Gennemgang af de nyeste ændringer inden for strafferet, herunder nye operative beføjelser til beredskabet, ændrede regler for gældsinddrivelse og juridiske udfordringer i sexbranchen.
Nye strafferetlige snitflader dukker op, når beredskabet får stærkere operative muskler, mens socialt udsatte skyldnere kan få et smallere økonomisk benspænd på vej væk fra kriminalitet.
Balancen mellem myndighedsbeføjelser og retssikkerhed
Den seneste uges opdateringer i og omkring strafferetten peger i flere retninger, men har én fællesnævner: balancen mellem myndighedsbeføjelser og retssikkerhed. På den ene side lægger et nyt udkast til ændring af beredskabsloven op til, at udvalgte enheder i akutte situationer kan få adgang til privat ejendom uden retskendelse. På den anden side åbner en ændring af inddrivelsesreglerne for, at særligt socialt udsatte skyldnere kan få fastholdt en eftergivelse af offentlig gæld, hvis gælden ellers genopstår som følge af ny kriminalitet — med et udtrykkeligt kriminalpræventivt sigte.
Samtidig sætter en ny rapport om personer, der sælger sex, fokus på de strafferetlige barrierer, der kan opstå i spændingsfeltet mellem beskyttelse, kontrol og stigmatisering, og en ny fiskeribekendtgørelse illustrerer, hvordan særlovskriminalitet fortsat fylder i praksis gennem bødestraffe for konkrete overtrædelser.
Overblik over ugens opdateringer
| Opdatering | Dato | Type | Strafferetlig vinkel |
|---|---|---|---|
| Ændring af beredskabsloven med hybride trusler | 6. februar 2026 | Høring | Indgreb uden retskendelse, proportionalitet, kommandobeføjelser |
| Ændring af inddrivelsesbekendtgørelsen | 3. februar 2026 | Bekendtgørelse | Eftergivelse, frister, recidivforebyggelse |
| Rapport om levevilkår for personer, der sælger sex | 6. februar 2026 | Ministeriedokument | Rufferi, myndighedsbarrierer, anmeldelses- og beskyttelsesdilemmaer |
| Forbud mod rekreativt stenbiderfiskeri | 3. februar 2026 | Bekendtgørelse | Bødestraf for overtrædelse og forsøg, håndhævelse af særlov |
Beredskabsloven og udvidede indgreb ved akutte hændelser
Udkastet til lov om ændring af beredskabsloven placerer hybridhandlinger direkte i lovens begrebsapparat og udvider dermed rammen for, hvornår redningsberedskabet kan bringes i spil ved mere sammensatte hændelser.
Adgang til privat ejendom uden retskendelse
Et centralt retssikkerhedspunkt er den foreslåede hjemmel til adgang til privat ejendom uden retskendelse i akutte situationer, bl.a. for Kystredningstjenesten samt det kemiske og nukleare beredskab, når det er nødvendigt for at afværge fare, og hvor proportionalitet fremhæves som styrende princip. Lovudkastet lægger derudover op til national styring i komplekse scenarier, herunder mulighed for kommandoovertagelse over det samlede redningsberedskab, samt skærpede krav til beredskabsplanlægning med et følg eller forklar-princip.
Høringsfrist og politisk baggrund
Høringsfristen er fastsat til 6. marts 2026, og debatten vil formentlig samle sig om, hvordan adgang uden retskendelse afgrænses i praksis, og hvilke kontrolmekanismer der sikrer efterprøvelighed, når indgreb foretages under tidspres. Som bagtæppe fremhæves i den politiske kontekst bl.a. “Aftale om beredskabsområdet 2025-2026”, som også er cirkuleret via Folketinget.
Gældseftergivelse med kriminalpræventivt sigte for særligt socialt udsatte
Ændringen af bekendtgørelsen om inddrivelse af gæld til det offentlige indsætter en ny § 31 a, der giver en særligt socialt udsat skyldner mulighed for — efter anmodning — at få ophævet en tilbagekaldelse af en afgørelse om eftergivelse med tilbagevirkende kraft. Målgruppen defineres konkret og omfatter bl.a. mangeårigt alkohol- eller stofmisbrug, svær psykisk lidelse og hjemløshed.
Kriminalpræventive betingelser og undtagelser
Ordningen er tydeligt koblet til strafferetlige forløb, idet vurderingen bl.a. skal inddrage, om den genopståede gæld vil være til hinder for, at skyldneren holder sig ude af kriminalitet, og om der er en formodning for, at den kriminelle løbebane er lagt bag vedkommende. Samtidig afgrænses adgangen, så anmodningen ikke kan imødekommes, hvis den udløsende kriminalitet har resulteret i bl.a. ubetinget fængselsstraf på mindst 2 år, ungdomssanktion eller forvaring. De processuelle rammer er stramme og praktisk vigtige, fordi der opereres med korte frister for anmodning og for indsendelse af supplerende udtalelser, men med mulighed for fristoverskridelse ved særlige omstændigheder.
Praksisændringer og politisk baggrund
Kort fortalt i praksis
| Situation | Før | Efter ændringen |
|---|---|---|
| Tilbagekaldt eftergivelse pga. kriminalitet | Begrænset mulighed for at “reparere” tab af eftergivelse | Mulighed for at få tilbagekaldelsen ophævet ved dokumenteret særlig social udsathed |
| Fokus i vurderingen | Overvejende inddrivelseshensyn | Også udtrykkeligt fokus på byrde, recidivrisiko og formodning om brudt kriminel løbebane |
| Afgrænsning ved alvorlig kriminalitet | Ikke beskrevet på samme måde i bekendtgørelsen | Udtrykkelig undtagelse ved bl.a. mindst 2 års ubetinget fængsel, ungdomssanktion og forvaring |
For forståelsen af den politiske baggrund kan man bl.a. se Folketingstidendes oversigt over Lov nr. 238 af 3. februar 2026, som ordningen relaterer sig til.
Sexsalg, rufferi og retssikkerhed i mødet med myndigheder
Rapporten om levevilkår for personer, der sælger sex, samler viden om et område, hvor strafferetten ofte fungerer som både værn og barriere. Et gennemgående tema er, at uklare grænser og frygt for stempling kan gøre det sværere at søge hjælp, herunder ved vold, overgreb eller udnyttelse.
Rufferibestemmelsen og utilsigtede effekter
Rapporten peger samtidig på, at målgruppen er heterogen, og at social udsathed for nogle øger risikoen for overgreb, mens andre handler mere selvstændigt — hvilket udfordrer “one size fits all”-løsninger. I et strafferetligt perspektiv fremhæves drøftelser af, hvordan rufferibestemmelsen og beslægtede regelsæt kan have utilsigtede effekter, fx ved at skubbe sikkerhedsskabende praksisser ud i gråzoner, fordi samarbejde, deling af lokaler eller ekstern hjælp kan opfattes som strafbare konstruktioner afhængigt af omstændighederne.
Diskussion om beskyttelse og lovgivning
Rapporten (som kan læses i fuld længde i ministeriets pdf) er derfor også et oplæg til en mere præcis diskussion af, hvornår kriminalisering faktisk beskytter, og hvornår den i praksis kan forringe adgang til beskyttelse og rettigheder. Ifølge Social- og Boligministeriets tidligere nyhed om nedsættelsen af arbejdsgruppen var formålet netop at skabe et mere oplyst grundlag for vurdering af initiativer og eventuelle lovændringer.
“Det er afgørende for regeringen at sikre den nødvendige støtte og beskyttelse til de mennesker, der har behov for det – herunder dem, der ikke sælger sex frivilligt.”
Særlovskriminalitet i hverdagen med bødestraf for stenbiderfiskeri
Bekendtgørelsen om forbud mod rekreativt fiskeri af stenbider i 2026 er et klassisk eksempel på, hvordan særlovskriminalitet skaber meget konkrete strafferetlige konsekvenser for borgere, der ellers sjældent er i berøring med strafsystemet. Reglen er enkel i sin kerne: rekreativt fiskeri af stenbider er forbudt, og fanges stenbider alligevel, skal den straks genudsættes og må ikke opbevares eller bringes i land.
Sanktioner og dokumentationskrav
Overtrædelse — og forsøg på overtrædelse — sanktioneres med bøde, hvilket i praksis gør dokumentation og kontrolspørgsmål centrale, fx ved inspektioner, fangstforhold og håndtering ombord. Set i et forvaltnings- og reguleringsperspektiv bygger forbudslinjen videre på tidligere års restriktioner, hvor myndigheder har kommunikeret om pres på bestande og behov for beskyttelse, bl.a. i formidling til lyst- og fritidsfiskere.
Betydningen for fiskerne
For de berørte betyder det, at “god tro” ikke nødvendigvis afskærer ansvar, og at korrekt artskendskab og håndtering ved bifangst kan være afgørende for at undgå en sag, der i sin form er strafferetlig, men i sit indhold er biologisk og reguleringsmæssigt begrundet.
Retssikkerhed som fælles måleenhed
På tværs af opdateringerne tegner der sig et mønster, hvor hurtig myndighedsudøvelse og forudsigelige borgergarantier presses tættere sammen. Når indgreb skal kunne ske hurtigt i akutte hændelser, bliver afgrænsning og efterprøvelighed afgørende. Når økonomiske byrder tænkes ind som recidivfaktor, bliver det tilsvarende afgørende, at kriterier og frister kan håndteres i virkeligheden af mennesker med komplekse livssituationer.
Centrale kontrolspørgsmål i praksis
Tre kontrolspørgsmål, der går igen i praksis
- Er hjemlen præcis nok til, at borgeren kan forudse indgrebets rammer og konsekvenser?
- Er proportionalitetsvurderingen dokumenterbar, også når beslutningen træffes under tidspres?
- Er adgangen til at blive hørt og få sagen oplyst reel, når målgruppen har kendte barrierer som misbrug, hjemløshed eller psykisk sygdom?
Strafferettens betydning i hverdagen
Det er ofte netop i disse snitflader — mellem det akutte, det udsatte og det regulerede — at strafferetten får størst betydning i hverdagen, fordi små fejltrin kan blive til bøder, fordi adgang til hjælp kan blive indirekte betinget af juridiske gråzoner, og fordi en afgørelse om gæld kan blive en faktor i, om en person reelt får ro til at blive ude af kriminalitet.
