Få overblik over de nye PNR-regler for flyrejsende, højere gebyrer for bunkercertifikater i søfarten og reorganiseringen af infrastrukturansvaret på S-banen.
Tre høringsudkast fra årets første uge strammer grebet om passagerdata i luftfarten, justerer gebyrregimet for olieforureningsansvar i søfarten og flytter klageveje i jernbanesektoren. For transportbranchen betyder det nye compliance-krav, ændrede omkostningsprofiler og en mere formaliseret retssikkerhedstænkning på tværs af transportformer.
Markante Ændringer i Transportretten for Både Fly Tog og Skibe
De seneste transportretlige initiativer fra 5. til 8. januar 2026 tegner et tydeligt mønster i reguleringen: mere målretning, mere proces og mere dokumentation. I luftfarten er fokus retssikkerhed og proportionalitet i myndigheders brug af passageroplysninger. I søfarten er fokus omkostningsdækning og skærpede administrative krav til forsikringsgrundlaget for certificering. På jernbanen handler det om, hvem der reelt udøver infrastrukturopgaverne på S-banen, og hvordan man klager, når afgørelser træffes “på vegne af” en anden aktør.
Overblik over de tre områder
| Område | Tema | Hvem rammes mest |
|---|---|---|
| Luftfart | PNR og retssikkerhed | Luftfartsselskaber, myndigheder, databeskyttelsesfunktioner |
| Søfart | Bunkercertifikater og forsikringsdokumentation | Rederier, agenter, P&I-aktører, havneanløb |
| Jernbane | Delegation og klageadgang på S-banen | Operatører, leverandører, interesseparter med infrastrukturrelaterede afgørelser |
PNR og Flypassagerer med Mere Domstolskontrol og Kortere Dataopbevaring
EU’s rammer for PNR-systemer udspringer af PNR-direktivet (EU) 2016/681, som netop balancerer sikkerhedshensyn med databeskyttelse, bl.a. gennem krav om begrænsning, masking og slettefrister. Samtidig står Danmark i en særlig position i EU-samarbejdet på området, fordi direktivet udtrykkeligt omtaler Danmarks retsforbehold og manglende binding til direktivet, hvilket historisk har gjort de nationale hjemler og deres udformning ekstra centrale. (eur-lex.europa.eu)
Pres fra EU-Domstolen
Det retlige pres for omkalibrering er især blevet skærpet efter EU-Domstolens dom af 21. juni 2022 i sag C‑817/19, hvor Domstolen i hovedlinjer kræver, at indsamling og opbevaring af PNR-data begrænses til, hvad der er strengt nødvendigt, og at generelle og udifferentierede ordninger – særligt for intra-EU – ikke kan stå alene uden en konkret trusselsramme. (eur-lex.europa.eu)
Konsekvenser af lovændringen
I høringsudkastet til ændring af PNR-loven lægges der op til et markant systemskifte med tre praktiske konsekvenser, som vil kunne mærkes i både compliance-setup og sagsgange: (1) en opdeling i en generel ordning og et særskilt regime for efterretningstjenester, (2) en hovedregel om væsentligt kortere opbevaring, og (3) et gennemgående krav om domstolskontrol ved videregivelse, hvor udgangspunktet bliver retskendelse og kun i hastesituationer efterfølgende prøvelse. Samtidig udbygges luftfartsselskabernes afleveringspligt med et ekstra “vindue” før afgang, hvilket typisk vil kræve justering af interne processer, datatræk og leverandørkontrakter for PNR-udveksling.
Søfartens Bunkercertifikater med Højere Gebyr og Skarpere Dokumentationsspor
Bunkercertifikater er i praksis et adgangskrav til drift og havneanløb for en stor del af handelsflåden. Søfartsstyrelsens egen vejledning beskriver, at kravet om bunkercertifikat gælder danske og udenlandske skibe på 1.000 BT eller derover ved bl.a. anløb af dansk havn, og at udstedelsen baseres på rederiets ansøgning og forsikringsoplysninger, typisk understøttet af Blue Cards. (soefartsstyrelsen.dk)
Nuværende praksis og administration
I den daglige administration er tempo og betalingsflow heller ikke uvæsentligt. Søfartsstyrelsen har i nyere driftinformation peget på, at rederier bør søge fornyelse i god tid, at visse betalingsmetoder kan give hurtigere sagsbehandling, og at certifikatudstedelse knytter sig til modtaget betaling, hvilket kan få praktisk betydning for planlægning af anløb og dokumentberedskab. (soefartsstyrelsen.dk)
Nye gebyrer og kontrolspor
Høringsudkastet til ny bekendtgørelse på området lægger op til en næsten fordobling af gebyret for udstedelse af bunkercertifikater – fra 300 kr. til 575 kr. – begrundet i et princip om fuld omkostningsdækning. Men for branchen er gebyret kun den synlige top: udkastet skitserer også en mere eksplicit ramme for elektronisk ansøgning, for myndighedens mulighed for at efterspørge dokumentation for forsikringsgiveres solvens og ret til at drive virksomhed, samt et myndighedssamarbejde, hvor politi-, told- og havnemyndigheder får en tydeligere rolle i indberetning ved overtrædelser. I rederiers compliance betyder det, at “papir på plads” ikke alene er et forsikringsspørgsmål, men et kontrolspor, som skal kunne holde til både havnekontrol og efterfølgende sanktionsvurdering.
| Element | Hidtil | Foreslået niveau |
|---|---|---|
| Gebyr pr. bunkercertifikat | 300 kr. | 575 kr. |
Fremtidens S-bane med Delegation mellem DSB og Banedanmark og Ny Klagestruktur
Projektet Fremtidens S-bane beskrives af DSB som en langsigtet omlægning mod et fuldautomatiseret system, hvor ejerskab og det samlede ansvar for integrationen mellem drift og infrastruktur er tænkt anderledes end i dag, og hvor Banedanmark i modellen fortsat udfører centrale infrastruktur- og vedligeholdelsesopgaver. (dsb.dk) Den parallelt beskrevne rollefordeling fremgår også af Banedanmarks projektbeskrivelse, hvor samarbejdet om at gøre infrastrukturen klar, bl.a. gennem fysiske barrierer og programmiljøvurderinger, er et bærende element i implementeringen. (bane.dk)
Politisk og retlig ramme
Den overordnede retlige ramme for Fremtidens S-bane har desuden været behandlet politisk, herunder med fokus på, at DSB får en udvidet rolle som infrastrukturforvalter, mens Banedanmark kan varetage tekniske opgaver under nærmere betingelser. Den politiske sagsfremstilling viser, hvordan reguleringen ikke kun handler om teknik, men om myndighedsrolle, hjemmel og ansvar i en sektor, hvor afgørelser kan have direkte markeds- og driftskonsekvenser. (ft.dk)
Nye klageveje og delegation
Høringsudkastet til bekendtgørelse om delegation af opgaver på S-banen går helt ned i maskinrummet på den juridiske konstruktion: DSB får mulighed for at delegere nærmere angivne beføjelser til Banedanmark, og det centrale for branchen bliver, at afgørelser truffet af Banedanmark på vegne af DSB kan påklages til DSB, hvorefter DSB’s afgørelse i klagesagen bliver endelig administrativt, fordi klageadgangen til transportministeren afskæres. For leverandører, operatører og andre aktører, der rammes af infrastrukturrelaterede afgørelser, flytter det tyngdepunktet for partsstrategi fra “ministeriel sidsteinstans” til en mere snæver administrativ klagevej, hvor det samtidig bliver afgørende at få processuelle indsigelser, dokumentation og tekniske forhold frem allerede i første klageomgang.
Når klageadgangen forkortes, bliver kvaliteten af den første klage ofte hele sagen.
Praktiske Greb for Jurister og Transportaktører
På tværs af de tre spor er den fællesnævner, at systemer, dokumentation og klageprocesser bliver mere styrende end tidligere. For mange virksomheder vil den hurtigste risikoreduktion ikke være at “vente og se”, men at forberede sig på de nye logikker.
Konkrete handlingspunkter
-
Luftfart
- Kortlæg PNR-dataflow og adgangsroller i organisationen, især hvor data kan blive genstand for udleveringsanmodninger.
- Vurder om leverandører kan understøtte nye afleveringsfrister og adskilte datasæt, og om kontrakter skal opdateres.
-
Søfart
- Saml gebyr- og certifikatomkostninger i en samlet “port call”-økonomi, så prisændringer ikke kommer som en efterkalkulation.
- Gennemgå Blue Card-procedurer og sikr, at dokumentationen er robust, også ved skift af forsikringsgiver.
-
Jernbane
- Opdater interne “appeal playbooks” for infrastrukturafgørelser, så klager til DSB bliver fyldestgørende fra start.
- Afklar tidligt, om en konkret afgørelse er truffet af Banedanmark på vegne af DSB, da det er afgørende for korrekt adressat og friststyring.
Når man ser de tre initiativer samlet, er det netop friktionen i overgange – fra data til domstol, fra forsikring til certifikat, fra delegation til klage – der bliver det sted, hvor transportrettens nye krav i praksis enten falder på plads eller giver driftsstop.
