Antidumpingtolden på kinesisk bordservice og køkkenartikler af keramik er relevant for importører, grossister og detailhandel, hvor varegrupperne er brede, og hvor toldspørgsmålet ofte afhænger af korrekt varekode og produktbeskrivelse. I praksis betyder det, at virksomheder kan få behov for at opgradere produktmasterdata og sikre, at leverandørfakturaer og pakke-/varebeskrivelser kan bære en toldkontrol, hvis der opstår tvivl om omfattet varekategori.
Midlertidig antidumpingtold på butandiol fra Kina Saudi-Arabien og USA
Den midlertidige antidumpingtold på butandiol fra flere oprindelseslande rammer især kemi- og industrivirksomheder, hvor inputpriser kan få afledt effekt på en lang række downstream-produkter. Midlertidige foranstaltninger kan skabe kortsigtet usikkerhed om indkøbspriser og leveringsaftaler, og det øger behovet for at gennemgå kontraktklausuler om told og skatter, herunder hvem der bærer risikoen ved ændrede importomkostninger.
Suspension af udligningsforanstaltninger i handelen med USA
EU-reglen om suspension af handelsmæssige udligningsforanstaltninger i handelen med USA peger i retning af et mere smidigt instrumentarium, hvor foranstaltninger kan justeres i takt med politiske og handelsmæssige aftaler. For eksport- og importtunge virksomheder kan det give kortvarige muligheder for at optimere forsyningskæder og prisfastsættelse, men det forudsætter tæt overvågning af udviklingen, fordi “handelsvinduer” kan åbne og lukke hurtigt afhængigt af den overordnede relation mellem parterne.
Databrud i Høje-Taastrup med ejendomsskatteoplysninger
Midt i de klassiske skatte- og afgiftsnyheder ligger også en påmindelse om, at “skatteforvaltning” i praksis ofte er lig med behandling af meget følsomme personoplysninger. Høje-Taastrup Kommune oplyser, at der ved udsendelse af skrivelser om ejendomsbidrag og regulering af ejendomsskatter for 2024 og 2025 skete en systemfejl, så fortrolige oplysninger blev delt med forkerte modtagere via e-Boks.
Omfang og konsekvenser
Kommunen vurderer, at lidt flere end 400 personer er berørt, og at oplysninger som navn, adresse, CPR-nummer og beløb kan være eksponeret, hvilket typisk udløser både underretningspligt, anmeldelse og et betydeligt tillids- og arbejdspres på den dataansvarlige myndighed.
Det praktiske takeaway for virksomheder og borgere
For virksomheder tegner der sig tre meget konkrete opgaver i kølvandet på nyhederne:
Konkrete handlingspunkter for virksomheder
-
Stram friststyringen på skattekontoen
Når rykkere bliver dyrere, bliver “små” betalingsfejl hurtigt til unødvendige omkostninger. Overvej faste kontroller, rollefordeling og evt. automatisering, så moms, A-skat m.v. ikke kun håndteres personbåret i økonomiafdelingen. -
Forbered jer på øget dokumentationskrav i grænsehandlen
EU’s brug af registrering og handelsværn gør oprindelsesdokumentation, varekoder og leverandørsporbarhed til et konkurrenceparameter. Kommissionens egne forklaringer af pristilsagn og registreringspraksis kan være nyttige at have “på hylden” i indkøb og toldfunktionen, hvis der opstår spørgsmål i værdikæden (se fx EU-Kommissionens baggrund om pristilsagn og om registrering i trade defence-sager). -
Tag informationssikkerhed alvorligt der hvor skatteoplysninger flyder
For myndigheder og leverandører, der håndterer opkrævninger, vurderinger eller meddelelser, er hændelsen en reminder om, at masseudsendelser og rolle-/partskonstruktioner (hovedhæfter/medhæfter) skal testes hårdt før drift.
Råd til berørte borgere
For borgere, der er berørt af et brud, er det typisk relevant at følge Datatilsynets råd om, hvordan man forholder sig, hvis man ved en fejl har modtaget oplysninger om andre, og hvad man kan gøre, hvis egne oplysninger er kompromitteret (se Datatilsynets vejledning om sikkerhedsbrud).
Fremtidsudsigter for brancherne
I den kommende tid vil virksomheder i bygge- og anlægssektoren og deres underleverandører især kunne mærke kombinationen af intensiveret kontrol og nye identifikationskrav på pladserne, mens importtunge brancher bør forberede sig på, at en “almindelig” vare fra Kina i højere grad kan blive mødt af registrering, undersøgelser og ændrede toldvilkår, som kræver hurtige justeringer i kontrakter, prissætning og indkøbsrutiner.
