Højesteret takserer manglende takograf-filer individuelt i vognmandssag

Astronomisk bødekrav

I en ny og principiel afgørelse fra landets øverste retsinstans slås det fast, hvordan bøder for manglende udlevering af takografdata skal udmåles i vognmandsbranchen. Sagen angik en vognmand, der som registreret bruger i sin enkeltmandsvirksomhed ikke havde udleveret lovpligtige diagramark og datafiler for seks lastbiler i i alt 117 tilfælde. Det store stridspunkt var, om bøden skulle beregnes for hver enkelt manglende fil.

Højesteret kom frem til, at udgangspunktet for virksomheder ved disse "meget alvorlige overtrædelser" af udleveringspligten er en bøde på 6.000 kroner per manglende diagramark eller datafil. Med 117 manglende udleveringer gav dette en udmåling på astronomiske 702.000 kroner.

Højesterets vurdering og nedsættelse

Men dommerne valgte at træde på bremsen, da de vurderede proportionaliteten i kravet. Retten fandt, at den mekaniske udregning resulterede i et bødekrav, der simpelthen ikke stod i et rimeligt forhold til forseelsens egentlige karakter.

Højesteret finder, at der efter EU-Domstolens dom ikke består en sådan rimelig tvivl om fortolkningen af takografforordningen, at der er grundlag for at træffe bestemmelse om at forelægge spørgsmål herom for EU-Domstolen.

Domstolen nedsatte i stedet bøden til omkring det halve og fastslog dermed, at retssystemet kan fravige princippet om absolut kumulation, når særlige omstændigheder taler for det. Du kan læse de juridiske ræsonnementer bag nedsættelsen i sag 73/2025 her (pdf).

Krav om EETS-aftale eller rutebillet

Et nyt administrativt regelsæt fastsætter faste bødetakster, når der snydes med den lovpligtige kilometerbaserede vejafgift for lastbiler. Afregningen kræver enten en aktiv EETS-produktaftale i køretøjet eller en forudkøbt rutebillet.

Standardiserede bødetakster ved kontrol

Bliver en lastbil stoppet i en kontrol, og har køretøjet hverken en aktiv EETS-aftale eller en rutebillet købt inden for et tidsvindue af seks timer før eller efter kontrollen, vanker der et standardiseret bødeforelæg på 9.000 kroner. Har chaufføren derimod købt en rutebillet, men befinder sig på et vejsegment, der ikke er omfattet af den indtastede rute, takseres forseelsen til 4.000 kroner. Det understreges dog, at taksterne kan justeres op eller ned afhængig af konkrete skærpende eller formildende omstændigheder i den enkelte sag.

Strammere adgangskrav

Den opdaterede tekniske miljøzonebekendtgørelse udstikker snævre rammer for, hvornår en bil er miljøvenlig nok til at køre ind i de skiltede zoner.

Euronorm-krav og eftermontering af partikelfilter

For de tunge køretøjer, såsom lastbiler og busser, anses adgangskravet kun for opfyldt fra fabrikkens side, hvis motoren som minimum honorerer Euronorm VI-kravene. For person- og varebiler ligger grænsen ved Euronorm 5. Opfylder køretøjet ikke disse fabrikationsstandarder, er det et ufravigeligt krav, at der eftermonteres et effektivt partikelfilter. For lastbilernes vedkommende stilles der høje tekniske krav til filtret: Det skal reducere partikeludledningen med mindst 80 procent og være forbundet til en modtryksalarm i førerkabinen, der straks advarer, hvis filteret er ved at stoppe til.

Behov for øget opmærksomhed

Erfaringsmæssigt har det vist sig, at de traditionelle LED-tavler og stopskilte ikke altid er tilstrækkelige til at fange bilisternes fulde opmærksomhed. Derfor er en særlig forsøgsordning netop rullet ud på de danske veje.

Forsøgsordning med røde blink

Ordningen giver Færdselsstyrelsen beføjelse til at anvende røde, blinkende opmærksomhedslygter fastmonteret på deres kontrolkøretøjer. De røde lygter, som skal være synlige fra alle sider, er tiltænkt at øge trafikanternes bevågenhed og skabe et markant sikrere arbejdsmiljø for inspektørerne. Forsøgsperioden strækker sig over et år, hvorefter det vil blive analyseret, om det røde blink har haft den ønskede hastighedsdæmpende og opmærksomhedsskabende effekt.

Nye legitimationskrav for kørekort

En revision af kørekortbekendtgørelsen pensler de skarpe legitimationskrav ud i detaljer. Borgere, som ikke er i stand til at fremvise et gyldigt EU/EØS-kørekort eller pas, mødes nu af et udvidet krav om at skulle levere original dåbs-, navne- eller fødselsattest kombineret med offentligt udstedt billedlegitimation. Bemærkelsesværdigt fastholdes muligheden for, at kommunerne kan dispensere fra kravene til kørekortfotografiet, så borgere fortsat kan bære hovedbeklædning af religiøse årsager, forudsat ansigtet er fuldt synligt.

Forhøjede pædagogiske krav til kørelærere

Sideløbende hæves den pædagogiske barre markant for de fagfolk, der skal klæde fremtidens bilister på til trafikken. Før man overhovedet kan få lov til at påbegynde en uddannelse som kørelærer, introduceres der nu et håndfast krav om et særligt voksenpædagogisk undervisningsforløb. Forløbet skal strække sig over minimum 120 undervisningstimer – hvilket svarer til 10 ECTS-point – og skal afvikles i samarbejde med uddannelsesinstitutioner under Uddannelses- og Forskningsministeriet. Tiltaget er en direkte investering i trafiksikkerheden, idet det skal garantere, at alle nye kørelærere besidder en veldokumenteret didaktisk ballast.

Læs mere her: By-, Land- og Transportministeriet – Bekendtgørelse om godkendelse af kørelærere