Europa-Parlamentet har vedtaget det første direktiv mod korruption og skærpet AI-reglerne mod nudifier-apps. Samtidig rykker EU tættere på en særdomstol for russiske aggressionsforbrydelser.
Europa-Parlamentet gør op med AI-genererede overgrebsbilleder og vedtager historiske strafferammer for korruption. Samtidig rykker en international særdomstol for aggressionsforbrydelser i Ukraine et stort skridt nærmere, alt imens europæisk politisamarbejde intensiverer jagten på alt fra svindlere til menneskesmuglere.
Kunstig intelligens må ikke længere bruges til at generere falske, seksuelt eksplicitte billeder af virkelige personer uden deres samtykke. Det har Europa-Parlamentet fastslået i slutningen af marts 2026 med et decideret forbud mod de såkaldte "nudifier"-apps. Forbuddet indgår i en større omnibus-pakke, der reviderer den omfangsrige europæiske AI-forordning (AIA).
Markant udvidelse af retsbeskyttelsen
For danske forsvarsadvokater, anklagere og domstole udgør det nye EU-forbud en markant udvidelse af retsbeskyttelsen. Hvor straffelovens § 264 d i dag primært kriminaliserer selve videregivelsen af intime billeder og deepfakes, retter AI-forordningen nu et direkte juridisk slag mod tilgængeligheden af den teknologi, der gør produktionen af materialet mulig uden indbyggede sikkerhedsforanstaltninger.
Udskudte frister for højrisiko-AI
Foruden forbuddet medfører omnibus-pakken i PDF-format en udskydelse af en række centrale frister for at lette virksomhedernes implementering. Udskydelsen har især praktisk betydning for de danske myndigheder, der udvikler eller anvender højrisiko-AI:
- 2. november 2026: Krav om vandmærkning af AI-genereret lyd, billeder og video træder i kraft.
- 2. december 2027: Ny frist for højrisiko-AI-systemer inden for bl.a. retshåndhævelse, domstole og grænseforvaltning.
- 2. august 2028: Ny frist for AI-systemer underlagt EU's sektorlovgivning.
Fælles europæisk strafferamme mod korruption vedtaget
Europæisk strafferet tog ligeledes et af sine mest markante skridt i nyere tid, da Europa-Parlamentet vedtog det allerførste EU-dækkende direktiv til bekæmpelse af korruption. Lovgivningen fastlægger ensartede definitioner af forbrydelser som bestikkelse, underslæb og handel med indflydelse på tværs af medlemslandene, og der indføres fælles EU-krav til maksimumstraffene.
Betydning for dansk erhvervsliv
På grund af det danske retsforbehold er direktivet (se vedtagelsen som PDF), der er baseret på TEUF artikel 83, ikke direkte bindende for Danmark. Ikke desto mindre får det enorm praktisk betydning for dansk erhvervsliv og international strafferetspleje. Danske multinationale selskaber, som opererer i resten af EU, vil fremadrettet blive mødt af skærpede, harmoniserede sanktionskrav. Samtidig forpligtes de øvrige EU-lande til at oprette fuldstændigt uafhængige antikorruptionsorganer.
Historisk lovgivning
"Denne lov er historisk. Korruption har fået journalister til at blive bragt til tavshed, borgere er blevet dræbt, og liv er blevet afskåret. Bag enhver statistik er et navn, en historie og en fremtid, der er blevet nægtet." — Raquel García Hermida-van der Walle, Parlamentets ordfører.
Særdomstol for aggressionsforbrydelser i Ukraine rykker tættere på
I den tunge ende af international ret har EU-Kommissionen nu fremsat det formelle forslag om, at EU bliver stiftende medlem af en særlig domstol for aggressionsforbrydelsen mod Ukraine. Dette tiltag supplerer Den Internationale Straffedomstol (ICC), som tager sig af de konkrete krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden begået på jorden.
Mandat og retsforfølgelse
Særdomstolen har det eksplicitte mandat at retsforfølge den øverste russiske politiske og militære ledelse for selve beslutningen om at iværksætte invasionen. Medlemsstaternes forventede godkendelse vil betyde, at EU indtræder i domstolens styringskomité. EU-Kommissionen har allerede allokeret et beløb på 10 millioner euro for at sikre domstolens operationelle opsætning og cementerer dermed princippet om, at statsimmunitet ikke yder beskyttelse mod aggressionsforbrydelser.
Europæisk anklagemyndighed rejser tiltale for massiv pandemisvindel
På straffehåndhævelsesfronten viser Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO) for alvor muskler på tværs af grænser. Selv om Danmark som følge af retsforbeholdet står uden for dette anklageorgan, illustrerer EPPO's seneste sag i Rumænien effektiviteten af et centraliseret EU-indsatsområde. Anklagemyndigheden har netop rejst tiltale mod seks enkeltpersoner og to virksomheder for omfattende svindel for mere end ni millioner euro.
Sofistikeret kriminelt netværk
Sagen afslører et sofistikeret kriminelt netværk, der under pandemien målrettet manipulerede mindst 29 offentlige udbud på medicinsk udstyr til hospitaler og skoler, finansieret af EU's REACT-EU-program. Ved hjælp af konsulentfirmaer eliminerede bagmændene reel konkurrence ved at skræddersy ansøgningerne til at ramme de maksimale beløbsgrænser. Mere end 250 vidner er blevet afhørt i sagen, der kan resultere i over 10 års fængsel for hovedbagmændene.
Intensiveret international politijagt på menneskesmuglere
Det europæiske politisamarbejde spænder vidt, når grænseoverskridende kriminalitet skal bekæmpes i praksis. Europol har netop afviklet en storstilet digital aktionsdag på tværs af seks lande for at optrævle menneskesmuglernetværk på den farlige centrale Middelhavsrute, hvor 10 specifikke bagmænd var i søgelyset.
Paradigmeskift i efterforskningen
Aktionen udmærkede sig især ved aktiv deltagelse fra anklagemyndigheden i Den Internationale Straffedomstol (OTP-ICC). For praktikere og folkeretseksperter markerer det et centralt paradigmeskift, at menneskesmugling i stigende grad efterforskes og behandles som en decideret alvorlig international forbrydelse på linje med dem, der hører under ICC's faste ressort.
Fælles europæisk front mod seksuelt misbrug af børn
Overgrebskriminalitet i den digitale sfære fylder massivt i det grænseoverskridende politisamarbejde, og en nyere rapport fra Internet Watch Foundation sætter to streger under behovet for europæisk samling:
Mere end 62 procent af alle webadresser med seksuelt overgrebsmateriale mod børn, som organisationen behandlede i 2024, var sporet direkte til hostingtjenester i EU's medlemsstater.
Specialiseret polititræning i Budapest
Denne alvorlige trussel mod unionen var rammen, da EU-Agenturet for Uddannelse af Retshåndhævende Myndigheder (CEPOL), Europol og INTERPOL i marts samlede 22 specialiserede politifolk fra 19 medlemslande til intensiv flagskibstræning i Budapest. Formålet var at styrke ofrenes retsstilling gennem hurtigere identifikation ved hjælp af ny teknologi. Kurset trænede efterforskerne i anvendelsen af åbne kilder (OSINT) og avanceret AI-billedanalyse, ligesom der for første gang blev afsat betydelig tid til psykologiske mestringsstrategier, der skal understøtte betjentene i deres eksponering for materialet.
