Nye regler for sikringsmidler i fængsler og skærpede krav til Kriminalregisteret

Strengt nødvendig som ny bundlinje for håndjern og sikringscelle

Centralt står den sproglige – men i praksis styrende – præcisering af, at indgreb kun kan bruges, når det er strengt nødvendigt, i tråd med Menneskerettighedsdomstolens linje om, at magtanvendelse i frihedsberøvelsessituationer skal kunne forklares og forsvares konkret. (ft.dk) Vejledningen udfolder samtidig, hvordan vurderingen skal ske situationsbestemt (bl.a. domslængde, udvisningsperspektiv, politiets oplysninger, adfærd og tidligere afsoningsforløb), og at “standardløsninger” – fx generelle beslutninger om håndjern i alle undvigelsessituationer – ikke kan stå alene uden hjemmel og konkret proportionalitetsvurdering. Den markerer også tydeligt den administrative realitet efter navneskiftet til Danmarks Fængsler og Styrelsen for Danmarks Fængsler, så praksis ikke bremses af terminologi i ældre forskrifter. (xn--danmarksfngsler-5lb.dk)

Læs mere her: Lovguiden – Vejledning om anvendelse af sikringsmidler i institutioner under Danmarks Fængsler

“Om der kan ske anvendelse af sikringsmidler … vil … bero på en konkret vurdering af, hvad der i den pågældende situation er strengt nødvendigt, herunder under hensyntagen til proportionalitets- og skånsomhedsprincippet.”

Standarder der flytter hverdagen i institutionerne

Cirkulæreskrivelsen gør det praktiske håndværk i institutionerne mere “audit-ready”: opbevaring og nøgler, krav til at godkendte typer indkøbes via e-handel, og en standardprocedure for påsætning/afsætning (bl.a. kontrol af hud i klemme og blodcirkulation, sikkerhedslåsning og placering af nøglehuller). På sikringscelleområdet rammes en række klassiske risikopunkter: omklædning skal normalt ske, men kan undlades, hvis det konfliktoptrapper eller bliver uforholdsmæssigt; indsatte må ikke pålægges rengøring i en situation, der kan opleves som ydmygende; og notater i observationsskemaet skal afspejle løbende faglige vurderinger – ikke kun “objektive iagttagelser”. Endelig løftes opfølgende samtaler efter sikringscelleanbringelse til et systematisk redskab, hvor både institutionens formål og den indsattes oplevelse skal dokumenteres.

Læs mere her: Lovguiden – Cirkulæreskrivelse om anvendelse af sikringsmidler og godkendelse af håndjern

Praktiske konsekvenser for personale, ledelser og klagesager

De to nye dokumenter trækker i samme retning: mindre plads til rutine, mere plads til begrundelse. For institutionerne betyder det typisk, at man må kunne vise:

• en konkret nødvendighedsvurdering ved hvert indgreb
• en løbende revurdering, især når den indsatte falder til ro eller sover
• en tydelig dokumentation af, hvorfor mindre indgribende midler ikke var nok
• en adskillelse mellem “sikkerhedsforanstaltning” og oplevet/kommunikeret “straf”

For den juridiske rådgivning (internt og eksternt) bliver sagens styrke i højere grad knyttet til kvaliteten af samtidige notater: Hvad vidste man, hvad vurderede man, og hvorfor var det netop disse midler, der var strengt nødvendige?

Forbud får et mere synligt aftryk i attester

Forbud efter straffelovens §§ 79 a-79 c samt rejseforbud efter § 79 e skal fremgå særskilt – med et klart sigte om at udmønte dele af Bandepakke IV og skabe synlighed om bestemte banderelaterede retsfølger. Samtidig udvides attester til strafferetsplejen med oplysninger om visse afgørelser fra efterforskningsdelen (alkolås), og bekendtgørelsen fastholder en detaljeret regulering af registerets to dele (afgørelsesdel og efterforskningsdel), videregivelsesregler samt sletterutiner (bl.a. sletning senest to år efter død for fysiske personer og fem år efter ophør for juridiske). Det er i praksis en justering, der både handler om retspolitik (synlighed og kontrol) og datastyring (formål, adgang og oprydning). (politi.dk)

Læs mere her: Lovguiden – Bekendtgørelse om behandling af personoplysninger i Det Centrale Kriminalregister

Hvad betyder det for borgere og arbejdsgivere

På et arbejdsmarked, hvor “ren straffeattest” ofte bruges som et hurtigt filter, kan en særskilt notering af opholds-, kontakt- og rejseforbud ændre dynamikken:

• Borgere kan få et mere komplekst “strafferetsligt visitkort”, selv når forbuddet i deres egen forståelse føles som en “sidefølge” til dommen.
• Arbejdsgivere og HR får et mere differentieret billede, men også et større ansvar for at forstå, hvad en notering egentlig siger (og ikke siger) om risiko og relevans for stillingen.
• Forsvarere og rådgivere kan få flere konflikter om proportionalitet i praksis – ikke kun i retten, men i konsekvenserne bagefter.

Fra ordensreglement til videodeling med sikkerhedskrav

Kernen er, at udveksling knyttes til konkrete adfærdstyper (fx pyroteknik, baneindtrængen, vold/trusler, maskering og kast med genstande), og at “uvedkommende” på optagelserne skal sløres/fjernes. Samtidig forudsætter modellen en teknisk løsning med høj datasikkerhed (kryptering, logning, begrænset adgang og multifaktorautentifikation) via en fælles serverdrift i regi af Divisionsforeningen. Den praktiske effekt er, at klubberne bevæger sig fra klassisk “eget stadion, egne billeder” til en mere netværksbaseret forebyggelse, hvor GDPR-rollen (ansvar, adgang, logning og formål) bliver lige så vigtig som selve ordenshåndhævelsen. (folketingstidende.dk)

Læs mere her: Lovguiden – Høring over udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om udveksling af oplysninger om private karantæner

Det juridiske “knækpunkt” for klubberne

Det nye handler ikke kun om at kunne dele video – men om at kunne gøre det forsvarligt. Tre steder vil klubber typisk blive testet:

1. Dataminimering Kan klubben udskille relevante sekvenser og fjerne uvedkommende uden at skabe nye risici (fx fejlidentifikation)?
2. Adgangsstyring og logning Hvem må se hvad, hvornår, og hvordan kan klubben dokumentere det bagefter?
3. Formålsbinding Optagelserne skal bruges til et afgrænset formål (identifikation til karantæne), ikke som “generelt efterretningsmateriale” i fanmiljøet.

Dommerregler på sagkyndige når sagen går til domstolene

I stedet for forvaltningslovens almindelige habilitetsramme foreslås det, at retsplejelovens standard for dommerinhabilitet skal anvendes i disse situationer, hvilket i praksis betyder en lavere tærskel for, hvornår tilknytninger og omstændigheder kan skabe en berettiget tvivl om upartiskhed. Baggrunden er Højesterets kendelse af 10. januar 2025, hvor netop Retslægerådets funktion og udtalelsernes vægt i retssager blev udslagsgivende. (domstol.dk) Det er en ændring, der vil kunne mærkes direkte i processuelle diskussioner om rådets sammensætning, udskiftning og dokumentation – og indirekte i parternes tillid til, at sagkyndige vurderinger ikke farves af organisatoriske eller partsnære bindinger.

Læs mere her: Lovguiden – Udkast til ændring af forretningsorden for Retslægerådet

“Når et sagkyndigt organ får en rolle, der reelt kan ligne en “mini-domstol” i bevisbedømmelsen, følger der også et højere krav til habilitet.”

Tjekliste for centrale aktører

Ledelser og kvalitetsansvarlige i Danmarks Fængsler

• Opdater lokale kompetence- og dokumentationsgange, så de afspejler “strengt nødvendig” som styrende kriterium
• Gennemgå notatpraksis i Klientsystemet og observationsskemaer med fokus på løbende vurderinger
• Træn personalet i at skelne mellem sikkerhedshensyn og konfliktoptrapning, fx ved omklædning

HR og compliance i virksomheder

• Revider interne politikker for straffeattester, så de håndterer “særskilte forbud” korrekt
• Indfør en fast praksis for, hvornår en notering er relevant for jobbet – og hvornår den ikke er

Klubber og Divisionsforeningens samarbejdsflader

• Etabler skriftlige procedurer for sløring, adgangsstyring og logning før udveksling af optagelser
• Sørg for, at kun et snævert, autoriseret team arbejder med materialet – og at rollerne er dokumenteret

Advokater og procesførende

• Overvej tidligt i sager, om der er habilitetsangreb i relation til sagkyndige udtalelser til domstolene
• Efterspørg dokumentationsspor proaktivt, fordi “hvad der blev vurderet hvornår” i stigende grad bliver sagens kerne

Den mest håndgribelige ændring er, at flere beslutninger – fra håndjern til videodeling – ikke længere kan “forklares bagefter”; de skal kunne bæres af samtidige vurderinger, der kan læses, forstås og kontrolleres.