Ministerrådet har vedtaget midlertidige regler for at bekæmpe børnemisbrug online. Samtidig præsenterer AMLA nye krav til hvidvaskindberetning, og EPPO får nye anklagere fra Frankrig og Malta.
Det er slut med det juridiske tomrum, der siden foråret har forhindret tech-giganter i at opspore og fjerne materiale med børnemisbrug. Samtidig er den nye europæiske hvidvaskmyndighed, AMLA, klar med standardiserede indberetningsformater, der forventes at ændre arbejdsgangene for danske banker, revisorer og advokater.
EU-Rådet lukker hul i lovgivningen om online børnemisbrug
Den 3. april 2026 udløb EU's midlertidige forordning, der gav onlineplatforme lov til frivilligt at fravige e-databeskyttelsesdirektivet for at opspore og fjerne materiale med seksuelt misbrug af børn. Det har skabt et vakuum, hvor retshåndhævende myndigheder i hele EU pludselig mistede en afgørende kilde til afdækning af overgrebssager.
Men nu har EU's ministerråd vedtaget at genindføre undtagelsen i en ny midlertidig forordning. Forordningen er tiltænkt at bygge bro frem til april 2028, hvor en permanent EU-lovgivning på området forventes at være på plads.
Livsnerven for dansk politi
I en dansk kontekst har platformenes frivillige indberetninger (ofte kanaliseret gennem den amerikanske organisation NCMEC) længe været en decideret livsnerve for National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) og de lokale politikredse i sager om børnepornografi. Uden undtagelsen fra e-databeskyttelsesreglerne risikerede dansk politi at miste muligheden for at modtage nødvendige data til at identificere gerningsmænd og redde ofre.
Rådets position og fremtidig proces
"At beskytte børn er vores pligt. Den holdning, Rådet vedtog i dag, baner vejen for, at onlineudbydere kan genoptage deres arbejde med at opdage seksuelt misbrug af børn online og indberette det til politiet. Det er afgørende for at identificere børn i fare, retsforfølge gerningsmænd og forhindre yderligere overgreb," udtalte Jim O'Callaghan, irsk minister for justits-, indenrigs- og migrationsanliggender.
Rådets position skal nu andenbehandles af Europa-Parlamentet, før de livsvigtige regler igen er formelt forankret i EU-retten.
AMLA harmoniserer indberetning af mistænkelige transaktioner
Virksomheder med grænseoverskridende aktiviteter har længe klaget over de store forskelle i, hvordan der skal indberettes mistanke om hvidvask fra land til land. For danske aktører betyder det typisk, at man indberetter til Hvidvasksekretariatet i NSK gennem det anerkendte system GoAML, men procedurerne og formatkravene svinger markant i andre europæiske jurisdiktioner.
Dette fragmenterede landskab forsøger den nye europæiske hvidvaskmyndighed, AMLA, nu at ensrette.
Et nyt modulært indberetningssystem
Myndigheden har netop sendt et nyt, fælleseuropæisk format for indberetning af mistænkelige transaktioner (STR) i offentlig høring. Det nye system bygger på ét fælles sæt datapunkter i hele EU, men formatet vil være skræddersyet og modulært. Det betyder konkret, at advokaten, banken og ejendomsmægleren kun skal udfylde de felter, der er relevante for netop deres sektor og karakteren af den konkrete mistanke.
"For første gang vil virksomheder og fagfolk, der er omfattet af hvidvaskreglerne, basere deres indberetning på et harmoniseret sæt datapunkter," understreger AMLA i deres pressemeddelelse.
Fremtidig implementering og høring
Implementeringen vil ske i to faser, hvor de nationale finansielle efterretningsenheder først skal teste det harmoniserede sæt af datapunkter op mod deres nuværende it-infrastruktur. AMLA inviterer alle relevante parter til at afgive høringssvar og afholder et digitalt møde til september. Nærmere detaljer findes i AMLA's faktaark.
Nye krav til overvågning af forretningsforbindelser
I tråd med den voksende europæiske detailregulering afholdt AMLA den 2. juli 2026 et høringsmøde, der trak mere end 1.200 deltagere fra den finansielle og ikke-finansielle sektor. Mødet omhandlede et udkast til nye retningslinjer for løbende overvågning af forretningsforbindelser – et kerneområde i arbejdet med at forhindre hvidvask.
Risikobaseret tilgang og KYC-procedurer
Retningslinjerne konkretiserer blandt andet, hvordan virksomheder fremover skal opdatere deres kundekendskabsprocedurer (KYC). Overvågningen skal i højere grad basere sig på kundens individuelle risikoprofil, og de underretningspligtige forventes fremover at opsætte mere "begivenhedsdrevne" gennemgange. Det betyder eksempelvis, at ændringer i en virksomheds ejerkreds eller en persons ændrede PEP-status (politisk eksponeret person) automatisk skal udløse fornyede kontroller.
Anvendelse af teknologi i overvågningen
Brug af teknologi var ligeledes et bærende tema. AMLA opfordrer til, at underretningspligtige benytter teknologi – herunder kunstig intelligens – når det reelt forbedrer effektiviteten. Myndigheden understreger dog, at effektivitet alene skal vurderes på de resultater, overvågningen skaber, og ikke på hvor sofistikeret it-systemet lyder til at være. Samtidig præciseres det, at manuel overvågning forbliver acceptabelt, forudsat at det er effektivt i forhold til virksomhedens skala. Der kan dykkes dybere ned i materialet via AMLA's præsentationsslides fra sessionen.
Skriftlige høringssvar kan indsendes frem til den 3. september 2026, og de endelige standarder ventes offentliggjort i årets fjerde kvartal.
EPPO og Eurojust udvider det internationale strafferetlige samarbejde
På den internationale strafferetlige scene har Eurojust netop afholdt det syvende EuroMed Prosecutors General Forum. Her samledes generalanklagere fra ti EU-lande samt syv lande i Mellemøsten og Nordafrika (MENA-regionen) for at styrke indsatsen mod tværregional organiseret kriminalitet.
Topmødet adresserede implementeringen af EuroMed Justice-projektets nye flerårige strategi for 2025-2027, der som højeste prioriteter opstiller bekæmpelse af narkotikahandel, menneskesmugling og hvidvask. Under mødet indgik Eurojust ligeledes en formel arbejdsaftale med Irak, som særligt retter sig mod terrorbekæmpelse.
Nye europæiske anklagere udnævnt
Sideløbende har EU's ministerråd udnævnt to nye europæiske anklagere til Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO). Philippe Jaeglé og Omar Caruana, fra henholdsvis Frankrig og Malta, tiltræder deres seksårige mandatperioder i slutningen af juli 2026 for at fortsætte det dedikerede arbejde med at efterforske grov svig med EU-midler og grænseoverskridende momskriminalitet.
Betydning for Danmark trods retsforbehold
I Danmark er kapacitetsopbygningen hos både Eurojust og EPPO yderst relevant, på trods af at det danske retsforbehold rent juridisk forhindrer fuldt dansk medlemskab af de overnationale anklageorganer. For at sikre, at danske myndigheder ikke efterlades i et operativt dødvande, arbejder Danmark i stedet ud fra særlige samarbejdsaftaler over for både Eurojust (fra 2019) og EPPO (fra 2023). Disse aftaler sikrer i praksis, at dansk politi og anklagemyndighed lovligt kan udveksle beviser, oplysninger og assistere i tunge grænseoverskridende straffesager på lige fod med resten af EU.
