Højesteret fastslår i to principielle domme, at en livstidsdømt drabsmand ikke har krav på besøg for at indgå ægteskab, og at fire års varetægt kan tåles i en bandesag.
En livstidsdømt drabsmand nægtes både udgang og besøg for at indgå ægteskab med en ung kvinde, der kontaktede ham i fængslet. Samtidig fastslår Højesteret i en anden sag, at en tiltalt i et bandedrab må acceptere en usædvanlig lang varetægtsfængsling på over fire år, mens han venter på sin ankesag.
Højesteret underkender livstidsdømts ret til ægteskab af hensyn til retsfølelsen
Retten til at indgå ægteskab er beskyttet af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 12, men denne ret er ikke absolut, når man afsoner en livstidsdom for særdeles grov personfarlig kriminalitet. Det fastslår Højesteret i en principiel dom, der danner præcedens for fortolkningen af de stramninger af straffuldbyrdelsesloven, der trådte i kraft i 2022.
Sagen drejer sig om en indsat (B), der i 2018 blev idømt fængsel på livstid for et opsigtsvækkende og brutalt drab i en ubåd, som inkluderede seksuelt overgreb og usømmelig omgang med lig. En dengang 17-årig pige (A) kontaktede ham per brev, og de indledte en korrespondance. Parret ønskede at blive gift, men fængslet og Styrelsen for Danmarks Fængsler nægtede at give B udgangstilladelse og A besøgstilladelse med henblik på vielse.
Lovgivningens begrænsninger for livstidsdømte
Ifølge Straffuldbyrdelsesloven § 49 a og Straffuldbyrdelsesloven § 51 a kan livstidsdømte i de første 10 år af afsoningen som udgangspunkt ikke få udgang eller modtage besøg af personer, de ikke kendte før varetægtsfængslingen. Parret gjorde gældende, at dette de facto suspenderede deres ret til at indgå ægteskab i strid med EMRK.
Højesterets afgørelse og samfundsmæssige hensyn
Højesteret nåede frem til, at lovgivningen ganske vist udgør et indgreb, men at staterne har en skønsmargin til at fastsætte begrænsninger ud fra samfundsmæssige hensyn. Med afsæt i de retspsykiatriske erklæringer, der beskriver gerningsmanden som "svært personlighedsmæssigt afvigende" og "polymorft pervers", udtalte Højesteret:
"Højesteret finder efter en samlet vurdering, at de anførte omstændigheder, herunder karakteren og alvoren af den begåede kriminalitet og Bs personlige forhold, tilsiger, at parternes ret til at indgå ægteskab begrænses for at varetage samfundsmæssige hensyn."
Afgørelsen slår dermed fast, at stramningerne af straffuldbyrdelsesloven, der netop havde til formål at forhindre indsatte i at opbygge nye relationer ("groupies") af hensyn til ofrenes retsfølelse, holder sig inden for rammerne af menneskerettighederne i sager af denne tyngde.
Fire års varetægtsfængsling forud for ankesag tåles i bandedrabssag
Højesteret har ligeledes taget stilling til grænserne for sagsbehandlingstider og langvarige varetægtsfængslinger i sager om organiseret kriminalitet. I en sag om banderelaterede drabsforsøg blev en mand (T) i juni 2025 idømt livstid i byretten efter at have siddet varetægtsfængslet siden marts 2023.
T ankede dommen, men Østre Landsret har grundet sagens omfang (ni tiltalte og 27 retsdage) først kunnet beramme ankesagen til hovedforhandling fra september til december 2027. T vil dermed have siddet varetægtsfængslet i mere end 4 år og 8 måneder, før ankesagen er afsluttet, hvilket han mente udgjorde en krænkelse af menneskerettighederne og Retsplejeloven § 843 a, stk. 1 om fremme af sagen med hurtighed.
Vurdering af sagsbehandlingstid og proportionalitet
Højesteret valgte at stadfæste landsrettens berammelse. Selvom domstolen lagde til grund, at sagen var berammet "så hurtigt, som det efter forholdene på berammelsestidspunktet var praktisk muligt," indskærpede Højesteret dog, at landsretten løbende skal vurdere mulighederne for at fremrykke sagen.
"Der er ikke grundlag for allerede nu at tage stilling til, om en gennemførelse af ankesagen i henhold til berammelsen vil indebære en krænkelse af retten til en rettergang inden en rimelig frist efter Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 6," udtalte Højesteret og henviste til, at en eventuel krænkelse først kan gøres gældende under selve hovedforhandlingen.
Samtidig fandt retten, at varetægtsfængslingen, trods den exceptionelle længde, ikke var ude af proportioner i henhold til Retsplejeloven § 762, stk. 3, givet de underliggende forholds alvor.
Krav om dokumentation ved besøgsforbud
Tendensen til at opretholde strenge restriktioner mod bandemedlemmer afspejles også i en anden nylig Højesteretskendelse, hvor besøgskontrol over for en bandetiltalts mor blev opretholdt for at forhindre påvirkning af vidner. Her understregede retten dog, at politiet skal kunne dokumentere det faktiske grundlag, hvis de vil nedlægge absolutte besøgsforbud mod specifikke personer.
Takografbøder til vognmænd udregnes per manglende ark
Et vigtigt transportretligt princip blev slået fast af Højesteret i sagen om en vognmand, der stod til en enorm bøde for manglende udlevering af takograf- og diagramark. Vognmanden, der var tiltalt for 10 tilfælde af ulovlig godskørsel, havde i 117 tilfælde undladt at udlevere de lovpligtige køre- og hviletidsdata til Færdselsstyrelsen.
Forsvaret argumenterede for, at der ifølge EU-domstolens såkaldte Prefettura-dom alene kunne straffes for én samlet overtrædelse af udleveringspligten uanset antallet af manglende dage. Dette afviste Højesteret med henvisning til, at der er forskel på en chaufførs pligt til at forevise data ved en vejsidekontrol, og en virksomheds pligt til at udlevere data til myndighedernes virksomhedskontrol.
Bødeberegning og Højesterets resultat
Bødeberegningen tog udgangspunkt i 6.000 kr. per manglende datafil:
| Forhold | Antal overtrædelser | Udgangspunkt for bøde | Rettens resultat |
|---|---|---|---|
| Godskørsel uden tilladelse | 10 | 105.000 kr. (Skærpet) | 105.000 kr. |
| Manglende takografdata | 117 | 702.000 kr. | Nedsat pga. proportionalitet |
| Samlet bøde | 807.000 kr. | 450.000 kr. |
Ved hjælp af Færdselsloven § 118 a, stk. 4 valgte Højesteret imidlertid at halvere bøden for data-forseelsen, da det matematiske udgangspunkt på 702.000 kr. blev vurderet til ikke at stå i "rimeligt forhold til overtrædelsen." Afgørelsen fastslår dog krystalklart, at beregningen af bøder for manglende kontrolapparatdata tager udgangspunkt i det absolutte antal af manglende filer.
Spørgsmål om fællesstraf efter afsonet samfundstjeneste skal i Højesteret
Procesbevillingsnævnet har netop givet 3.-instansbevilling i en sag, der rejser et principielt spørgsmål om fastsættelse af fællesstraf efter Straffeloven § 89.
En tiltalt blev i juli 2025 idømt tre måneders betinget fængsel med vilkår om 80 timers samfundstjeneste for et røveri begået i 2021. Da tiltalte efterfølgende stod for retten for ny kriminalitet begået i foråret 2025 (altså forud for den første dom), skulle domstolene udmåle en tillægs- og fællesstraf.
Kreditering af afviklet samfundstjeneste
Komplikationen opstod, idet Kriminalforsorgen under ankesagen i landsretten kunne oplyse, at den dømte allerede havde fuldt afviklet de 80 timers samfundstjeneste fra den første dom. Spørgsmålet er nu, hvordan denne kreditering nøjagtigt skal indregnes i den nye straf. I Østre Landsret delte dommerne sig i to lejre (3 mod 3) og endte på en fællesstraf på otte måneders fængsel. Højesteret får nu til opgave at udstikke den faste rettesnor for lignende sager.
Hvidvask og bandegranater koster dyrt i byretterne
Blandt de markante straffesager fra byretterne vidner en ny dom fra Københavns Byret om, at myndighedernes fokus på hvidvask nu fører til personligt strafferetligt ansvar i toppen af finanssektoren. En 45-årig tidligere bankdirektør blev idømt fem måneders betinget fængsel for groft og forsætligt at have negligeret kundekendskabsprocedurer i forbindelse med transaktioner for ikke under to milliarder kroner. Det er den første større straffesag af sin art herhjemme.
Hårde straffe til bandemedlemmer
Samme byret udmålte yderst mærkbare straffe i en omfattende nævningesag om den forbudte bande Loyal to Familia. Fire mænd fik fængselsstraffe på mellem 4,5 og 8,5 år og blev udvist for bestandig for blandt andet et brandattentat mod en NGO på Nørrebro og opbevaring af skarpe håndgranater gemt i et buskads i Glostrup. Retten lagde vægt på den åbenlyse fare for liv, som ildspåsættelse kombineret med en efterladt håndgranat foran en hoveddør medførte for beboerne.
