Databeskyttelsesrådet afdækker alvorlige fejl i Europols registrering af børn som mistænkte, mens Europa-Parlamentet kræver cybermobning anerkendt som en grænseoverskridende EU-forbrydelse.
Tilsynsmyndigheder har afsløret, at Europol systematisk fejlregistrerer børn under 15 år som kriminelle mistænkte, mens Europa-Parlamentet presser på for at gøre cybermobning til en grænseoverskridende EU-forbrydelse.
Over 92 % af EU’s borgere kræver handling mod digital mobning, og en opsigtsvækkende rapport dokumenterer nu, at europæisk politi i stor stil har behandlet personoplysninger om helt små børn som værende mistænkte for alvorlig kriminalitet. Både i Bruxelles og ude i medlemslandene bliver der i disse dage taget tunge redskaber i brug for at lukke de strafferetlige smuthuller, der i dag rammer borgerne på nettet og dræner offentlige midler.
Den teknologiske udvikling med deepfakes og hyper-personaliserede algoritmer har resulteret i et markant og farligt løft af den digitale chikane, som særligt rammer børn og unge. Den 30. april 2026 vedtog Europa-Parlamentet en resolution, som for alvor skal skubbe til de juridiske rammer og tvinge teknologigiganterne til ansvar. Parlamentarikerne kræver blandt andet et decideret forbud mod "nudifier-apps", der bruger kunstig intelligens til at generere intimt indhold uden samtykke.
Harmoniseret EU-lovgivning og strafferet
Hovedkravet fra plenarsalen er en opfordring til Europa-Kommissionen om at vurdere en harmoniseret definition af cybermobning i hele EU. Parlamentet foreslår, at fænomenet gøres til en tværgående EU-forbrydelse via TEUF artikel 83, alternativt ved at føje hadforbrydelser til listen over EU-forbrydelser, da dette vil kunne dække de mest ekstreme sager.
Ca. 1 ud af 10 børn i Europa udsættes månedligt for digital mobning, og mere end en tredjedel af de unge har været ofre for online mobberi på tværs af landegrænser.
Betydning for dansk ret
I en dansk strafferetlig kontekst udgør cybermobning ikke i dag et selvstændigt juridisk begreb i Straffeloven. I stedet retsforfølges sagerne primært under bestemmelser om trusler, æreskrænkelser samt ulovlig deling af intimt materiale og blufærdighedskrænkelser, herunder § 264 d og § 266. Hvis EU reelt indfører en definition og et krav om grænseoverskridende strafbarhed for onlinemobning, kan det tvinge den danske lovgiver til at opdatere Straffeloven og samle bestemmelserne i en mere dedikeret lovgivning. Det er en politisk og juridisk praksis, man allerede ser i udvalgte europæiske stater, hvilket er belyst i Europa-Parlamentets nylige studie om national lovgivning for cybermobning.
Yderligere pressemeddelelse: Press release - EP TODAY
Kritik af Europols registrering af mindreårige mistænkte
Mange europæiske politimyndigheder overskrider proportionalitetsprincippet og svigter databeskyttelsen, når de videregiver information om mindreårige til Europol. Det fremgår af en skarp tilsynsrapport udgivet af Det Europæiske Databeskyttelsesråd (EDPB) i samarbejde med 10 nationale tilsynsmyndigheder.
Rapporten viser store mangler i Europols behandling af personoplysninger om børn under 15 år, der kategoriseres som kriminelle mistænkte. Aldersgrænsen på 15 år er omdrejningspunktet, da den udgør den kriminelle lavalder i de fleste EU-lande, herunder Danmark.
Fem hovedproblemer i systemet
Tilsynsmyndighederne identificerede fem hovedproblemer i systemet:
- Instrumentalisering af børn: Mindreårige bruges som kurerer af kyniske bagmænd, hvilket medfører livslang registrering som "mistænkt" hos politiet.
- Kategoriseringsfejl: Børn, der blot følger med en mistænkt forælder eller begår bagatelagtigt lommetyveri, får utilsigtet det tunge "mistænkt"-mærkat.
- Mangel på national journalføring: Myndigheder kan ikke dokumentere fremsendelsen på grund af automatisk sletning i SIENA-systemet.
- Fejlagtig aldersregistrering: Voksne kriminelle opgiver jævnligt falske fødselsdatoer til politiet.
- Mangelfuld dokumentation: Nationale enheder fejler ofte i at dokumentere, hvorvidt sagsbehandlingen var strengt nødvendig og proportional.
Inden data transmitteres til Europol, bør kompetente myndigheder altid vurdere, om bagatelagtige lovovertrædelser har tilstrækkelig tilknytning til alvorlig kriminalitet til at falde inden for Europols mandat.
Konsekvenser for dansk politi
For dansk politi udgør fundene en væsentlig advarselslampe. Danmark udveksler aktivt efterforskningsdata med Europol, og rapportens konklusioner om manglende national logging kan direkte ramme den danske datadisciplin. Tilsynet stiller store krav til, hvordan Rigspolitiet og de nationale kredse skal rense og kategorisere deres SIENA-meddelelser, så utilsigtede og direkte ulovlige overførsler af uskyldige børn undgås.
Du kan dykke ned i alle detaljerne via rapportens fulde udgave: Download.
Europæisk anklagemyndighed slår ned på udbudssvindel
At EU for alvor har fået skabt et handlekraftigt organ i den tunge økonomiske strafferet understreges af en storstilet politiaktion udspillet i Tjekkiet. Her iværksatte Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO) i samarbejde med det tjekkiske Nationale Agentur for Organiseret Kriminalitet en sag, der har rystet den centraleuropæiske sundhedssektor.
Aktionen førte til 12 anholdelser og 42 ransagninger fordelt i blandt andet Prag, Mellemböhmen og Sydmähren. Myndighederne fokuserer aktuelt på en række højtstående ledere på en større sygehusprovider, som mistænkes for ulovligt at have påvirket offentlige udbud for systematisk at tilgodese forhåndsudvalgte erhvervsdrivende.
Detaljer om udbudssvindlen
| Oplysning | Detaljer fra efterforskningen |
|---|---|
| Mistænkt periode | Løbende systematisk svig siden november 2023 |
| Økonomisk omfang | Kontrakter for over 11,5 millioner euro (ca. 280 mio. CZK) |
| Svindeltype | Uretmæssige udbud af anlægsarbejde og avanceret medicinsk udstyr |
Det danske samarbejde med EPPO
Selvom Danmark står uden for det formelle EPPO-samarbejde på grund af retsforbeholdet, indgik de danske myndigheder i efteråret 2023 en essentiel samarbejdsaftale med netop denne anklagemyndighed. De tjekkiske anholdelser illustrerer rækkevidden af det retshåndhævende apparat, som det danske retsvæsen løbende trækker på i bestræbelserne på at bekæmpe kompleks grænseoverskridende økonomisk kriminalitet og udbudssvindel, der truer frie markedsmekanismer.
Rigsrevisionen
Energinet
Miljoestyrelsen
