Få overblik over nye EU-sanktioner mod terrorfinansiering, tekniske krav til digitalt retssamarbejde og implementeringen af EU's migrationspagt i dansk ret.
Nye EU-tiltag skærper sporet mod terrorfinansiering, mens digitalt retssamarbejde bevæger sig fra vision til konkrete tekniske krav. Samtidig lægger lovforslag L 95 op til markante justeringer i udlændingeretten med tydelige strafferetlige berøringsflader.
Nye regler for terrorsanktioner og digitalisering af det grænseoverskridende retlige samarbejde
Januar 2026 har leveret tre parallelle opdateringer, som tilsammen siger meget om retspolitikkens tyngdepunkt lige nu: penge, data og kontrol – på tværs af grænser.
Overblik over lovændringerne
| Område | Seneste opdatering | Hvad ændrer sig i praksis | Hvem skal reagere nu |
|---|---|---|---|
| Terrortiltag | Opdaterede restriktive foranstaltninger mod støtter af Hamas og PIJ | Opdaterede lister udløser pligt til indefrysning og forbud mod at stille midler til rådighed | Banker, virksomheder, NGO’er, rådgivere |
| Digital retshjælp | Tekniske krav til decentral IT-infrastruktur og e-CODEX | Skærpede krav til standarder, sikkerhed og integritet i digital udveksling | Domstole, anklagemyndighed, politi, leverandører |
| Migration og asyl | L 95 om dele af EU’s migrationspagt i dansk ret | Juridisk “ikke-indrejse”, mere screening, mere biometri, nye frihedsberøvelses-hjemler | Grænsemyndigheder, udlændingemyndigheder, forsvarere |
Tre spor der mødes i strafferetlig hverdag
De tre udviklingsspor rammer forskellige regelsæt, men de mødes i samme praktiske maskinrum: sagsstyring, kontrolkæder og bevisdannelse. Når aktiver skal indefryses, når digitale anmodninger skal kunne dokumenteres “end-to-end”, og når biometri indsamles tidligere og for yngre børn, stiger kravene til både retssikkerhed og compliance – og fejl kan få strafferetlige følger.
Krav om dokumenteret proces
I 2026 er det ikke nok at “have en proces”. Man skal kunne vise, at processen virker i tide, at data er valide, og at handlinger kan efterprøves.
Opdaterede sanktioner mod støtter af Hamas og Palæstinensisk Islamisk Jihad
Den 16. januar 2026 er der offentliggjort en EU-gennemførelsesforordning, som opdaterer sanktionsregimet rettet mod personer og enheder, der støtter, fremmer eller muliggør voldelige handlinger begået af Hamas og Palæstinensisk Islamisk Jihad, herunder med fokus på indefrysning af aktiver og forbud mod at stille økonomiske ressourcer til rådighed – direkte eller indirekte.
Pligter og strafansvar for danske aktører
I dansk kontekst er det afgørende, at “listeopdateringer” ikke er politiske signaler, men operationelle pligter for bl.a. finansielle aktører og virksomheder med betalingsstrømme, donationer, handelsrelationer eller formidlingsroller; samtidig må rådgivere forvente øget forventningspres til screening og dokumentation, fordi overtrædelse af sanktioner kan være strafbart efter straffelovens § 110 c, og forbud mod finansiering af terrorisme er reguleret særskilt i § 114 b.
Læs mere her: Lovguiden – Opdaterede sanktioner mod støtter af Hamas og Palæstinensisk Islamisk Jihad
Tekniske krav til EU's IT-system til digitalisering af det retlige samarbejde
Den 15. januar 2026 følger en EU-gennemførelsesforordning, der fastlægger tekniske specifikationer og andre krav til et decentralt IT-system for digitalisering af retligt samarbejde – med direkte betydning for, hvordan medlemsstaterne fremover forventes at udveksle information i både civil- og straffesager via en mere standardiseret digital infrastruktur, tæt knyttet til e-CODEX-logikken om sikre “adgangspunkter”, fælles dataskemaer og robust verifikation af integritet og autenticitet.
Bevisværdi og digital dokumentation
For danske aktører handler det mindre om én ny “platform” og mere om, at bevisværdien af digitale processkridt (afsendelse, modtagelse, kvittering, tidsstempling, signatur- og identitetskontrol) bliver afhængig af, at tekniske standarder kan efterleves og dokumenteres – særligt når udvekslingen sker i sager, hvor tidsfrister, retsmidler og rettighedsgarantier er snævre.
Læs mere her: Lovguiden – Tekniske krav til EU's IT-system til digitalisering af det retlige samarbejde
Forslag til lov om ændring af udlændingeloven og hjemrejseloven
Lovforslag L 95 er fremsat skriftligt den 15. januar 2026 og er et dansk svar på de dele af EU’s migrationspagt, som Danmark tilslutter sig via parallelaftaler og Schengen-teknikaliteten. Første behandling er planlagt til 29. januar 2026 ifølge Folketingstidendes oversigt, og det peger på et politisk forløb, hvor retssikkerhedsgarantier og håndhævelsesværktøjer kommer til at stå side om side i samme lovpakke.
Tre centrale strafferetlige elementer
I et strafferetligt perspektiv er tre elementer særligt centrale: (1) konstruktionen om juridisk ikke-indrejse under screening og en national asylgrænseprocedure, som kan forskyde, hvordan man vurderer opholdets retlige karakter og deraf følgende handlemuligheder, (2) udvidede hjemler til frihedsberøvelse under screening med et tydeligt fokus på at sikre tilstedeværelse og håndtere sikkerheds- og sundhedsrisici, og (3) en markant udvidelse af biometri og Eurodac-registrering.
Nye krav til biometri og kontrol
Aldersgrænsen sænkes til 6 år, og ansigtsfoto gøres til et fast element ved siden af fingeraftryk, hvilket øger kravene til proportionalitet, datakvalitet og klage- og kontrolspor, bl.a. med Ombudsmanden som uafhængig overvågningsmekanisme.
Praktiske konsekvenser for professionelle aktører
Når man lægger udviklingen sammen, bliver de praktiske konsekvenser mest tydelige i tre “frontlinjer” for de professionelle aktører, der skal håndtere reglerne i praksis.
Screening og transaktionskontrol
Sanktioner kræver, at navne- og ejerskabsscreening ikke stopper ved en “matchliste”, men kan håndtere kontrol og indirekte rådighed over midler. Migration og asyl lægger op til mere systematisk identitets- og sikkerhedstjek tidligt i forløb, hvilket også øger betydningen af datakonsistens på tværs af systemer.
Digital beviskæde i grænseoverskridende sager
Når anmodninger og meddelelser i stigende grad udveksles digitalt, bliver det afgørende at kunne dokumentere “hvem gjorde hvad hvornår” – ikke kun internt, men mellem jurisdiktioner.
Frihedsberøvelse og kontrolmekanismer
Udvidede frihedsberøvelsesmuligheder under screening forudsætter skærpet fokus på domstolsprøvelse, adgang til rådgivning og uafhængigt tilsyn, fordi den faktiske frihedsberøvelse skal kunne begrundes, journaliseres og efterprøves.
Tjekliste for compliance og sagsstyring i 2026
De nye regler stiller skærpede krav til en række forskellige aktører. Nedenfor følger en oversigt over de vigtigste opmærksomhedspunkter for compliance og sagsstyring i lyset af de nye tiltag.
For virksomheder og finansielle aktører
- Sørg for, at sanktionsscreening omfatter beneficial ownership og kontrolkæder, ikke kun direkte modparter.
- Etabler en fast “listeopdaterings-protokol” med intern friststyring (hvem godkender indefrysning, hvem underretter, hvem dokumenterer).
- Træn frontline-medarbejdere i håndtering af “false positives” uden at forsinke pligtreaktioner.
For myndigheder og systemejere
- Kortlæg dataveje, logning og auditspor for digital udveksling, så I kan forklare og bevise integritet i retten.
- Forbered procedurer for håndtering af biometri og børnesager, herunder kvalitetssikring og “least intrusive”-praksis ved optagelse.
For forsvarere og procesadvokater
- Spørg tidligt ind til hvilke data myndighederne bygger afgørelser på (biometri, sikkerhedsmarkeringer, logfiler) og hvordan de er tilvejebragt.
- I sager med frihedsberøvelse bør fokus ikke kun være hjemmel, men også dokumentationen for nødvendighed og proportionalitet.
Data, børn og digitale spor
To udviklinger trækker i samme retning: mere registrering og mere digital udveksling. Eurodac-udvidelsen betyder, at børn ned til 6 år kan blive omfattet af biometriregistrering, og at ansigtsbilleder indgår som standard, hvilket gør databeskyttelse og procedurer for sårbare grupper til mere end en “privacy-detalje” – det bliver et retssikkerhedstema i sig selv.
Datakvalitet som procesretligt tema
Samtidig betyder de tekniske krav til digitalt retssamarbejde, at datakvalitet og sikkerhed får en direkte procesretlig dimension: Hvis et elektronisk dokument ikke kan verificeres tilstrækkeligt, opstår der risiko for tvist om både modtagelse, frister og autenticitet – og i sidste ende om rettens grundlag for at træffe afgørelse.
Fra paragraffer til nye arbejdsgange
Det næste praktiske skridt for mange organisationer er derfor mindre “nye paragraffer” og mere nye beviser og nye arbejdsgange – fra sanktionsscreening og indefrysning til logfiler, signaturvalidering, biometrioptagelse og dokumenterbar kontrol i grænseprocedurer.
