Nye afgørelser trækker vigtige grænser i transportsektoren, hvad enten det gælder Banedanmarks historiske ejendomsrettigheder, kommunale udbud af affaldstransport eller arbejdsforholdene for dem, der installerer havvindmøller.

Transport- og infrastruktursektoren opererer i et komplekst juridisk spændingsfelt, hvor detaljerne ofte afgør millionbeløb og principielle rettigheder. De seneste afgørelser fra Højesteret, Klagenævn

Nye afgørelser trækker vigtige grænser i transportsektoren, hvad enten det gælder Banedanmarks historiske ejendomsrettigheder, kommunale udbud af affaldstransport eller arbejdsforholdene for dem, der installerer havvindmøller.

Transport- og infrastruktursektoren opererer i et komplekst juridisk spændingsfelt, hvor detaljerne ofte afgør millionbeløb og principielle rettigheder. De seneste afgørelser fra Højesteret, Klagenævnet for Udbud og en faglig voldgift understreger vigtigheden af præcision i alt fra historisk ejendomsudnyttelse og udbudsmateriale til ansættelseskontrakter.

Historisk havebrug vinder over jernbaneloven

En afgørelse fra Højesteret har netop slået fast, at Banedanmark må afgive 398 kvadratmeter jord til en privat grundejer i Horsens. Sagen er yderst principiel for forvaltningen af statens infrastrukturarealer, idet den trækker tråde tilbage til før 1988, hvor lovgivningen omkring jernbanearealer blev strammet markant [3].

Sagens kerne var, om en tidligere ejer af en tilstødende ejendom havde vundet ejendomshævd over et matrikuleret jernbaneareal. I dag er det kategorialt udelukket at vinde hævd over sådanne arealer ifølge Jernbaneloven § 28. Denne bestemmelse bygger på en ældre lovændring, der trådte i kraft den 1. juni 1988. Men da grundejerens forgænger overtog ejendommen i foråret 1968 og kontinuerligt udnyttede arealet frem til lovændringen, var spørgsmålet, om 20-årsfristen for hævd ifølge Danske Lov 5-5-1 var opfyldt rettidigt.

Højesteret vurderede, at det specifikke areal – der lå adskilt fra selve baneanlægget af et levende hegn – ikke kunne karakteriseres som et lukket område, hvor færdsel var forbudt efter de dagældende regler fra 1946 og 1968. Dermed strittede den private brug ikke mod specifik offentligretlig regulering.

Højesteret formulerede det således i dommen:

"Offentligretlig regulering er derfor ikke til hinder for, at der forud for den 1. juni 1988 kunne vindes hævd over arealer som det omtvistede."

Da familien flyttede ind i 1968, fremstod jernbanearealet allerede som en integreret del af haven, og naboerne havde tilsvarende haver helt ned til det levende hegn. Retten fandt derfor, at den tidligere ejer var i god tro. Det fik desuden en direkte økonomisk konsekvens for infrastrukturforvalteren, da Højesteret pålagde Banedanmark at betale for skelforretningen i medfør af Udstykningsloven § 39, stk. 1.

Læs mere her: Lovguiden – B havde vundet ejendomshævd over jernbaneareal før lovændring i 1988

Fejlbehæftet udbud af affaldstransport udløser ikke erstatning

Selvom en offentlig ordregiver bryder reglerne, er det ikke ensbetydende med, at en forbigået tilbudsgiver automatisk kan kræve millionerstatning. Det er den hårde konklusion i en nylig sag fra Klagenævnet for Udbud, hvor Odsherred Kommune stod over for et krav på knap 9,7 millioner kroner fra Vognmand Andreas R. Søborg A/S [7].

Sagen udspringer af et udbud om transport af affald fra fire genbrugsstationer med en anslået værdi på 60 millioner kroner. I en tidligere delkendelse havde klagenævnet fastslået, at kommunen havde handlet i strid med ligebehandlingsprincippet i Udbudsloven § 2. Kommunen havde afvist vognmanden med henvisning til et uklart formuleret krav om teknisk formåen baseret på referencer efter Udbudsloven § 155, stk. 1.

Udbudsmaterialets krav var delt i to led. Det andet led skulle tilgodese "nye aktører" og tillod dem at dokumentere relevant erfaring på transportområdet på alternativ vis. Mens den tilbudsgivende vognmand mente, at de som etableret virksomhed, der var ny i affaldsbranchen, var berettiget til at fremlægge de lempeligere referencer, vurderede kommunen, at undtagelsen var forbeholdt nystartede virksomheder, med tråde til Udbudsloven § 154, stk. 2.

Selvom kommunen havde formuleret kravet så uklart, at udbuddet ikke lovligt kunne tildeles til nogen part, nægtede klagenævnet at tilkende erstatning for hverken positiv opfyldelsesinteresse eller negativ kontraktinteresse. Årsagen var en grundlæggende mangel på årsagssammenhæng: Vognmandens fremlagte referencer favnede simpelthen ikke affaldstransportens specifikke krav til tilstrækkelig grad.

Klagenævnet konkluderede, at tilbuddet – selv under det uklare, alternative lempelseskrav – ville have været ukonditionsmæssigt fra start. At virksomheden sideløbende argumenterede for forrentning via Renteloven § 3, stk. 4 samt ulovlig tilbagekaldelse efter Udbudsloven § 170, stk. 1, fik ingen betydning, når grundlaget for selve erstatningen manglede.

Læs mere her: Lovguiden – Vognmand Andreas R. Søborg A/S mod Odsherred Kommune: Erstatningskrav afvist trods udbudsretlig overtrædelse

Offshore installation og arbejdslederbegrebet

Logistikken omkring havneproduktion, havgående transport og systematisk installation af vindmøller kræver stærk ledelse. Men hvem regnes egentlig for "ledelse", når man opererer fra et installationsskib langt ude på havet? Det har en faglig voldgift netop taget stilling til i en betydningsfuld sag mellem CO-industri og Dansk Industri (på vegne af Siemens Gamesa Renewable Energy A/S).

Tvistens omdrejningspunkt var, om en særlig gruppe medarbejdere med titlen Installation Leads hørte under Industriens Funktionæroverenskomst, eller om de havde status som såkaldte arbejdsledere, som typisk undtages som arbejdsgiverens forlængede arm. CO-industri argumenterede for, at disse medarbejdere udelukkende udførte funktionærarbejde af koordinerende karakter og reelt var underlagt projektets Site Manager.

Opmanden, højesteretsdommer Oliver Talevski, lagde dog overvejende vægt på stillingens reelle indhold frem for den formelle referencekæde. I projektorganisationen refererer en Installation Lead ganske vist formelt til en Site Manager, men på selve skibet og under installationsfasen offshore er Site Manageren typisk slet ikke til stede. Her er Installation Lead de facto den øverste repræsentant for Siemens Gamesa.

Voldgiftsretten lagde til grund, at netop den arbejdsledende funktion udgør selve kernen i stillingen. En Installation Lead har ikke blot opsyn, men direkte indflydelse på de udførende teknikeres vilkår ved løbende at godkende arbejdstimer, kontrollere kvalitet og signere afgørende logbøger, der betinger teknikernes karrierefremdrift. Eksempelvis blev der i en afgrænset periode i 2024 godkendt mere end 62.000 løntimer af gruppen af Installation Leads.

I den principielle kendelse konkluderes det:

"Installation Lead medarbejderne har et sådant overordnelsesforhold til SGRE’s teknikere på havvindmølleprojekterne, at Installation Lead medarbejderne må anses for arbejdsledere og dermed SGRE’s tillidsrepræsentanter på disse projekter."

Sagen har stor praktisk betydning for offshore-transport- og installationsbranchen. Den bekræfter den særlige organisatoriske dynamik på skibe og marine anlægspladser, hvor sikkerhed, ressourcestyring og daglig kvalitetskontrol af nødvendighed fordrer en lokal styring på vegne af ledelsen. Som konsekvens er disse vitale nøglemedarbejdere undtaget de almindelige funktionæroverenskomster.

Læs mere her: Lovguiden – Installation Leads ved Siemens Gamesa undtaget fra Industriens Funktionæroverenskomst pga. arbejdslederstatus

De tre sager afspejler entydigt, at den juridiske virkelighed for transport- og infrastrukturbranchen stiller enorme krav til detaljegrad og dokumentation. Uanset om det handler om at sikre logistikarealer mod årtiers naboskab, at dimensionere udbudskrav til transportkorridorer og vognmænd stringent fra start, eller at klarlægge det præcise mandat for de ansatte, der afskibes til opgaver på åbent hav, er det de helt håndgribelige og beviselige kendsgerninger fra hverdagen, der i sidste ende svinger pendulet i de danske retssale.