Højesteret skal vurdere lovligheden af langvarig døraflåsning på Sikringen. Samtidig præciserer Rigsadvokaten tiltalepraksis for arbejdsulykker, og DUP efterforsker en skudepisode på Frederiksberg.
Alle 46 lande i Europarådet er netop blevet enige om en historisk erklæring, der skal gøre det lettere at udvise kriminelle udlændinge og lægger et hidtil uset politisk pres på Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg.
Den europæiske udvisningspraksis står over for et potentielt paradigmeskift efter et topmøde i Moldovas hovedstad, Chișinău. Her har Europarådets ministerkomité vedtaget en fælles erklæring, der adresserer Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols fortolkning af menneskerettighedskonventionen i relation til udvisning af udenlandske statsborgere, som er dømt for alvorlig kriminalitet.
Erklæringen er kulminationen på et langstrakt diplomatisk arbejde, der blev indledt med et åbent brev fra Danmark og Italien i maj 2025. Frustrationen blandt flere medlemslande har centreret sig om konventionens artikel 8 om retten til privat- og familieliv samt artikel 3 om forbuddet mod umenneskelig behandling. Landene mener, at domstolens praksis har forskubbet balancen, så individuelle hensyn ofte vejer tungere end national sikkerhed og effektiv migrationskontrol.
Selvom Chișinău-erklæringen ikke er juridisk bindende og ikke direkte ændrer konventionens ordlyd, forventes det massive politiske signal at sætte et markant aftryk på dommernes fremtidige afgørelser.
"Ønsker man ændringer i Domstolens praksis, må det ske gennem de etablerede demokratiske processer, som vi har set nu med denne erklæring. Omvendt er det afgørende for menneskerettighedssystemets legitimitet og virke, at Domstolen forbliver uafhængig. Det er en hårfin balance," udtaler Louise Holck, direktør for Institut for Menneskerettigheder.
Læs mere her: Institut for Menneskerettigheder – Politisk erklæring om Menneskerettighedsdomstolens rolle i migrationssager
Lovligheden af Døraflåsning For Højesteret
Hvor længe må man låse døren for en psykiatrisk patient, og hvornår er fristen for at klage over indgrebet overskredet? Det skal Højesteret nu tage stilling til i en principiel sag fra Sikringsafdelingen i Slagelse, der huser landets absolut farligste og mest plejekrævende psykiatriske patienter.
Sagen drejer sig om en patient, der siden 2016 har været anbragt på afdelingen. Patienten har i længere perioder været underlagt døraflåsning af sin stue i medfør af psykiatrilovens § 18 a, herunder uafbrudt fra februar 2023 og frem. Aflåsningen har dog været kortvarigt ophævet i forbindelse med somatisk behandling og tvangsfikseringer.
Da patienten i august 2024 anmodede om at få den administrativt iværksatte frihedsberøvelse prøvet ved domstolene med krav om erstatning, opstod der uenighed om fortolkningen af klagefristerne.
Striden om Retsplejelovens Tidsfrister
Kernen i den juridiske tvist er retsplejelovens § 469, stk. 4, som fastsætter stramme frister for indbringelse af sager om frihedsberøvelse:
| Bestemmelse i § 469, stk. 4 | Betydning for klageretten |
|---|---|
| 1. punktum | Sagen skal indbringes inden 4 uger fra frihedsberøvelsens ophør. |
| 2. punktum | Fristen kan undtagelsesvist forlænges til maksimalt 6 måneder ved "særlig grund". |
| 3. punktum | Fristen begynder først at løbe fra den seneste frihedsberøvelses ophør. |
Østre Landsret vurderede i februar 2026, at døraflåsningerne ikke udgjorde et sammenhængende forløb, fordi foranstaltningen teknisk set ophørte, når patienten eksempelvis blev tvangsfikseret. Hver genoptagelse krævede en ny lægefaglig vurdering og protokol.
Derfor afviste landsretten klagerne over perioden fra februar til oktober 2023, da den absolutte 6-måneders frist var overskredet. For den resterende periode fandt landsretten indgrebet lovligt og velbegrundet. Procesbevillingsnævnet har nu givet patienten tilladelse til at anke afvisningen og lovlighedsvurderingen til Højesteret.
Læs mere her: Procesbevillingsnævnet – Om døraflåsning på Sikringen
Klare Retningslinjer for Straffeansvar ved Arbejdsulykker
En ny meddelelse fra Rigsadvokaten præciserer nu anklagemyndighedens praksis, når der skal rejses tiltale i sager om overtrædelse af arbejdsmiljøloven. Meddelelsen kaster lys over den svære grænsedragning mellem arbejdsgiverens objektive ansvar og den enkelte medarbejders personlige strafansvar, når der sker ulykker på arbejdspladsen.
Ifølge arbejdsmiljølovens § 83 kan en arbejdsgiver ifalde et objektivt bødeansvar. Det betyder, at virksomheden kan straffes, selvom ledelsen ikke har handlet forsætligt eller uagtsomt. Rigsadvokaten understreger dog, at anklagemyndigheden i praksis kun skal rejse tiltale ved overtrædelse af klare og velkendte regler, hvor der har været en konkret sikkerheds- eller sundhedsfare.
Et centralt element i de nye retningslinjer er arbejdsgiverens mulighed for straffrihed. Hvis arbejdsgiveren har opfyldt alle sine pligter til at instruere og føre tilsyn, kan bødeansvaret bortfalde, hvis ulykken skyldes, at den ansatte bevidst har ignoreret sikkerhedskrav – for eksempel ved ikke at bruge udleverede personlige værnemidler.
Anklagerens procedure i arbejdsmiljøsager:
- Først vurderes arbejdsgiverens objektive ansvar og eventuelle grundlag for straffrihed.
- Er der tvivl om arbejdsgiverens straffrihed, skal sagen forelægges Arbejdstilsynet inden tiltale.
- Først herefter vurderes den ansattes strafansvar. Dette forudsætter dog, at medarbejderen har handlet forsætligt eller groft uagtsomt.
Læs mere her: Justitsministeriet – Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet: Arbejdsmiljø
Obligatorisk DUP-undersøgelse Efter Politiskud
Den Uafhængige Politiklagemyndighed (DUP) har iværksat en hasteundersøgelse, efter at Københavns Politi søndag formiddag afgav skud mod en 37-årig mand under en politiforretning på Frederiksberg. Manden blev ramt i benet og er uden for livsfare efter behandling på sygehuset.
Når politiet anvender skydevåben med personskade til følge, træder en særlig straffeprocessuel mekanisme i kraft. DUP's undersøgelse sker i medfør af retsplejelovens § 1020 a, stk. 2. Bestemmelsen fastslår, at myndigheden obligatorisk og af egen drift skal indlede efterforskning, når en person er kommet alvorligt til skade eller er afgået ved døden som følge af politiets indgriben.
Reglen er indført for at sikre en fuldstændig uafhængig instans til at vurdere politiets magtanvendelse, så mistanke om inhabilitet undgås. Når DUP har færdigefterforsket hændelsesforløbet omkring skudafgivelsen på Frederiksberg, udarbejdes en juridisk redegørelse. Det er derefter Statsadvokaten i København, der træffer den endelige beslutning om, hvorvidt betjentenes handlinger var strafbare, eller om skudafgivelsen skete inden for rammerne af lovligt nødværge.
Læs mere her: Den Uafhængige Politiklagemyndighed – Politiklagemyndigheden undersøger skudsag
Rigsrevisionen
Ankestyrelsen