En principiel kendelse giver indgrebsadvokater kæreadgang ved mørklagte retsmøder. Samtidig strammer Rigsadvokaten retningslinjerne for konfiskation af biler og ulovlige våbenlagre.
En beskikket advokat fik oprindeligt forbud mod at kære en byretsbeslutning om at mørklægge et retsmøde for andre forsvarsadvokater, men Højesteret har nu underkendt landsrettens afvisning. Sideløbende er der netop trådt nye strafskærpelser i kraft, der koster udviste udlændinge bilen ved første forseelse og sender ejere af våbenlagre bag tremmer i op til 16 år.
Principiel Sejr for Indgrebsadvokaters Beføjelser
Når politiet under en efterforskning ønsker at foretage indgreb som aflytning eller indhentning af teledata, sker det ofte ved lukkede retsmøder, hvor de sigtedes egne forsvarere ikke må være til stede af hensyn til politiets arbejde. Her træder en særlig indgrebsadvokat ind for at varetage de berørtes interesser. Højesteret har i en ny, principiel kendelse fastslået, at denne type advokat har en langt videre adgang til at kære retsafgørelser, end landsretten tidligere har antaget.
Sagen udsprang af en alvorlig straffesag, hvor anklagemyndigheden anmodede byretten om et editionspålæg mod et teleselskab. Politiet ønskede udleveret detaljerede mastoplysninger på et telefonnummer, som tilhørte den hovedmistænkte. Samtidig krævede anklagemyndigheden, at forsvarerne for tre medsigtede i komplekset ikke måtte underrettes om retsmødet.
Byrettens udelukkelse og landsrettens afvisning
Byretten gav anklageren medhold og udelukkede de tre forsvarsadvokater fra at få kendskab til kendelsen. Advokat Henrik Høpner, der var udpeget som indgrebsadvokat, protesterede og valgte at kære udelukkelsen af sine kolleger til landsretten.
Landsretten valgte dog at afvise sagen fuldstændig. Begrundelsen lød, at indgrebsadvokatens lovmæssige mandat udelukkende dækkede det konkrete indgreb i meddelelseshemmeligheden – ikke spørgsmålet om, hvem der formelt skulle underrettes. Men den restriktive fortolkning er nu endegyldigt fejet af bordet af landets øverste domstol.
Højesterets afgørelse om kæreadgang
"Højesteret finder, at det følger heraf, at en advokat, der er beskikket som indgrebsadvokat efter retsplejelovens § 784, stk. 1, 1. pkt., har adgang til at kære rettens afgørelse om at undlade underretning af forsvarerne for personer, som kan blive berørt af indgrebet, jf. retsplejelovens § 968, stk. 1."
Med afgørelsen cementerer Højesteret, at indgrebsadvokaten ikke bare er et passivt vidne, men spiller en proaktiv og afgørende rolle for at sikre en kontradiktorisk proces. Indgrebsadvokatens opgave favner bredt og dækker interesserne for alle de personer, der utilsigtet eller tilfældigt kan blive berørt af overvågningen. Sagen er nu sendt retur til landsretten, som skal tage materiel stilling til selve udelukkelsen af de pågældende forsvarere. Du kan dykke ned i de fulde juridiske præmisser i den anonymiserede kendelse.
Nul Tolerance og Obligatorisk Konfiskation
På anklagemyndighedens bord fylder implementeringen af den strammede hjemrejselov netop nu ganske meget, da Rigsadvokaten pr. 1. april har opdateret sine interne retningslinjer. Et af de mest håndfaste tiltag retter sig direkte mod udlændinge uden lovligt ophold, der sætter sig bag rattet.
Konfiskation ved første overtrædelse af føreforbud
Med ændringerne indføres der en obligatorisk konfiskation af køretøjer i sager, hvor udlændinge overtræder et såkaldt udlændingeretligt føreforbud. Dette føreforbud træder automatisk i kraft for grupper som afviste asylansøgere, udlændinge der er udvist ved dom, og personer der decideret nægter at medvirke til deres egen udrejse. Rigsadvokaten instruerer nu landets anklagere om at nedlægge påstand om at tage bilen fra ejeren allerede ved den første overtrædelse af loven.
Automatisk virkning og tredjemandskonfiskation
Det særligt vidtgående ved de nye regler er lovens automatiske karakter. Ifølge Rigsadvokaten er det slet ikke en juridisk betingelse for at blive straffet, at udlændingen rent faktisk har fået orientering om forbuddet – det træder i kraft uanset hvad. Desuden kan bilen konfiskeres, blot ejeren bliver taget i at overtræde forbuddet, også selvom det specifikke køretøj slet ikke blev anvendt til kørslen.
For at dæmme op for kreative undvigemanøvrer, hvor dømte gemmer deres aktiver hos venner eller familie, slår retningslinjerne fast, at konfiskation kan gennemføres uden hensyntagen til Køretøjsregistret. Står bilen formelt registreret i en andens navn, kan politiet alligevel beslaglægge den, hvis det kan bevises, at lovovertræderen reelt ejer den.
Faste takster og strafpåstande
Udover tabet af køretøjet dikterer Rigsadvokaten faste takster for strafpåstandene ved overtrædelse af føreforbuddet:
| Overtrædelse | Sanktionstype |
|---|---|
| 1. gang | Bøde på 1.500 kr. |
| 2. gang | 10 dages betinget fængsel + 1.500 kr. tillægsbøde |
| 3. gang | 20 dages ubetinget fængsel |
| 7. gang | 60 dages ubetinget fængsel |
Våbenlagre Straffes Historisk Hårdt
Den opdaterede Rigsadvokatmeddelelse integrerer samtidig de markante skærpelser fra Bandepakke IV, hvilket fundamentalt forandrer strafferammen i sager, hvor kriminelle opbevarer større mængder ulovlige våben.
Forhøjet strafferamme op til 16 år
Frem til lovændringen lå det absolutte loft for overtrædelser af straffelovens § 192 a på otte års fængsel. Med den nye bestemmelse i lovens tredje stykke er dette loft nu rykket op til massive 16 års fængsel, hvis overtrædelsen antager karakter af et egentligt "våbenlager".
Vurderingskriterier for et våbenlager
Når politi og anklagere fremover skal vurdere, hvornår en samling våben udgør et "våbenlager" i lovens forstand, skal tre kernepunkter analyseres:
- Det samlede antal våben på lokationen
- Våbnenes tekniske art og farlighedskarakter (eksempelvis maskinpistoler over for jagtrifler)
- Om der på stedet opbevares tilhørende ammunition, der gør våbnene øjeblikkeligt klar til brug
"Det forudsættes med den foreslåede bestemmelse, at strafniveauet forhøjes med en tredjedel i forhold til den straf, der hidtil har været fastsat af domstolene i sådanne sager."
Skærpende omstændigheder i det offentlige rum
Straffen skubbes yderligere op, hvis våbnene gemmes væk på steder, hvor almindelige mennesker færdes til daglig. Retningslinjerne udvider eksplicit begrebet om fare for offentligheden til også at omfatte tæt befolkede byrum som boligblokke og lejlighedskomplekser, der traditionelt har været betragtet som private områder. Selv i tilfælde, hvor våbnene er forsøgt skjult på isolerede landejendomme, kræver anklagemyndigheden fremover skærpet straf, hvis der tilfældigvis afholdes en festival, en koncert eller et andet arrangement, som trækker mange mennesker til området, mens våbnene er til stede.
Justitsministeriet
