Gennemgang af de seneste strafferetlige opdateringer, herunder nye regler for ministeransvar, omsætningsbaserede bøder og klassificering af lægemidler som euforiserende stoffer.
Skærpede strafferammer, længere forældelse og bøder, der i stigende grad tager afsæt i omsætning, er blandt de tydeligste spor i ugens strafferetlige opdateringer.
Samtidig strammes retssikkerhedsgrebene i statens dataadgang, mens sundhedsmyndighederne lægger op til at flytte lægemidler ind i narkoregimet.
Ugens overordnede bevægelse i strafferetten
Der tegner sig et mønster på tværs af de seneste lovinitiativer og bekendtgørelser fra februar 2026: mere personlig hæftelse i ledelseslaget, hurtigere og mere standardiseret sanktionspraksis via administrative bødeforelæg, samt bødemodeller der måler “økonomisk effekt” snarere end alene forseelsens formelle karakter. I parallelsporet ses et tydeligt retssikkerhedsfokus, hvor domstolskontrol og proportionalitet i dataadgang rykker frem, bl.a. som direkte følge af EU-retlig praksis.
Ministeransvar og forældelse
Reglerne for ministeransvar og de tilhørende forældelsesfrister er under revision for at sikre, at komplekse sager og kommissionsundersøgelser kan gennemføres til bunds, uden at ansvaret forældes undervejs.
L 118 om længere forældelse i ministeransvarssager
Med L 118 foreslås der en central justering af ministeransvarlighedslovens tidsmæssige rammer: den absolutte mindstefrist for forældelse hæves, og der indbygges en særregel, der i praksis skal forhindre, at kommissionsundersøgelser “æder” forældelsesfristen, før Folketinget kan tage stilling til et eventuelt ansvarsspørgsmål. Politisk rammer forslaget ned i en debat, der allerede har været rejst i Folketinget om, hvorvidt fem år i praksis er for kort, når store kommissioner kan tage år at gennemføre (jf. bl.a. tidligere beslutningsinitiativer i samme spor).
Omsætningsbaserede bøder og sanktionsdesign
Der ses en tydelig tendens til, at bøder i stigende grad udmåles med afsæt i virksomhedernes økonomiske volumen, særligt inden for spilmarkedet og området for kunstig intelligens (AI).
L 127 om spilmarkedet og en bødemodel med bruttospilleindtægt som målestok
I spilpakken lægges der op til, at bøder på onlineområdet i højere grad skal udmåles efter udbyderens bruttospilleindtægt, så sanktionen bliver mærkbar også for store aktører. Samtidig strammes markedsføringsrummet betydeligt, herunder omkring live-sport og placeringer tæt på institutioner, og Spillemyndighedens tilsynsværktøjskasse udvides, bl.a. med administrative bødeforelæg og styrkede indgreb mod det uregulerede marked. Det flugter med den politiske begrundelse i “Spilpakke 1” om at dæmpe normalisering og beskytte børn og unge, som Skatteministeriet tidligere har fremhævet i sin kommunikation om aftalen. (Baggrund: Skatteministeriet).
L 111 om AI-forordningen og bøder i “EU-skala”
AI-loven etablerer den nationale håndhævelsesramme omkring EU’s AI-forordning med tilsynsmyndigheder, adgangsbeføjelser og sanktionsspor, herunder mulighed for administrative bødeforelæg. I praksis er pointen for virksomheder, at overtrædelser kan få et helt andet økonomisk tyngdepunkt end klassiske danske bøder, fordi AI-forordningens bøderammer arbejder med meget høje maksimumsgrænser og i de groveste tilfælde kan kobles til global omsætning. Digitaliseringsstyrelsen beskriver forordningens risikobaserede struktur og den trinvise anvendelse i sin generelle vejledning, som mange compliancefunktioner allerede bruger som læseramme. (Baggrund: Digitaliseringsstyrelsen). Yderligere information findes her: Lovguiden – Forslag til Lov om supplerende bestemmelser til forordningen om kunstig intelligens (AI-loven).
Overblik over bødeprincipperne i spil og AI
Nedenfor er de to “omsætningsnære” bødespor sat op som et praktisk sammenligningsbillede:
| Område | Bødemæssig logik | Målestok i materialet | Typisk compliance-konsekvens |
|---|---|---|---|
| Spil | Trinmodel efter økonomisk volumen | Bruttospilleindtægt (BSI) | Krav til markedsføringskontrol, dokumentation og spillerbeskyttelse |
| AI | EU-rammer med meget høje maksimum | Global omsætning i de groveste tilfælde | Risiko- og produktstyring, governance, logning og tilsynsberedskab |
Data, efterforskning og domstolskontrol
Retssikkerheden styrkes markant i forbindelse med myndighedernes adgang til og brug af borgeres data, hvor forudgående domstolskontrol får en mere central og afgørende rolle.
L 119 om PNR-loven og krav om retskendelse ved adgang til passagerdata
PNR-lovforslaget er et markant retssikkerhedsgreb: politiets og Toldstyrelsens adgang til konkrete PNR-oplysninger skal som udgangspunkt forankres i forudgående domstolskontrol, og der lægges op til en tydeligere proportionalitetsmodel for indsamling og opbevaring. For dansk ret er det centralt, at Justitsministeriet eksplicit knytter justeringen til EU-Domstolens praksis i C-817/19, Ligue des droits humains, som i EU-konteksten har skærpet kravene til nødvendighed og differentiering. Dommens eksistens og rækkevidde kan ses i EU’s egen registrering af sagen. (Baggrund: EUR-Lex). Datatilsynet har samtidig peget på, at PNR-direktivet ikke gælder for Danmark pga. retsforbeholdet, men at EU-praksis alligevel får betydning for den nationale model. (Baggrund: Datatilsynet).
Retskendelseskravet flytter PNR fra “hurtig adgang” til “kontrolleret adgang” og kan i praksis gøre sagsoplysningen mere ressourcekrævende, men også mere robust i retten.
Arbejdsmiljø og straf
På arbejdsmiljøområdet indføres der markante stramninger med et øget fokus på ledelsens personlige ansvar, samt nye og hurtigere sanktionsmuligheder via administrative bøder.
LOV nr. 302 om fængselsstraf i ledelsen og mere gennemsigtighed om asbestprøver
Med lovændringen på arbejdsmiljøområdet åbnes der for et skærpet personligt ansvar i særligt grove sager, hvor personer i ledelsen kan møde fængselsstraf ved forsætlige eller groft uagtsomme overtrædelser. Samtidig styrkes medarbejdersiden ved at give arbejdsmiljøorganisationen eller ansatte adgang til asbestprøveresultater direkte fra tredjepartsanalytikeren, hvilket kan få betydning i både forebyggelse, bevisbillede og efterfølgende ansvarsvurdering. Beskæftigelsesministeriet har i sin omtale af initiativet gjort det klart, at asbestsporet er en politisk begrundet reaktion på gentagne eksempler på snyd og alvorlig risikoeksponering. (Baggrund: Beskæftigelsesministeriet).
BEK nr. 295 om administrativt bødeforelæg ved arbejdsmiljøovertrædelser
Bekendtgørelsen om administrativt bødeforelæg på arbejdsmiljøområdet er et procesgreb, der kan ændre dynamikken i mange “klassiske” tilsynssager: hvis en overtrædelse vurderes klar og ukompliceret og ikke forventes at udløse højere straf end bøde, kan sagen afgøres uden retssag. For virksomheder betyder det hurtigere afgørelser og mindre retlig friktion, men også et øget behov for at have interne procedurer, der hurtigt kan tage stilling til, om en sag bør vedtages eller bestrides, da en manglende vedtagelse kan sende sagen videre i det almindelige spor. Yderligere information findes her: Lovguiden – Bekendtgørelse om anvendelse af administrativt bødeforelæg ved overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen.
Administrative bøder og reguleret håndhævelse
For at effektivisere sagsbehandlingen og aflaste domstolene indføres der udvidede muligheder for at anvende administrative bødeforelæg på tværs af flere erhvervsområder.
BEK nr. 299 om Erhvervsstyrelsens administrative bødeforelæg på tobak, nikotin og alkohol
På sundheds- og erhvervsreguleringsområdet indføres en mere strømlinet håndhævelse ved, at Erhvervsstyrelsen i nærmere afgrænsede sager kan tilbyde afgørelse uden retssag gennem bødeforelæg, hvis overtræderen erklærer sig skyldig og betaler. Praktisk kan det især få betydning for fjernsalg og kontrolsystemer, hvor overtrædelser ofte er dokumentationsbårne og derfor egner sig til standardiseret afgørelse. Samtidig spejler konstruktionen straffeprocessuelle grundprincipper ved at lægge sig op ad krav til indhold og retten til ikke at udtale sig.
Euforiserende stoffer og lægemiddelkontrol
Sundhedsmyndighederne arbejder på at skærpe kontrollen med visse smertestillende lægemidler på grund af et stigende problem med misbrug og illegal handel.
Høring om pregabalin og gabapentin på liste B
Sundhedsstyrelsens indstilling lægger op til at optage pregabalin og gabapentin på liste B over euforiserende stoffer med henblik på at dæmme op for stigende misbrug og illegal handel, uden at legitim medicinsk behandling i sig selv skal ophøre. For strafferetten er det væsentlige, at en klassificering typisk skærper rammerne for besiddelse og håndtering i praksis, mens det regulatorisk udløser krav om tilladelser og kontrolspor for virksomheder, der håndterer stofferne. Sundhedsstyrelsen har offentliggjort, at indstillingen er sendt i høring med frist 5. marts 2026 kl. 12.00, hvilket i sig selv signalerer, at man ønsker en relativt hurtig afklaring. (Baggrund: Sundhedsstyrelsen).
Velfærdsretlige retsfølger af kriminalitet
Alvorlig kriminalitet får i stigende grad direkte og vidtrækkende konsekvenser for retten til offentlige ydelser og pensioner, hvor straffens rækkevidde udvides markant.
LOV nr. 303 om frakendelse og karantæne i pensions- og ydelsessystemet ved alvorlig kriminalitet
Lovændringen på pensions- og ydelsesområdet udbygger en tendens, hvor strafferetlige domme får mere direkte og langvarig gennemslagskraft i velfærdssystemet. Der indføres bl.a. rammer for frakendelse af førtidspension, seniorpension og tidlig pension ved nærmere opregnede alvorlige straffelovsovertrædelser samt længere karantænelignende perioder, hvor ydelser kan reduceres til kontanthjælpsniveau. For borgere og rådgivere betyder det, at “straffens konsekvenser” i praksis kan strække sig ud over den idømte retsfølge og ind i den økonomiske forsørgelsesbase, og at sagsbehandlingen i højere grad bliver et samspil mellem domsresultat, afsoning og administrative afgørelser.
Hvidvask, terrorfinansiering og proliferationsfinansiering
Reglerne for bekæmpelse af hvidvask og finansiering af ulovlige aktiviteter opdateres med nye, specifikke krav til de finansielle aktørers risikostyring.
L 116 om skærpet efterlevelse af FATF og fokus på proliferationsfinansiering
Med L 116 foreslås en opdatering af hvidvaskregimet, hvor et centralt nyt punkt er, at omfattet virksomhed skal kunne identificere, vurdere og styre risikoen for finansiering af masseødelæggelsesvåben. For den finansielle sektor er pointen ikke alene flere krav, men et skifte i risikobilledet, som også FATF har operationaliseret gennem vejledning om proliferationsfinansiering og risikomitigation. (Baggrund: FATF). I strafferetlig optik udvider det feltet for, hvad “mistænkelige forhold” kan være, og kan skærpe både underretningspraksis og kontrolspor i compliance-organisationer.
Internationale sanktioner og strafbare omgåelser
Der indføres nye, skrappe tiltag for at forhindre, at sanktionerede personer og enheder i udlandet kan omgå de internationale sanktioner gennem kontrol over danske virksomheder.
L 117 om pligt til at afskære sanktionerede personer fra kontrol over danske virksomheder
Lovforslaget om “firewalls” mod sanktionerede ejere er i sin kerne et forsøg på at holde lovlig drift i gang uden at åbne for, at sanktionerede personer reelt kan udøve kontrol eller høste økonomisk udbytte. Det er et vigtigt strafferetligt og compliance-mæssigt krydsfelt: på den ene side risikoen for sanktionsbrud og omgåelse, på den anden side hensynet til medarbejdere og virksomheders fortsatte funktion. Forslaget giver Erhvervsstyrelsen en aktiv rolle med godkendelse, påbud og i yderste konsekvens tvangsopløsning, hvilket flytter sanktionshåndhævelse tættere på virksomhedsrettens maskinrum.
EU-sporet om samtykke og kønsbaseret vold
På europæisk plan pågår der intense drøftelser om at skabe en fælles, samtykkebaseret definition af voldtægt for at harmonisere strafferetten på tværs af medlemslandene.
Europa-Parlamentets pres for en fælles samtykkebaseret voldtægtsdefinition
Europa-Parlamentets seneste udmelding peger på en fortsat europæisk linje, hvor voldtægt i højere grad ønskes defineret ud fra fravær af samtykke frem for vold/trusler alene, og hvor samtykke beskrives som frivilligt, informeret og tilbagekaldeligt. For dansk strafferet er det ikke en direkte regelændring i sig selv, men det er et politisk og retligt signal om, at EU-niveauet igen kan forsøge at harmonisere et område, der tidligere har været vanskeligt at samle flertal om. Det kan samtidig få indirekte betydning for, hvordan medlemsstater vægter bevis, støtte til forurettede og processuelle garantier i praksis.
Praktiske nedslag for myndigheder, virksomheder og rådgivere
For de aktører, der skal omsætte de nye og skærpede regler til daglig praksis, tegner der sig især fem centrale arbejdspunkter og opmærksomhedsområder, der går igen på tværs af fagområder.
Økonomiske sanktioner og ledelsesansvar
-
Bøderisiko i omsætningslogik Spil- og AI-sporet kræver, at ledelser og bestyrelser i højere grad kan forklare, hvordan risiko prissættes og reduceres i konkrete kontrolmiljøer.
-
Hurtige afgørelser via bødeforelæg Administrative bødeforelæg kan være effektive, men kræver rutiner for, hvornår man kan vedtage, og hvornår man bør prøve spørgsmålet ved domstolene.
-
Ledelsesansvar i arbejdsmiljø Det er ikke længere nok at have politikker og APV’er på hylden, hvis den faktiske tilrettelæggelse og kontrol svigter i grove sager.
Dataadgang og lægemiddelkontrol
-
Dataadgang med dommer som portvagt PNR-sporet kan ændre tempo og dokumentationskrav i efterforskning, og det kan få konsekvenser for sagsflow mellem politi, domstole og luftfartsaktører.
-
Strammere kontrol med misbrugsudsatte lægemidler Hvis pregabalin og gabapentin optages på liste B, bør både behandlere og virksomheder, der håndterer produkterne, forberede sig på et regime, hvor håndtering og dokumentation får en anden strafferetlig kant end i dag. Høringsfristen ligger fast på 5. marts 2026, og mange aktører vil i praksis skulle beslutte, om de vil afgive høringssvar, eller i stedet indrette interne procedurer til en sandsynlig skærpelse af kontrollen.
