Folketinget har modtaget tre nye lovforslag med strafferetligt fokus. Det gælder skærpede regler for udvisning af kriminelle, ny hvidvaskkontrol samt krav til ejendomsmægleres straffeattest.
Fremover skal en plettet straffeattest kunne koste godkendelsen som ejendomsmægler, mens kontantbetalinger ved domstolene over 15.000 kroner forbydes for at bremse hvidvask. Tre nye, markante lovforslag på det strafferetlige område landede umiddelbart inden sommerferien på folketingsmedlemmernes borde.
Kort før folketingsmedlemmerne gik på sommergræs den 25. juni 2026, indløb der en regulær slutspurt af lovforslag med tunge strafferetlige elementer. Selvom sagerne formelt set blot har status af at være fremsat og dermed afventer deres politiske ilddåb i folketingssalen efter sommerferien, tegner der sig allerede et tydeligt billede af skærpet kontrol og hårdere konsekvenser på tværs af flere ministerier.
Artiklen her dykker ned i tre af de mest iøjnefaldende lovforslag, der spænder fra udvisning af kriminelle udlændinge til storstilede indgreb mod finansiering af masseødelæggelsesvåben og stramninger for ejendomsmæglere.
Udvisningsreglerne skærpes: Ét års fængsel skal udløse billetten hjem
Fra Udlændinge- og Integrationsministeriet har minister Morten Bødskov fremsat et lovforslag, der endnu en gang skal stramme grebet om kriminelle udlændinge. Forslaget retter sig specifikt mod at skærpe reglerne for udvisning ved dom.
Sænket tærskel for udvisning
Kernen i lovforslaget er et krav om, at udlændinge, der idømmes en ubetinget fængselsstraf af mindst 1 års varighed for "visse former for alvorlig kriminalitet", i langt højere grad skal udvises af Danmark. Selvom de præcise afgrænsninger af kriminalitetstyperne vil blive endeligt debatteret under den forestående 1. behandling, er der tale om et klassisk retspolitisk værktøj, hvor tærsklen for, hvornår samfundet kvitterer med en udvisningsdom, sænkes.
Da lovforslaget netop er fremsat, foreligger der endnu ingen afstemningsresultater, men afhængigt af den politiske sammensætning i udvalgsarbejdet, må det forventes at blive et af de højtprofilerede emner, når Folketinget samles igen.
Kontantforbud i retssalene og ny frontlinje mod terrorfinansiering
Et af de mest omfangsrige lovforslag kommer fra skatte- og vækstminister Jakob Engel-Schmidt. Her er omdrejningspunktet en implementering af de internationale FATF-anbefalinger (Financial Action Task Force). Det handler ikke længere kun om klassisk hvidvask, men i høj grad om bekæmpelse af "proliferationsfinansiering" – det vil sige finansiering af fremstilling og spredning af atomare, kemiske og biologiske masseødelæggelsesvåben.
Strenge krav til risikovurderinger
For de danske virksomheder betyder det nye, strenge krav til risikovurderinger. De skal fremover aktivt sikre og kontrollere, at de ikke omgår FN’s sikkerhedsresolutioner eller EU's sanktionsforordninger mod specifikke lande og personer.
Nyt kontantloft på 15.000 kroner
Mest håndgribeligt i en dansk hverdagskontekst er dog et opsigtsvækkende indgreb mod kontanter ved domstolene. For at lukke et hul, hvor kriminelle hidtil har kunnet hvidvaske penge ved at deponere store kontantbeløb i retssystemet (eksempelvis ved tvangsauktioner), indføres der et loft. Af de tilhørende høringsnotater fremgår det klart, hvordan Justitsministeriet har vurderet balancen mellem borgernes ret til at bruge kontanter og risikoen for hvidvask:
"Det foreslås, at domstolene ikke må modtage kontantbetalinger eller kontantdeponeringer på 15.000 kr. eller derover, hvad enten betalingen eller deponeringen sker på én gang eller over flere gange, der er eller ser ud til at være indbyrdes forbundet. (...) Retten vil herunder ved tvangsauktioner over fast ejendom skulle afvise en kontantdeponering på 15.000 kr. eller derover som sikkerhedsstillelse for opfyldelse af auktionsvilkårene og se bort fra højestbydendes bud."
Basal indlånskonto til 15-årige
Som en mere pragmatisk tilføjelse til lovkomplekset giver forslaget også 15-årige ret til at oprette en basal indlånskonto i banken uden samtykke fra deres værge, hvilket særligt skal hjælpe socialt udsatte unge.
Slut med kriminelle ejendomsmæglere og forlængelse af "unge kontrolkøbere"
I Erhvervsministeriet har Martin Lidegaard lagt et bredt lovforslag frem, der rydder op i alt fra erhvervsdrivende fonde til reglerne for socialøkonomiske virksomheder. For strafferetsjurister og compliance-afdelinger er der dog særligt to elementer, der påkalder sig opmærksomhed.
Plettet straffeattest kan koste godkendelse
For det første skabes der nu en direkte og eksplicit hjemmel til, at Erhvervsstyrelsen kan nægte at godkende en person som ejendomsmægler, hvis vedkommendes straffeattest er plettet på en måde, der indebærer nærliggende fare for misbrug af stillingen. Ejendomsmæglere håndterer dagligt store formueværdier og fortrolige oplysninger, og den nye hjemmel skal fungere som et værn mod økonomisk kriminalitet i branchen.
Forlængelse af unge kontrolkøbere
For det andet implementerer lovforslaget strafferetlige skærpelser ude i detailhandlen. Forslaget udmønter en bred politisk aftale fra oktober 2025 – indgået mellem Socialdemokratiet, Venstre, Moderaterne, SF, Danmarksdemokraterne, Konservative og Alternativet.
Aftalen cementerer brugen af "unge kontrolkøbere". Metoden, hvor unge under 18 år forsøger at købe alkohol, tobak eller nikotinprodukter for at kontrollere butikkernes overholdelse af aldersgrænserne, har vist sig effektiv. Ordningen, der ellers var tidsbegrænset, forlænges nu frem til den 30. juni 2028. Samtidig justeres – og typisk skærpes – bødeniveauet markant for de butikker, der bliver taget i at sælge rusmidler til mindreårige.
At lovforslaget udmønter en politisk aftale med et solidt flertal bag sig, betyder i praksis, at denne del af lovgivningen forventes at glide relativt gnidningsfrit igennem Folketingets behandlinger i det kommende folketingsår.
