Danmark gennemfører historiske strafskærpelser for vold og overgreb, mens nye regler rammer mæglingsråd. Samtidig advarer Institut for Menneskerettigheder om systemisk pres på retssikkerheden.
Strafniveauet løftes markant for vold og overgreb, mens nye straffebestemmelser skal lukke “parallelle retssystemer” og æresrelateret pres ned. Samtidig advarer menneskerettighedsvagthunden om, at kapacitet og lange sagsforløb kan blive den oversete akilleshæl.
Første uge af februar 2026 har leveret en tæt pakket strafferetlig dagsorden, hvor hårdere straffe, flere efterforskningsredskaber og skærpet statslig handlekraft går igen som den røde tråd – fra vold og voldtægt til negativ social kontrol og terrorfremme i digitale netværk.
Overblik over de nye tiltag
| Udspil og beslutninger | Hvad der ændres i praksis | Hvem mærker det først |
|---|---|---|
| Stor strafreform vedtaget | Skærpede strafniveauer for bl.a. grov vold og grove seksualforbrydelser samt nye greb mod digital chikane | Retterne, anklagemyndigheden, kriminalforsorgen, ofre og tiltalte |
| Parallelsamfundspakke fremsat | Ny kriminalisering af mæglingsråd, æresmotiv som eksplicit skærpende omstændighed og udvidet tildækningsforbud | Politi, lokalmiljøer, uddannelsessteder, rådgivere og forsvarere |
| Menneskerettighedsrapport | Fokus på overbelægning, lange varetægtsforløb og retssikkerhed under pres | Arresthuse, domstole, kriminalforsorgen, varetægtsfængslede |
| Forsvarets rammer justeres | Fortrolighed om militære havariundersøgelser og udvidet rekvisition af ejendom i ekstraordinære forhold | Forsvaret, virksomheder, aktindsigtspraksis, grænsefladen til straffesager |
| Konkrete terrorsager | Tiltale for terrorfremme via Telegram-netværk, påstand om udvisning og frakendelse af indfødsret | Retten, efterforskning, digitale platforme, udlændingeretlige følgevirkninger |
Strafreformen løfter strafniveauet for personfarlig kriminalitet
Med vedtagelsen af den store strafreform placeres Danmark i et nyt strafferetsligt tyngdepunkt, hvor straffen i højere grad skal “følge forbrydelsens grovhed”.
Skærpelser for vold og voldtægt
Flere områder skubbes opad i udmålingen: grov vold fordobles, de groveste voldtægter skærpes med 50 procent, og også vold mod offentligt ansatte, gruppevold og vanvidskørsel løftes markant; dertil kommer en økonomisk markering i form af fordobling af offerbidraget.
Livstidsstraf og kapacitet
Den måske mest principielle ændring ligger i håndteringen af livstidsstraffe, hvor adgangen til prøveløsladelse strammes væsentligt, hvilket i praksis vil påvirke både anklagemyndighedens påstande, forsvareres processtrategier og Kriminalforsorgens langtidsplanlægning. Reformen kobles samtidig til en kapacitets- og investeringslogik i kriminalforsorgen, som allerede i aftaleforløbet blev beskrevet politisk, bl.a. i den centrale aftaletekst om økonomien for 2026-2030, jf. aftalen og regeringens overordnede udspil om investeringer i straf og forebyggelse.
Parallelsamfund og negativ social kontrol bliver et strafferetligt kernetema
Lovforslag L 103 retter sig mod en anden type kriminalitet end den klassiske personfarlige vold, men med en klar strafferetlig pointe: Staten vil afskære parallelle normsystemer fra at fungere som “retssale” ved siden af domstolene.
Kriminalisering af mæglingsråd
Centralt står den nye bestemmelse om mæglingsråd i straffelovens § 123 a, hvor deltagelse i et råd med forsæt til at unddrage en strafbar gerning fra offentlig retsforfølgning foreslås kriminaliseret med en strafferamme på op til 4 år, mens parterne i konflikten som udgangspunkt ikke er målgruppen, netop fordi presset i æres- og kontrolsager kan ligge på offeret.
Nye procesgreb og tildækningsforbud
Samtidig foreslås et markant procesgreb i retsplejen, fordi politiet – trods den lavere strafferamme – gives adgang til indgreb i meddelelseshemmeligheden for at kunne afdække organiserede mønstre, hvilket gør bestemmelsen til et efterforskningsmæssigt “high impact”-værktøj. På udmålingssiden lægges der op til, at æresrelateret motiv skrives direkte ind som skærpende omstændighed i § 81, og endelig udvides tildækningsforbuddet til også at omfatte uddannelsessteder, med en afgrænsning der forsøger at ramme undervisnings- og fællesrum, men ikke private værelser på kostskoler; linjen flugter med Justitsministeriets tidligere forklaring af formålet med at kriminalisere mæglingsråd og modvirke “blodpenge”-lignende praksisser, jf. ministeriets omtale af lovinitiativet i pressemeddelelsen.
Retssikkerhed og kapacitet bliver den praktiske flaskehals
Institut for Menneskerettigheders årsberetning for 2025 rammer ned i et punkt, som ofte forsvinder i debatten om strafskærpelser: systemets bæreevne.
Pres på fængsler og arrester
Instituttet peger på, at fængsler og arrester kører med en belægning på 104 procent (op mod en anbefalet maksgrænse omkring 90 procent), og at varetægtsfængsling i gennemsnit ligger omkring 8,8 måneder, med et stort antal meget lange forløb; tilsammen udgør det en konkret risiko for, at “hårdere straffe” i praksis får en menneskelig og retssikkerhedsmæssig slagside, hvis ventetider, kapacitet og sagsafvikling ikke følger med.
Retssikkerhedsmæssige udfordringer
I strafferetten kan det materialisere sig i flere retlige knudepunkter: proportionalitet i brugen af varetægt, presset på isolationslignende vilkår, og en øget konflikt mellem effektiv håndhævelse og EMRK-krav om rimelig sagsbehandlingstid, især når både strafniveau og efterforskningsindgreb skærpes på samme tid.
Forsvarets undersøgelser og rådighed over ejendom kan få strafferetlige afledte virkninger
Selv om L 109 ikke er en “klassisk” strafferetspakke, skubber forslaget på to områder, der kan få direkte betydning for straffesager og bevisførelse i krydsfeltet mellem sikkerhed og ansvar.
Udvidet rekvisition af ejendom
For det første udvides Forsvarets mulighed for – mod fuld erstatning – at råde over ejendom i krig eller ekstraordinære forhold fra at gælde “borgere” til at gælde enhver, hvilket i praksis åbner for, at også virksomheder, fonde og institutioner kan blive omfattet, hvis kritisk infrastruktur eller logistik skal stilles til rådighed.
Fortrolighed om havariundersøgelser
For det andet indføres en hjemmel, der muliggør fortrolighed omkring havariundersøgelser af militære fartøjer, netop for at sikre en “safety”-kultur, hvor personel kan forklare sig frit med fokus på læring – uden automatisk frygt for, at udtalelser genbruges i strafferetlig forfølgning; det rejser samtidig principielle spørgsmål om aktindsigt, offentlig kontrol og grænsedragningen mellem læringsundersøgelse og egentlig efterforskning, hvor anklagemyndighedens behov for beviser kan støde mod fortrolighedshensyn.
Terrorfremme online viser den skærpede kurs i praksis
I en konkret terrorsag illustrerer anklagemyndigheden, hvordan strafferet og digital infrastruktur smelter sammen i praksis.
Tiltale for digital terrorfremme
En 30-årig mand er tiltalt for at have fremmet højreekstremistisk terrorvirksomhed ved deling og muliggørelse af deling af propaganda og materiale på Telegram i et miljø, der beskrives som “Terrorgram”, og hvor tiltalen knytter sig til straffelovens § 114 e; anklagemyndigheden har samtidig nedlagt påstand om frakendelse af dansk indfødsret og udvisning med varigt indrejseforbud, hvilket gør sagen til et eksempel på den dobbelte sanktionering, hvor strafferetten får udlændingeretlige og statsretslige følgevirkninger, jf. sagens omtale hos Anklagemyndigheden.
Afgrænsning af ytringer
Det er samtidig en sagstype, hvor domstolene ofte får en vanskelig opgave med at afgrænse “propaganda”, “instruktion” og “egnethed til at fremme” – og dermed trække linjen mellem ekstremistisk ytringsaktivitet og strafbar terrorfremme.
Praktiske konsekvenser for borgere og professionelle
De fem spor peger samlet på en strafferet, der bliver mere indgribende og samtidig mere afhængig af, at “maskinrummet” fungerer. For praktikere og institutioner tegner der sig især disse opmærksomhedspunkter:
Centrale punkter for aktørerne
- Forsvarere og anklagere bør forberede sig på flere sager med udvidede efterforskningsindgreb og nye udmålingsmarkører, hvor motivspørgsmål – som æresrelateret motiv – kan få større vægt i bevisførelsen.
- Uddannelsessteder får et skærpet ansvar for klare interne procedurer, fordi tildækningsreglerne (og konflikter om håndhævelse) kan flytte sig fra “gaden” til undervisningsmiljøet og dermed øge behovet for dokumentation, proportionalitet og dialog med politi ved gråzoneepisoder.
- Kriminalforsorgen og domstolene risikerer, at hårdere straffe materialiserer sig som længere belægning og større pres på kapacitet, hvilket igen kan påvirke varetægtspraksis, sagsberammelse og resocialiseringsarbejde.
- Kommuner, rådgivere og civilsamfundsaktører kan møde nye strafferetlige grænser for “konfliktmægling”, hvis mæglingen får karakter af at holde strafbare forhold ude af systemet.
- Virksomheder med kritisk infrastruktur bør i beredskabsplaner forstå, at statslige rådigheds- og fortrolighedsregler i ekstraordinære situationer kan skabe et andet myndighedsbillede end det normale – også i forhold til dokumentation og adgang til oplysninger.
Praktisk eksempel
Praktisk eksempel
En skoleleder står med en konflikt, der starter som “ordensproblem”, men ender som mulig straffesag. Når reglerne strammes, bliver grænsen mellem pædagogisk håndtering og retlig håndtering vigtigere at få markeret tidligt – både af hensyn til den udsatte elev og til korrekt underretning til myndighederne.
Næste sager at holde øje med
Et helt konkret pejlemærke i kalenderen er, at nævningesagen om den omtalte Terrorgram-tiltale er planlagt til at begynde 19. marts 2026 ved Retten i Glostrup, hvor spørgsmål om digitale beviser, rækkevidden af § 114 e og sanktioner som frakendelse af indfødsret forventes at komme helt tæt på den praktiske retsanvendelse.
