Nye regler for arbejdsmiljø i fiskeskibe, støjkompensation ved baneprojekter og skærpede beføjelser til politiet i Grønland præger de seneste opdateringer inden for transportret.
De seneste transportretlige opdateringer spænder fra arbejdsmiljø og sikkerhedsorganisationer på fiskeskibe til et nyt bud på støjkompensation ved baneprojekter – og en markant udvidelse af politiets værktøjskasse i Grønland i mødet med droner og cykeltyveri.
Transportretten rammer i praksis dér, hvor mobilitet bliver til drift, og drift bliver til risiko: arbejdsulykker til søs, støj- og nabokonflikter ved store anlægsprojekter, samt kontrol- og sikkerhedsbehov i det offentlige rum.
Systematiseret ansvar og nye hjemler
Ugens opdateringer fra 22.-23. januar 2026 viser en tydelig tendens til mere systematiseret ansvar hos professionelle aktører og mere målrettede indgrebshjemler for myndigheder – særligt i den grønlandske kontekst, hvor regler ofte “oversættes” gennem anordninger.
Transportret i 2026 handler ikke kun om transportmidler – men om arbejdsvilkår, naboers tålegrænser og myndigheders reaktionshastighed.
Praktisk læsevejledning til aktører
For at give et hurtigt overblik over de nye regler, har vi samlet en oversigt over, hvordan ændringerne påvirker forskellige aktører i transportsektoren, og hvad der bør prioriteres ledelsesmæssigt.
Oversigt over konsekvenser
| Aktør | Hvor rammer ændringerne typisk | Hvad bør være på ledelsens bord |
|---|---|---|
| Rederier og skibsførere | Organisering af sikkerhedsarbejde og samarbejde om arbejdsmiljø | Dokumentation, roller, rutiner, intern opfølgning |
| Infrastrukturprojekter og entreprenører | Støj, gener og kompensationssetup ved forcerende arbejde | Planlægning, målegrundlag, nabodialog, tvistspor |
| Kommuner og cykelaktører | Puljemidler, innovationsprojekter og afrapporteringskrav | Projektmodenhed, økonomi, governance, resultatformidling |
| Finansiering og motoraktører | Opkrævning, frister, inddrivelse og overdragelse af skattekrav | Kreditvilkår, cashflow, compliance, kontraktstandarder |
| Maritime servicevirksomheder | Sanktionscompliance, screening og myndighedskontakt | Screeningprocedurer, dokumentation, risikovurdering |
Sikkerhedsarbejde på fiskeskibe
Bekendtgørelsen om sikkerhedsarbejde i fiskeskibe lægger en tydelig ramme for, at arbejdsmiljøet om bord ikke kun er et spørgsmål om “sømandskab”, men et organiseret samarbejde med ansvar og pligter fordelt mellem reder, skibsfører, officerer, partsfiskere og andre ombordværende.
Organisering og ansvar
Centralt står kravet om en velfungerende sikkerhedsorganisation, samt at reder og skibsfører har det overordnede ansvar for, at arbejdet tilrettelægges fuldt forsvarligt – samtidig med at alle ombordværende også bærer et samlet medansvar.
Fokus på forebyggelse
Det gør bekendtgørelsen praktisk relevant for alt fra onboarding af nye besætningsmedlemmer til håndtering af psykiske arbejdsmiljøproblemer, hvor forventningen i stigende grad er, at der arbejdes systematisk med forebyggelse og opfølgning (ikke kun hændelsesdrevet). Den maritime arbejdsmiljødagsorden er i forvejen skærpet gennem myndighedsfokus på tidssvarende arbejdsmiljøregler til søs. (soefartsstyrelsen.dk)
Støjkompensation og særregulering ved overhalingsspor ved Kalvebod under Øresundsbanen
Udkastet til de to bekendtgørelser om henholdsvis gener og kompensation ved etablering af overhalingsspor ved Kalvebod er et opsigtsvækkende eksempel på projektspecifik transportret, hvor der foreslås en særmodel for nabo- og miljøhåndtering.
Regulering af arbejdstider og støj
Dagarbejde reguleres uden en fast øvre støjgrænse, mens aften- og natarbejde som udgangspunkt begrænses og kun kan ske ved behov for forcering, og hvor kompensation knyttes til konkrete tærskler, varighed og perioder – med satser pr. husstand og en tvistvej til Ekspropriationskommissionen.
Nye krav til dokumentation
I praksis flytter det fokus fra klassisk miljøretlig håndhævelse til et mere “kontrakt- og ordningslignende” regime, hvor målegrundlag, støjudbredelseskort, automatiseret udbetaling og dokumentationsspor bliver afgørende for både bygherre, entreprenører og beboere. Set i projektkontekst er Kalvebod-overhalingssporene politisk begrundet i kapacitetsløft til både passager- og godstrafik og indgår i de større infrastruktursammenhænge omkring København Syd, lufthavnen og den internationale korridor. (sundogbaelt.dk)
Pulje til viden og innovation på cykelområdet i 2026
Udkastet til bekendtgørelse om puljen til videns- og innovationsprojekter på cykelområdet i 2026 skaber et relativt stramt administrativt setup for, hvem der kan søge (kommuner og organisationer), hvordan midler kan fordeles, og hvilke støttegrader der kan gives.
Fordeling og prioritering
Der er fastlagt en særskilt position til Supercykelstisamarbejdet i Region Hovedstaden, mens andre projekter efter modellen kan opnå en højere støtteandel. Det gør puljen interessant ikke kun som finansiering, men som et styringsinstrument.
Krav til projektstyring
Vejdirektoratet får en tydelig rolle i tilsagn, udbetaling, tilsyn og krav om afrapportering, hvilket i praksis betyder, at projektorganisation, data og leverancer skal tænkes ind fra dag ét. Puljen ligger i forlængelse af den bredere prioritering af cyklisme i infrastrukturpolitikken, hvor der løbende udmøntes midler til både cykelinfrastruktur og vidensopbygning. (trm.dk)
Maritime sanktioner og grønlandsk implementering af EU-restriktioner mod Rusland og Belarus
Udkastet til bekendtgørelse for Grønland om restriktive foranstaltninger mod Rusland og Belarus er transportretligt relevant, fordi det – ud over finansielle og handelsmæssige restriktioner – også forankrer et myndigheds- og tilsynsbillede, hvor bl.a. Søfartsstyrelsen indgår som kompetent myndighed på dele af sanktionsområdet, og hvor overtrædelser henføres til kriminallovens sanktionsspor i Grønland.
Compliance i maritime kontrakter
For maritime virksomheder og deres rådgivere er det et signal om, at sanktionscompliance ikke kan håndteres som “EU-stof på afstand”, men skal indarbejdes i kontrakter, screening, havne- og serviceydelser, dokumentation for ejerskab/beneficial ownership og vurderinger af skibe med risiko for sanktionsomgåelse.
Fokus på skyggeflåden
Myndighedsfokus på den russiske skyggeflåde og håndhævelse af maritime sanktioner har allerede været synligt i Danmark gennem dialogfora og løbende opdateringer om sanktionspakker og designeringer af skibe, hvilket i praksis øger forventningen til branchens egenkontrol. (em.dk)
Politiets nye værktøjer i Grønland mod dronehændelser og cykeltyveri
Udkastet til anordning om ikrafttræden for Grønland af ændringer i politiloven peger i retning af en mere operativ transport- og færdselsnær politiindsats, hvor to elementer især skiller sig ud.
Indsats mod cykeltyveri
For det første hjemmel til at standse cyklister med henblik på at kontrollere, om cyklen er meldt stjålet, hvilket i dansk sammenhæng er begrundet i et vedvarende højt anmeldelsesniveau og ønsket om stikprøvekontroller uden konkret mistanke. (justitsministeriet.dk)
Håndtering af droner
For det andet en udtrykkelig ramme for politiets adgang til at neutralisere droner og andre ubemandede genstande, når det er nødvendigt af hensyn til offentlig orden og sikkerhed eller for at bringe strafbar virksomhed til ophør – en konstruktion, der afspejler et bredere beredskabs- og sikkerhedsspor, hvor droner i stigende grad behandles som en “hurtig indgrebsrisiko” på tværs af myndigheder. (ft.dk)
Motorområdet og opkrævning når finansieringsmodellerne skal gentænkes
Lovforslaget om forenkling og harmonisering vedrørende ny opkrævningsløsning – og især afskaffelsen af retten til at overdrage krav mod Skatteforvaltningen – kan få direkte betydning for dele af transportsektoren, der arbejder med likviditetsstyring, leasing, flåder, værditabsopgørelser og periodiske bilafgifter.
Begrænsning af finansieringsmuligheder
Når transporter i skattekrav begrænses, lukkes et klassisk finansieringsgreb (fx hvor en forventet udbetaling/tilgodehavende blev gjort til sikkerhed), samtidig med at regler om betalingsfrister harmoniseres og værktøjer til samtidig nummerpladeinddragelse og inddrivelse lægges mere smidigt til rette.
Nye krav til interne processer
Det øger behovet for at få kontraktvilkår, kreditpolitikker og interne kontrolspor til at spille sammen med den offentlige opkrævningslogik – og det gør i praksis “motorområdet” til et felt, hvor juridik, IT-processer og økonomifunktioner bliver lige så vigtige som den klassiske afgiftsretlige fortolkning.
Det næste skridt for rådgivere og aktører
For høringsdokumenterne er det nu, de transportfaglige realiteter bør oversættes til jura: naboers faktiske belastning ved aften- og natarbejde, entreprenørers planlægningsfrihed, politiets operative behov i dronehændelser, samt kommuners mulighed for at levere dokumenterbare effekter af cykelinnovation.
Samling af compliance-indsatsen
Og for de aktører, der både har transportdrift og regulatorisk risiko i samme organisation, er det et godt tidspunkt at samle trådene i én intern “transportretlig compliancepakke” – hvor sanktionsscreening, arbejdsmiljøorganisation, støj- og nabohåndtering og opkrævningsdisciplin behandles som beslægtede styringsopgaver, ikke som fire adskilte sager.
