Transportministeriet sender et landsdækkende taxiklagenævn og obligatorisk brug af MinKøreprøve i høring. Samtidig præciseres ISO-krav til ladestandere og flypassagerers refusionsrettigheder.
En familie måtte for nylig betale mere end 3.000 kroner i gebyrer for at få refunderet en flyrejse, som flyselskabet selv havde aflyst – et stigende og ulovligt problem for danske passagerer.
Den seneste tids opdateringer på transportområdet spænder vidt og berører alt fra frustrerede flypassagerer og taxikunder til digitalisering af kørekortområdet. Samtidig strammes de tekniske krav til elbilernes ladeinfrastruktur, mens Beredskabsstyrelsen i stilhed overtager en række beføjelser på søfartsområdet.
Her er det store overblik over de vigtigste juridiske ændringer og præciseringer inden for transportretten.
Kastebold Mellem Flyselskab og Bookingportal
Når et fly aflyses, har passagerer en klokkeklar ret til at få hele billetprisen refunderet. Alligevel ender mange danske passagerer som gidsler i et administrativt spil mellem flyselskabet og den bookingportal, hvor billetten er købt.
Stigende problem med gebyrer
Forbruger Europa melder om et stigende antal sager, hvor passagerer opkræves urimelige gebyrer for overhovedet at få deres egne penge tilbage. I et grelt eksempel måtte en familie på fire betale mere end 3.000 kroner i gebyrer for en refusion på en rejse, som flyselskabet bar det fulde ansvar for at have aflyst.
"Flyselskabet kan ikke bare henvise passageren til en bookingportal. Det er flyselskabet, der har ansvaret for, at passageren får den fulde billetpris tilbage," udtaler Lars Arent, direktør i Forbruger Europa.
Reglerne for refusionsansvar
Ifølge EU-forordning 261/2004 om luftfartspassagerers rettigheder ligger det primære refusionsansvar altid hos flyselskabet. Bookingportaler må kun opkræve et gebyr, hvis passageren udtrykkeligt har bedt om hjælp til refusionen, på forhånd er oplyst om gebyrets størrelse og aktivt har accepteret at betale det. Passageren må aldrig stilles ringere, blot fordi rejsen er bestilt via en tredjepart.
Branchefinansieret Nævn til Taxiklager
Er prisen uventet høj, servicen i bund eller bilen beskidt? Snart får utilfredse taxikunder et decideret klagenævn at gå til. By-, Land- og Transportministeriet har netop sendt et udkast til bekendtgørelse i høring, som nedsætter et landsdækkende, uafhængigt taxiklagenævn med en juridisk formand i spidsen.
Betingelser for at klage
Klageadgangen bliver underlagt en række faste betingelser og afgrænsninger:
| Klagebetingelser | Regler for det nye Taxiklagenævn |
|---|---|
| Hvad kan der klages over? | Pris, service og forhold i bilen |
| Hvad kan der IKKE klages over? | Person-/tingskader og limousinekørsel |
| Mindstebeløb | Den påklagede tur skal have kostet mindst 100 kr. |
| Klagegebyr | 100 kr. (beløbet tilbagebetales ved medhold) |
Sagsbehandling og klageproces
Systemet bygger på en totrinsmodel. Før kunden kan gå til nævnet, skal klagen først have været behandlet af det pågældende kørselskontor inden for fire uger efter turen. Det er ligeledes branchen selv – nærmere bestemt det indklagede kørselskontor – der skal betale samtlige omkostninger ved nævnets sagsbehandling. Nævnets afgørelser bliver endelige i det administrative system og kan herefter kun prøves ved domstolene.
Obligatorisk Digital Booking af Køreprøver
Færdselsstyrelsen er i fuld gang med at modernisere kørekortområdet, og næste skridt er en fuld digitalisering af bookingprocessen. Fra den 1. oktober 2026 bliver det obligatorisk for alle landets kørekortansøgere at benytte den nye platform MinKøreprøve.
Det nye digitale bookingsystem
Systemet erstatter det hidtidige Køreprøvebooking (der drives af KOMBIT) og lader ansøgeren – eller kørelæreren via fuldmagt – booke og betale for køreprøven direkte med MitID. Idriftsættelsen er central for styrelsens ambition om at skabe et mere smidigt flow og få bedre data til kapacitetsstyring på tværs af landet.
Nye krav til førstehjælpsbevis og hjælp til fritagne
For at understøtte den nye platform har Færdselsstyrelsen sideløbende sendt en ny kørekortbekendtgørelse i høring. Den fastslår formelt, at booking kun kan ske i det digitale system, når kommunen har frigivet ansøgeren. En anden vigtig administrativ ændring er, at kursusbeviset for færdselsrelateret førstehjælp fremover skal vedlægges allerede ved ansøgningen – og altså før man overhovedet kan blive frigivet til at tage teoriprøven. For borgere, der er fritaget for digital post, indføres et krav om, at kommunen skal tilbyde hjælp til bookingen. Læs mere i høringen fra Færdselsstyrelsen – Bekendtgørelse om kørekort og bekendtgørelse om køreuddannelser og køreprøver.
Strammere Standarder for Genopsætning af Ladepunkter
I takt med udbygningen af den danske ladeinfrastruktur til elbiler, opstår der jævnligt tvivlsspørgsmål om, hvilke tekniske krav der gælder for ældre udstyr. Færdselsstyrelsen har nu udstukket klare retningslinjer for, hvornår genopsætning af eksisterende ladestandere udløser et krav om at overholde den nye og mere krævende standard EN ISO 15118-20:2022.
Ny ISO-standard og smarte ladefunktioner
Kravet, som udspringer af EU's infrastrukturforordning for alternative brændstoffer (AFIR), gør sig gældende fra den 1. januar 2027. Standarden er teknisk afgørende, da den muliggør avancerede funktioner som Plug & Charge uden brug af betalingskort samt bidirektionel opladning (Vehicle-to-Grid), hvor elbilen kan fungere som et mobilt batteri og sende strøm tilbage til elnettet.
Hovedscenarier for udskiftning og flytning
Ifølge Færdselsstyrelsen gælder der to hovedscenarier for branchen:
- Ingen krav ved ren flytning: Ladepunkter, der er installeret før den 1. januar 2027, og som blot flyttes fysisk uden opgraderinger, falder uden for kravene og skal ikke nødvendigvis understøtte standarden.
- Krav udløses ved renovering: Gennemgår ladepunktet derimod en omfattende udskiftning af hardware, software eller elektrisk infrastruktur, vil installationen blive betragtet som ny og skal dermed leve op til ISO 15118-kravene.
Beredskabsstyrelsen Overtager Søfarten i Ny Struktur
Slutteligt byder området på en ren administrativ – men bestemt ikke uvæsentlig – ressortomlægning. Det overordnede ansvar for søsikkerheds-, strandings- og lodsområdet er for nylig flyttet fra Erhvervsministeriet til Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab.
Delegering af ministerbeføjelser
Det udmønter sig nu i et udkast til bekendtgørelse, som formelt delegerer ministerens beføjelser efter bl.a. lov om sikkerhed til søs og lodsloven videre til Beredskabsstyrelsen. Tidligere lå disse reguleringsopgaver som bekendt hos Søfartsstyrelsen.
"Bekendtgørelsen er en konsekvens af, at ressortansvaret for søsikkerheds-, strandings- og lodsområdet er flyttet fra Erhvervsministeriet (Søfartsstyrelsen) til Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab (Beredskabsstyrelsen)," fremgår det af redegørelsen.
Ændrede klagemuligheder
Med delegationen afskæres samtidig muligheden for at påklage en række af styrelsens afgørelser administrativt til ministeriets departement. Borgerne og søfartsvirksomhederne får dermed Beredskabsstyrelsen som første og sidste administrative instans og må efterfølgende gå til domstolene – eller for lodsområdets vedkommende Ankenævnet for Søfartsforhold – hvis de ønsker at få prøvet en forvaltningsafgørelse.
